Tidens feminismer

8.marts - demo i Madrid 2014
8.marts - demo i Madrid 2014

Nogle feminister har sat kampen for ligestilling på dagsordenen, andre vil ikke nøjes med ligestilling men kæmper for frigørelse og revolution.

Feminismen har aldrig været nogen entydig størrelse, men i dag findes der nok flere varianter end nogensinde før.      ______________________

Strejftog gennem feminismens modstandstraditioner, brudflader og kontinuitet

  • Nedslag i historien: Lyon - 1844

C’est la police! Ouvre la porte!” brølede en brysk mandsstemme, mens hotelværelsets dør så ud til at måtte give efter for den uventede banken og de voldsomme spark udefra. 
Flora lagde pennen fra sig på skrivebordet og gik med langsomme skridt hen for at åbne døren. Foran hende stod fire politifolk og kommisæren fra Lyon, Monsieur Bardot. 

Uden at forklare sig nærmere stak han Flora en ransagningskendelse i hånden og politifolkene kastede sig tavse over det lille rum.

De endevendte alt i Floras værelse på Hotel de Milan, og efter to timer gik de med hendes papirer, notitsbøger, personlige breve og samtlige eksemplarer af hendes bog ”L’Union Ouvrière”. 
                  
_______________________________________

  • ”Den virksomhed, De bedriver her i Lyon er samfundsundergravende ... ”

”De bedes følge med” hvæsede kommisæren, mens to politifolk skubbede Flora ud af døren og med faste greb om hver hendes arm bragte hende til forhør hos den kongelige prokurator Monsieur Gilardin.

”Den virksomhed, De bedriver her i Lyon er samfundsundergravende” sagde han med iskold stemme ”og det kan meget vel være, at der må indledes en proces imod Dem, Madame Flora Tristan. Indtil undersøgelserne er afsluttet forbyder jeg Dem at holde flere møder med arbejderne i Croix-Rousse.”

Flora kæmpede for ikke at eksplodere af vrede og svarede fuld af foragt: ”Er det samfundsundergravende at udveksle tanker med de mennesker, der væver stoffet til det elegante tøj, De klæder Dem i ? Jeg vil gerne vide, hvorfor.”

  • Flora Tristan – socialist og feminist

Flora Tristan, der blev født 1803 og døde 1844, var feminist og socialist. Efter en længere rejse til Peru i 1833-34 vendte hun tilbage til Frankrig og kastede sin ildsjæl ind i kampen for kvindernes frigørelse og arbejdernes ret til et værdigt liv.

                           _________________________________________

" ... absolut lighed mellem kønnene og fri kærlighed"

Flora Tristan læste tidens kendte filosoffer og politiske værker og blev meget inspireret af saintsimonisterne og fourieristerne – de utopiske socialister med konkrete forestillinger om organisering af alternative samfundssystemer uden udbytning, med retfærdig arbejdsfordeling, absolut lighed mellem kønnene og fri kærlighed.

Flora Tristan så i modernitetens idéer det mest effektive våben i kampen for kvindernes befrielse og hun udgav en lang række skrifter, hvori hun tordnede mod tidens nationalisme og racisme. Hun vendte sig knivskarpt mod ægteskabet, der gør kvinden til et objekt uden værdighed og frihed. Hun ville befri kvinderne fra hjemmets fængsel, fra tvangen til af føde børn, fra voldelige ægtemænd. Hun ville gøre kvinder til respekterede og frie politiske aktører.

  • ”En parias lange rejse”

I 1838 udkom hendes erindringsbog i to bind ”En parias lange rejse”. Den bog gjorde for alvor det personlige politisk og havde nær kostet hende livet. I bogen formulerer hun en knivskarp kritik af borgerskabet i Peru – og deres svar var, at hendes bøger blev brændt af på gader i Peru.

Bogen beskriver desuden hendes lidelser i ægteskabet med den voldelige og fordrukne Chazal – og hans svar var, at han en dag skød Flora ned på åben gade. Han skød for at dræbe og det var rent tilfælde, at hun overlevede.

”En parias lange rejse” gjorde Flora Tristan berømt og efterspurgt i tidens litterære saloner. Hun blev ombejlet af kendte kulturpersonligheder i Paris, som åbnede dørene for hende. Hun blev elsket og begæret af den sensuelle Olympe, som hun mødte i en af de mange litterære saloner i Paris. Olympe inviede hende i det erotiske univers mellem kvinder.

Alt dette sagde Flora Tristan farvel til, da hun i stedet valgte at rejse Frankrig rundt på kryds og tværs for at organisere de udbyttede arbejdere og for at opildne kvinderne til at gøre oprør.

  • Sceneskift: London, 1913

”Come on Mary! Hurry up!”, Sylvia fløj over regnpytterne på Victoria Street, mens hun smilende kastede et blik på Mary, der rød i kinderne af anstrengelse gjorde hvad hun kunne for at følge med. Bag dem fulgte en gruppe på fem kvinder, der målrettede tog lange, hurtige skridt i samme retning. Alle havde jernstænger i hænderne.

”Action!”, råbte en høj rødhåret kvinde, og jernstængerne blev hamret gennem de fashionable butiksvinduer. Lyden af splintrende glas fyldte gaden og før de sidste glasskår havde lagt sig på fortorvet, var kvinderne væk. Det eneste de efterlod var bunker af løbeseddler med overskriften : Votes for women!

Suffragette Emily Pankhurst  anholdes af politiet i London
Suffragette Emily Pankhurst anholdes af politiet i London

Suffragetterne

I perioden op til 1. Verdenskrig var England centrum for et af de mest militante kapitler i kvindebevægelsens historie. I kampen for stemmeretten gennemførte suffragetterne opsigtsvækkende sabotage og en massiv bølge af direkte aktioner, der satte samfundet på den anden ende.

De krævede ubegrænset stemmeret til alle kvinder og de gjorde op med Victoria-tidens ideal om den underdanige, hjælpeløse kvinde. Riots i de riges forretningskvarterer var en bevidst valgt strategi i denne kamp. Samfundet skulle ikke få fred, før kvinderne havde vundet stemmeretten.

SABOTAGE AKTIONER

Derfor saboterede suffragetterne kommunikationskanalerne : telegrafledninger blev skåret over, gadenumre overmalet, jernbanestationer blev brændt ned, golfbaner blev ødelagt, brevene i postkasserne brændt af og en sommervilla tilhørende parlaments-medlemmet Lloyd Georges blev raseret af suffragetternes brand.

”Kvinderne vil aldrig opnå stemmeret undtagen ved at skabe en situation, der er uudholdelig for alle de selviske og ligeglade mennesker, som spærrer vejen for dem” , skrev avisen The Suffragette.   

Suffragette-demo i London d 1.august 1913
Suffragette-demo i London d 1.august 1913
  • Sceneskift: Frankfurt am Main, 1987

Eva trådte speederen i bund, med 150 km i timen lagde de byen bag sig. Det var nat og det eneste, der lyste op i mørket var neonlysene på Frankfurts skyline : Dresdner Bank, Mercedes Benz, Siemens – kapitalens glaspaladser.  

Katarina røg hektisk den ene cigaret efter den anden, mens hun stirrede i bakspejlet. På bagsædet lå Astrid og Birgit tæt omslynget i udmattelse. Aktionen var forløbet som planlagt. Den tidsindstillede bombe virkede som den skulle. ADLER-koncernens filial var omspændt af flammer, da de smækkede bildørene i og forsvandt i sommer- natten. ”Gid det gik lige så godt for alle de andre i nat”, tænkte Eva og satte farten op.

Rote Zora

Fra 1975 til 1988 agerede kvindebyguerillaen Rote Zora som den autonome kvindebevægelses militante fløj i Tyskland. Efter flere års pause gennemførte de i 1994 deres sidste aktion.

Det var Rote Zoras mål at radikalisere den feministiske modstand. Deres angreb var først og fremmest rettet mod gen- og reproduktionsteknologiens Forskningscentre, mod kvindehandel og sexturisme.

Aktioner mod 'Adler-koncernen'

Særlig gennemslagskraft fik deres mest omtalte aktion mod ADLER-koncernen i 1987. I Sydkorea var kvindelige tekstilarbejdere ude i en meget hård og langvarig strejkekamp på Flair Fashion fabrikkerne, der ejedes af det tyske firma ADLER. I solidaritet med disse kvinder lagde Rote Zora en bombe i ADLER-koncernens hoved-kontor i Haibach og senere fulgte en nat med koordinerede angreb på ni ADLER-filialer rundt omkring i Tyskland.

Skadesomkostningerne løb op på omkring 35 millioner DM (140 mill. Kroner). Aktionen blev af afgørende betydning for, at de strejkende kvinder i Sydkorea vandt strejkekampen, idet alle væsentlige krav blev opfyldt.  

  • ”VIVE LA REVOLUTION DES FEMMES!”

Rote Zora, Suffragetterne, Flora Tristan – disse nedslag i historien trækker tråde tilbage til udgangspunktet for det moderne: Den franske revolution 1789. Der blev vendt op og ned på alting i det franske samfund og de gamle magtstrukturer blev opløst.

Helt nye idéer og samfundsvisioner blev skabt og kvinderne deltog som politiske subjekter i en grad, der ikke var set tidligere i den europæiske historie. I den franske revolution optrådte kvinderne som kollektiv organiseret kraft med afgørende samfundsmæssig betydning for begivenhedernes gang. Mange af de store demonstrationer var således kvindedemonstrationer.  

  • Kampen for grundlæggende samfundsmæssige forandringer
Demo af de revolutionære kvindeklubber i Paris
Demo af de revolutionære kvindeklubber i Paris

Kvinderne i den franske revolution var selvfølgelig ikke en homogen størrelse. Der var enorme modsætninger mellem de kvinder, der med livet som indsats demonstrerede i gaderne i Paris, fordi de ville have grundlæggende samfundsmæssige forandringer – og så salonernes damer, der enten var moderate eller konservative.  

  • Claire Lacombe

Den vilde og uregerlige franske radikalfeminist Claire Lacombe, som tilsluttede sig den socialrevolutionære bevægelse ’de rasende’ er den mest kendte repræsentant for de radikale kvindeorganiseringer under den franske revolution. De gik til angreb på overklassen, kæmpede kompromisløst for økonomisk og social omfordeling til gavn for de fattige og vandt i kvindeaktionerne både værdighed og styrke.

  • Olympe de Gouges

Feministen Olympe de Gouges, der var mere forsonligt indstillet overfor de tidligere magthavere, er gået over i kvindehistorien som en vigtig skikkelse, idet hun forfattede ”Kvinderettighedserklæringen” - et modstykke til ”Menneskerettighedserklæringen” fra 1789. Den blev offentliggjort i september 1791, som en reaktion på at den nye grundlov udelukkede kvinderne fra politiske rettigheder.

Olympe de Gouges kræver i hendes ”Kvinderettighedserklæring”, at kvinder skal ligestilles med mænd og have helt de samme politiske og økonomiske rettigheder og pligter som dem. Hun forfægtede kvindernes ytringsfrihed og angreb ægteskabet som kvindeundertrykkende institution.

I den forstand er ”Kvinderettighedserklæringen” et feministisk manifest og Olympe blev straffet med døden for at have skrevet det. En kold novemberdag i 1793 besteg hun skafottet som så mange andre af revolutionens aktive kvinder.  

Siden den franske revolution satte en ny politisk dagsorden i Europa, har kvindebevægelsen udviklet sig langs tre hovedstrømninger, der ikke altid kan skilles fra hinanden: De subkulturelle radikale kvindemiljøer, den socialistiske feminisme og den liberalistiske feminisme.

            _________________________

  • De mange feminismer

Nogle feminister har sat kampen for ligestilling på dagsordenen, andre ville ikke nøjes med ligestilling men kæmpede for frigørelse og revolution. Feminismen har aldrig været nogen entydig størrelse, men i dag findes der nok flere varianter end nogensinde før.

Der er feminismer med forskellig fokus og strategi. Der er feminismer, som står i direkte modsætning til hinanden, som bekæmper hinanden.
Radikalfeminisme, dekonstruvistisk feminisme, psykoanalytisk feminisme, marxistisk feminisme, autonom feminisme, anarkistisk feminisme, gynozentrisk økofeminisme, kybernetisk feminisme, esoterisk feminisme ……og mange flere betegnelser kan hæftes på nutidens feministiske teorier.

Et omdrejningspunkt i den nyere feministiske diskurs har været diskussionen om forholdet mellem ’sex’ og ’gender’, mellem det biologiske og det sociale køn. Her har den feministiske filosof Judith Butler og den dekonstruvistiske feminismes queer-teori virkelig lavet rav i den.

De påpeger, at skellet mellem ’sex’ og ’gender’ ikke eksisterer, at alt – også det biologiske køn – er socialt konstrueret og at kønnet derfor må afvises som klassifikationsbegreb. De ophæver den dualistiske forestilling om to køn, og erstatter den med flerkønnethed, hvori der findes lige så mange identiteter, som der findes mennesker. 

  • Kvinder og globalisering

Mens bølgerne går højt blandt de feministiske teoretikere, der diskuterer ’sex’ og ’gender’ og opløsning af kønnet som kategori, er det stadig et livsvilkår for kvinder, at 70% af jordens fattigste er kvinder og deres børn.

Det er kvinder der udfører 2/3 af alt arbejde på globalt plan, tjener 10% af alle indkomster og ejer mindre en 1% af verdens ejendom (kilde: FN). Det er et faktum, at globaliseringen fra oven og den neo-liberalistiske politik medfører, at kvinder udgør en stadig større del af de allerfattigste.

Flere og flere kvinder indrulles i løn-arbejdernes rækker samtidigt med at mere og mere omsorgsarbejde lægges på deres skuldre.
Mænds vold mod kvinder når nye højder bag hjemmenes fire vægge, i de ekspanderende kvindehandelssyndikater og i de imperialistiske krige. Mange kvinder lever med øget konkurrence- og præstationsangst, mens et konservativt, fundamentalistisk rollback forsøger at eliminere de sejre, kvindebevægelsen har vundet og genetablere et reaktionært kvindesyn.

  • Globaliseringen har fordybet kløfterne mellem kvinder

Der lukkes nu flere kvinder ind i industriens og finansverdenens chefetager samt i toppen af den politiske elite. Der er stadig flere kvinder blandt de managers, som iværksætter billiglønsproduktion i sweatshops og verdensmarkedsfabrikker, hvor kvinder fra de fattige lande arbejder sig halvt ihjel for en ussel betaling. Det er efterhånden blevet et udbredt fænomen, at europæiske middelklassekvinder ansætter en underbetalt udenlandsk kvinde som hushjælp for at de selv kan pleje deres karriere.  

I disse skæringspunkter lyser kløften mellem feministisk teoriudvikling og kvinders generelle livsvilkår i øjnene. Temmelig skarpt. Den umiddelbare forbundethed mellem kvindeforskning og kvindebevægelse, som blomstrede i 1970erne og 1980erne findes ikke længere.

Kvindeforskningen er i stor udstrækning blevet opløst i ’gendermainstreaming’. Feministiske temaer er gået under i den neoliberale omorganisering af stat og marked - og kvindebevægelsen er idag marginaliseret som social bevægelse og samfundskritik.

  • Nedslag i nutiden

Bryllupsmagasinerne har kronede dage. Drømmen om far, mor og børn er allesteds nærværende og kvinderne flygter i hobetal ind i ægte- skaberne. Helst med kirke, slør og det hele. Romantisk ? De høje skilsmissetal taler for sig selv.

Hvorfor ikke støve bøgerne af og genlæse Flora Tristan, Olympe de Gouges, Simone de Beauvoir, Alexandra Kollontai,Germaine Greer, og alle de andre feminister, der i tidens løb har analyseret ægteskabets undertrykkende karakter og kritiseret kernefamilien som et af patriarkatets fundamenter? Hvorfor ikke finde andre måder at leve og leve sammen på ?

         ___________________

  • Its all for fun?

Underholdningssamfundet har kronede dage. Hvem vil ikke gerne være stjerne på under-holdningsindustriens himmel ? Pornstar, popstar what ever.
Forleden sad jeg på Rytmisk Musikkonser-vatorium og gennemgik statistikken for optagne i 2005 og ansøgere i 2006. Der tegnedes dette billede:
I 2005 blev der optaget  44 studerende på musik uddannelserne. 35 var mænd, 9 var kvinder – af de 9 kvinder var 6 af dem sangere.

I 2006 var der 211 ansøgere til musikuddannel-serne. 56 af disse ansøgere var kvinder, hvoraf de 48 var sangere. 155 af ansøgerne var mænd, hvoraf 5 var sangere.
Hvorfor ikke finde de gamle plader frem og lytte lidt til nogle af de engelske kvindebands, der gik forrest : The Slits, the Castrators eller the Raincoats ? 
Hvorfor ikke blive inspireret af de kvinder, som griber bassen, kaster sig over trommerne eller erobrer dirigentpodiet eller lydstudiet og dermed tegner nye musikalske landskaber ?  

  • Feminisme som samfundskritik

Idag har de fleste feminismer mistet deres samfundskritiske slagkraft. Integreret, opslugt, uskadeliggjort eller kommercialiseret. 8. marts, kvindernes internationale kampdag, var ingen undtagelse i år.

I dagsaviserne kunne man læse stort opsatte artikler om de mange tilbud på denne store kvindedag: Mavedans for kvinder, kurbad for kvinder, kvindefester og ballade, på Grevinde Danner inviterede de sågar til højbord med udsøgte retter serveret af de højst dekorerede kvindelige stjernekokke, mens kendte kvinder fra TV-skærmen serverede en let og luftig underholdning.  

 

__________________

Feministiske modtendenser nedefra

Men der er også en feministisk modtendens, og det er af gode grunde ikke den, aviserne skriver om. Oprørske og samfundskritiske feminister gik i demonstration gennem gennem gaderne i København d. 8. marts for 5 år siden.... På deres løbeseddel skrev de bla. :  

  • ”Vi ønsker at vise det patriarkalske samfund, at feminisme stadig er aktuel …..Vi kæmper mod stereotype kønsroller, tvangsheteroseksualisering og kommercialisering af kvindekroppen”.  

Tæt på Kongens Nytorv greb en kvinde megafonen og råbte:  

  • ” Vi hilser alle der yder modstand: Bi- og heterokvinder, der banker deres voldelige mænd. Bøsser der jager deres overfaldsmænd ud af H.C. Ørsteds-parken, transkønnede der stjæler de hormoner, de skal bruge, lesbiske der trodser inseminationsforbudet. Aktivisterne der afbrændte integrations-ministerens bil. Alle dem, der har sat danske flag og ambassader i brand verden over….Alle der organiserer sig og skaber uro i nationalismens og imperialismens hjernedøde verdensorden”.  

Den sidste sætning ville Flora Tristan nok have nikket anerkendende til. I hendes skrifter mod nationalisme og chauvinisme skrev hun gang på gang ”Universet er vort hjem”.

  • Nutidens variant hedder:”No border – No nation – stop deportation!”  

(Skrevet af Ikh./autonom infoservice. Artiklen er oprindeligt offentliggjort i kulturtidsskriftet Øjeblikket, nr. 46, sommeren 2006 og senere oversat til kunstmagasinet "DOKUMENTA" ifm, udstillingen af samme navn (Kassel, 2007),

________________________

Bemærkning fra forfatteren:

Da denne artikel om feministiske strømninger er skrevet i 2006, er der selvfølgelig sket nogle forskydninger på globalt plan (divergerende tal). MEN der er principielt intet forandret i den skæve fordeling mellem kvinder og mænd ift. arbejde, indtægt og formue.

Kvinderne udfører stadig væk omkring 66 procent af verdens arbejde, producerer 50 procent af maden, men tjener kun 10 procent af indtægterne og ejer 1 procent af verdens formuer. I nogle regioner udgør kvinder 70 procent af landbrugets arbejdskraft, producerer mere end 90 procent af maden, og er alligevel intetsteds repræsenteret i f.eks. budgetforhandlinger ...

_________________________

Kilderne er tal fra FN (Aktuel Årlig rapport fra FN's Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og Stillehavsområdet (ESCAP), og UNICEF: ”Ligestilling - The Big Picture" og World Economic Forum, Women poverty "