Ungdomshuset ”7 katu” (syv katte) har længe været en torn i øjet på de konservative kommunalpolitikere i Bilbao under ledelse af borgmesteren Azkuna fra det baskiske konservative folkeparti PNV. Det autonome ungdomshus har i over et år været samlingssted for mange unge aktivister fra Bilbao og omegn. Her blev der arrangeret ikke-kommercielle kulturelle begivenheder og venstreorienterede politiske aktiviteter. Huset blev styret af et åbent aktivistplenum.
Rydningen blev foretaget ganske uventet, da den foregreb en løbende retssag, der juridisk skulle afgøre husets skæbne. Af den grund havde politiet heller ingen rydningsordre, da de stormede huset tidligt mandag morgen. Politiet mødte heftigt forsvar og det lykkedes først ved 12,30-tiden at smadre husets hoveddør og derefter trænge ind i huset.
Ungdomshusets aktivister ser denne ryddning som del af en aktuel repressionskampagne mod Bilbaos bz-bevægelse.
Efter politiets rydning kom det dagen igennem til små konfrontationer mellem meget agressive politistyrker og sympatisører, kvarterets beboere og forbipasserende. Samme aften blev der indkaldt til en spontan demonstration mod politiets rydning af ”7 katu”. Omkring 500 deltog i demonstrationen.
radio “Irola Bilbo” live: http://sindominio.net/irola/emisionirola.m3u
nogle billeder: http://www.gaztesarea.net/info/galeria.php?galeria=10468&id=10468
flere infos
- bz-plenaets (BOM) website http://mundurat.net/bom/
- X-irika http://www.xirika.info/index.php
- indymedia – Baskerlandet http://euskalherria.indymedia.org/es/2007/12/44670.shtml