Globaliseringen påvirker kvinder anderledes end mænd. Hierarkierne mellem kønnene og blandt kvinder indbyrdes forandrer sig.
Globaliseringen er ikke kønsneutral. Nye udbytnings - og undertrykkelses-former opstår og viser konturene af fremtidens konflikter.
- Hvad betyder globaliseringen for kvinders liv?
" Globaliseringskarussellen drejer og kvinderne drejer med:
Kvindelige tekstilarbejdere fra Herning mister deres arbejdsplads til kvinder i billiglønslande som f.eks. Bangla Desh, filipinske piger gør rent i køkkenerne i Kuwait, polske kvinder plejer gamle mennesker i Tyskland til dumping pris.
Under de nye, neoliberale markedsbetingelser er kvinder blevet særligt efterspurgt som billig, villig og fleksibel arbejdskraft.
Det giver nogle kvinder chancen for at bryde med traditionelle roller. Men den neoliberale privatiseringspolitik betyder også, at flere og flere sociale omsorgs-opgaver lægges på kvindernes skuldre - og at kvinders ikke-betalte arbejde bliver en stadig større byrde at bære. "
- Sådan lyder indledningen til den tyske kvindeforsker Christa Wichterichs bog
"Die globalisierte Frau", der udkom i 1998.
- Chefetagerne i finansverdenen & den politiske magtelite ...
Et lag af feminister og kvindeforskere har i de senere år slået til lyd for, at vi i globaliseringsdebatten ikke må miste blikket for, at globaliserings konsekvenser ikke er kønsneutrale.
Kløfter der deler - livsvilkår som samler i globaliseringens kølvand skabtes et lag af karrierekvinder, som med selvsikker fremtræden og attachémappe under armen bevægede sig ind på
chefetagerne i finansverdenen og i den politiske magtelite.
___________________________________________________
"Klasseskel blandt kvinder er selvfølgelig ikke noget nyt. Men globaliseringen har uddybet kløften blandt kvinder indbyrdes"
Det er også en udbredt tendens, at stadig flere af middelklassens kvinder i Vesteuropa ansætter en udenlandsk kvinde som underbetalt hushjælp, der kan aflaste dem så tilpas meget i hjemmet, at de har mulighed for at udvikle deres egen karriere på arbejdsmarkedet.
Dette er eksempler på nogle af de hierarkier, der kendetegner den sociale, økonomiske og politiske polarisering blandt kvinder idag. Klasseskel blandt kvinder er selvfølgelig ikke noget nyt. Men globaliseringen har uddybet kløften blandt kvinder indbyrdes.
Bla. derfor findes der ikke længere en samlende kvindebevægelse, hvor alle kvinder er søstre i kampen - som det var parolen i 70’erne. Derimod findes der mange forskellige feminismer med meget forskellige perspektiver. Samtidig kan det fastslås, at flertallet af kvinder i de mest forskellige lande og kulturer i disse år oplever parallelle udviklingstendenser i deres liv.
Fælles for flertallet af verdens kvinder er, at globaliseringen
og den neoliberalistiske magtpolitik har ført til :
- feminisering af fattigdommen
- feminisering af beskæftigelsen
- at mere og mere ubetalt omsorgsarbejde lægges på kvindernes skuldre
- øget sexistisk vold såvel bag "hjemmets 4 fire vægge" som i den ekspanderende pornoindustri og brutale kvindehandelssyndikater
- øget eksistensangst, konkurrence og præstationsangst
- et konservativt roll-back i kvindesyn og kønsroller
__________________
Feminisering af fattigdommen
70 procent af jordens fattigste er kvinder og deres børn. Kvinder udfører på globalt plan 2/3 af alt arbejde, tjener 10 procent af alle indkomster og ejer mindre end 1 procent af verdens ejendom. ( tal fra FN ).
At kvinder generelt er fattigere end mænd er ikke noget nyt fænomen. Men globaliseringen betyder, at kvindernes andel af jordens fattigste bliver større og større. Fattigdom bliver i stigende grad et kvindeproblem.
De fleste af de omkring 841 millioner mennesker, som iflg. FNs fødevareorganisation FAO sulter er disse grupper:
- Børn under 5 år, især piger. I Nordindien har FAO feks. konstateret, at 21 % af alle piger under 5 år sulter og lider af underernæring, mens det "kun" gælder for 3% af drengene.
- Kvinder i den fødedygtige alder, især gravide og ammende kvinder.
- Familier, hvis indkomst er baseret på enlige mødres indtjening.
- Det er et faktum, at i de fattiggjorte såkaldte "3. Verdens lande" udgør kvinder og piger en stigende andel af de, som sulter.
________________________________________
Omkring 60procent af alle erhvervsarbejdende kvinder
i Rusland mister deres job efter, at globaliseringen har
banet vejen for markedsøkonomiens indtog.
I Rusland og Østeuropa er det især kvinder, som har mistet deres eksistens-grundlag efter de bureaukratiserede planøkonomiers sammenbrud omkring 1989. Således mistede 60% af alle erhvervs-arbejdende kvinder i Rusland deres job efter, at globaliseringen har banet vejen for markedsøkonomiens indtog.
Før 1989 tjente russiske kvinder 70% af mænds indkomst, idag er det nede på 40%. Set i denne sammenhæng er det ikke så underligt, at kvindehandlen fra især disse lande er eksploderet siden
1990.
I takt med at Ruslands og Østeuropas kvinder i vid udstrækning er blevet frataget deres økonomiske livsgrundlag, har mænd skabt kvindehandel-syndikater, der har form af transnationale
foretagender, som scorer profitter i milliardhøjde.
I de vestlige industrilande udgør kvinder også en stigende andel af de fattigste. På trods af at der i Danmark i 1973 blev indført en lov om formel ligeløn, så har kløften aldrig
været større mellem kvinders og mænds indkomst end den er idag. Mænd tjener idag i gennemsnit 60.000 kr mere om året end kvinder.
_____________________________
- Feminisering af beskæftigelsen
Globalisering betyder, at flere og flere kvinder indrulles i lønarbejdernes rækker. Det traditionelle familiemønster, hvor manden gjaldt som
hovedforsøgeren med al den magt som dertil hører og kvindens evt. lønindtægt højst blev betragtet som et supplement, er ved at forsvinde.
Den amerikanske feminist Susan Faludi har i sin seneste bog "Stiffed - scenes from the betrayal of modern man" (1999) fremført den tese, at stigningen i mænds vold mod
kvinder i hjemmet skyldes, at mange mænd føler identitets-tab, afmagt og desperation, når de mister status som familiens hovedforsørger. Disse følelser mener Faludi, kanaliserer mænd ud i
voldelige overgreb på den kvinde, de lever sammen med.
- Fra borgerlig velfærdsstat til neoliberal konkurrencestat
Når konkurrencestaterne * kappes om at tiltrække transnationale virksomheders
investeringer og just-in-time produktion, er det især KVINDERS ARBEJDSKRAFT, der bruges som lokkemiddel. Kvindelig arbejdskraft gælder for at være billig, villig, fleksibel og nem at
underkue.
Mange af de nye kvindelige lønarbejdere er underkastet uhyrlige arbejdsforhold, har ingen rettigheder, knokler til minimale lønninger og har ingen reel eksistenssikkerhed i deres job, som de kan
miste fra den ene dag til den anden.
_________________
* (En konkurrencestat er en såkaldt "minimalstat", som ved hjælp af en række neoliberalistiske foranstaltninger afvikler hidtidige samfundsmæssige, sociale funktioner - jvnf. den såkaldte "borgerlige velfærdsstatsmodel").
- Arbejdshelvede i verdensmarkedsfabrikkerne
Allermest berygtet er forholdene i de såkaldte Verdensmarkedsfabrikker / Frie Eksport Zoner, hvor virksomheder kan producere uden betingelser til arbejds- og lønforhold og uden at skulle betale skat. Mellem 80-90% af de ansatte er unge kvinder, som fremstiller tøj, sko, legetøj, elektroniske chips mv.
De arbejder indespærret i op til 16 timer i døgnet til en løn på 2-4 d.kr i timen samtidig med, at de ofte udsættes for ekstremt arbejdstempo, giftige dampe samt seksuel chikane og vold fra de mandlige arbejdslederes side. Efter ganske få år under disse forhold afskediges kvinderne, nedslidte og opbrugte.
- Lev hårdt - dø ung...
Det er imidlertid ikke lønarbejdet, der fylder mest i kvinders liv. 2/3 af alt kvindearbejde er ikke-betalt omsorgs-arbejde.
I takt med at nationalstaterne gradvist fralægger sig ansvaret for social omsorg og indsigt, lægges disse opgaver tilbage til "civilsamfundet" til "de enkelte familier" - og det
betyder i realiteten på kvindernes skuldre.
- For kvinder gælder det, at 2/3 af deres arbejde er ikke-lønnet omsorgs-
arbejde og 1/3 er lønnet arbejde, til en løn der er lavere end mænds.
For mænd gælder det, at 2/3 af deres arbejde er lønnet arbejde, mens
1/3 er ikke-lønnet.
Omkring 70% af alt det arbejde, der udføres på denne planet er ubetalt arbejde, det kan feks. være : husarbejde, opdragelse, social omsorg og pleje, have- og mark-arbejde. Men dette og meget andet arbejde tillægges ingen værdi, når det foregår hinsides marked og penge-økonomi.
Det er især kvinder, som udfører det ubetalte arbejde, samtidig med at mere og mere betalt arbejde i disse neoliberale privatiseringstider omgøres til ikke-betalt arbejde, samtidig med at flere og flere kvinder indrulles i lønarbejdernes rækker.
For de fleste kvinder betyder globaliseringen mere arbejde, til færre penge under hurtigere nedslidning. Lev hårdt - dø ung er neoliberalismens bud på et moderne kvindeliv .
Tankevækkende er det iøvrigt, at blandt alle OECD-lande er Danmark det land, hvor kvinders gennemsnitlige levetid ligger aller lavest af alle.
-
"Diamonds are a girl’s
best friend" sang Marilyn Monroe i 50’ erne, fordi hun IKKE ville sætte sin lid til mændenes vilkårlige gunst.
- "The state is a girl’s best friend"...?
"The state is a girl’s best friend" mente store dele af kvindebevægelsen i Skandinavien, som i årtier har orienteret sin kamp til at kræve statslig reguleret ligestilling mellem kønnene
og en udbygget omsorgs-sektor, der kunne befri kvinderne for den store mængde af ikke-betalt omsorgsarbejde.
Statsfeminisme
Men denne strategi, der indenfor feministisk teori går
under betegnelsen statsfeminisme, må siges at have slået fejl. Under globaliseringens pres forråder staten kvinderne og afskaffer gradvist alle tilkæmpede feministiske landvindinger.
Uanset hvormeget kvinder måtte forsøge at appellere til, presse eller tvinge staten, så betyder globaliseringen, at de tidligere borgerlige velfærdsstater med en vis grad af samfundsmæssig
organiseret omsorg i disse år forvandles til benhårde konkurrencestater, hvor kun markedet regerer.
Når globaliseringen betyder, at det eneste gyldige politiske kriterie til hver en tid er at være istand til at tiltrække kapital og investeringer - hvad gør vi så med vores krav
om at sætte menneskelige - feks. kvindelige - behov i centrum ?
_____________________________________
Artiklen er skrevet af ikh/ autonom infoservice og er bl.a. offentliggjort som kronik i dagbladet Information, d. 4. juli 2002.