På trods af flere lovmæssige indskrænkninger af de tilkæmpede bz-rettigheder i tidens løb, blev de hollandske kraakere ved med at være et levende og inspirerende forbillede for Europas forskellige husbesætterbevægelser.  

Interview med bz'ere fra Utrecht

• I Holland diskuterer man i øjeblikket lovforslaget om at forbyde husbesættelser fra januar 2010. Forleden bragte Indymedia-Tyskland en artikel, hvoraf det fremgår, at det andet kammer i parlamentet allerede har vedtaget denne kriminaliseringslov og at den eneste mulighed for at blokere den er, at det første kammer nedlægger veto. Kan I forklare dette nærmere?  

BZ´ere fra Utrecht: Det andet kammer kan sammenlignes med det tyske parlament. De 150 parlamentsmedlemmer bliver valgt hvert 4. år og det er dem, som beslutter nye love. Regeringen, som er en koalitionsregering er altså del af det andet kammer. - I øjeblikket er koalitionen sammensat af PvdA (socialdemokrater), CDA (krist- demokrater, konservative) og CU ( kristelige fundamentalister, højrekonservative). De, der støtter regeringskoalitionens kriminaliseringslov, er de højreorienterede røvhuller fra det kristlige, konservative spektrum samt det højrepopulistiske PVV.

- Det første kammer bliver valgt i provinserne og er som regel i mindre grad underlagt medierne og de populistiske holdninger. Derfor har denne parlamentariske instans tendens til at vurdere nye lovforslag ud fra en mere ”afbalanceret” vinkel.

- Det andet kammer beslutter nye love og når de er vedtaget, forventes det at det første kammer tilslutter sig, således at loven får sin gyldighed. Som det ser ud lige nu, vil det første kammer også godkende den aktuelle kriminaliseringslov. Dermed bliver det fra januar 2010 ulovligt at besætte huse.

• Hvordan har det været indtil nu? Har det været legalt at besætte huse? 

BZ´ere fra Utrecht: Det var legalt, forudsat at huset stod ubeboet i et år.  

• Hvem er bz’ere i Holland idag? Hvilke grupper vil denne lov ramme?  

BZ´ere fra Utrecht: BZ-miljøet i Holland har altid været internationalt. Der er en hel masse mennesker med, som ikke er fra Holland og som har store problemer med at finde et sted at bo. Derfor vil loven bla. ramme mennesker uden gyldig opholdstilladelse. De bliver sat på gaden og gjort hjemløse. Derudover vil initiativer som byttebutikker, folkekøkkener, ikke-kommercielle barer og værtshuse, sociale centre, osv. blive nødt til at lukke. Venstrefløjsaktivister og musikbands vil miste deres mødesteder. På den måde kan man roligt sige, at et bz-forbud vil have betydning for Hollands venstreradikale miljø.  

• Netop i disse tider med økonomiske kriser mangler endnu flere mennesker penge til at finansiere en bolig. Ser I en sammenhæng mellem forøget repression og stigende fattigdom? Og hvordan står det til med boligmarkedet i Holland?  

BZ´ere fra Utrecht: Jeg tror, at den øgede repression skyldes den kendsgerning, at magthaverne altid har været bange for deres egen befolkning. De ved, at det kapitalistiske samfund som vi lever i, er nået til sine grænser. For at opretholde de eksisterende magtforhold, producerer de angstmekanismer. Angst for alt der ikke er tilpasset og som går på tværs.

- Der bliver sagt, at du ikke behøver at bekymre dig, sålænge du fungerer gnidningsløst. BZere, muslima’er, mennesker uden gyldige papirer og alle der sætter spørgsmålstegn ved systemet - det er dem, som truer samfundsordenen. Alle andre kan føle sig trygge, sålænge de læser deres skide medier, ser deres fordummende, platte TV-shows, etc. Indtil de en dag falder døde om. Ligesom de gamle romerske magthavere sagde: ” Giv dem brød og spil og de vil være tilfredse”.

- Tja, og boligmarkedet i Holland er kommet fuldstændigt ´out of control´. Værdien af et hus har inden for ganske få år tredoblet sin værdi. Folk har som regel to jobs samtidigt for at finansiere huslejen eller afdragen på deres boliglån. Effekten af den såkaldte økonomiske krise uddyber denne situation endnu mere.

- Mange er tvunget til at sælge deres hus og har derefter stadigvæk en kæmpe gæld at slås med. De må vente flere år på at få en bolig med en husleje, de kan betale. I Utrecht er ventetiden på et lejet enfamiliehus omkring syv år, i Amsterdam omkring 12 år.

• Med hvilken begrundelse forsøger politikerne at gennemtrumfe denne lov?  

BZ´ere fra Utrecht: Det vigtigste argument for politikerne er, at bz-miljøet ”bliver mere og mere voldsomt”. Denne påstand baserer på nogle mediehistorier, der især er blevet kolporteret af højreorienterede dagblade, som har bygget det på lorte-opspind om våbenfund og lignende.

- Det er ikke kun bz-miljøet som er offer for den slags populistisk politik. En stor del af den voksende repression i Holland skyldes politikere, som har gjort deres praksis afhængig af sådanne mediehistorier.

- Et andet argument, som nu bliver trukket frem for at forbyde besættelser af tomme huse er, at bygningerne er et andet menneskes ejendom og at det ikke kan være tilladt at tage huse fra deres ”retsmæssige ejere”. Husbesættelser bliver således gjort ensbetydenede med, at man ”stjæler andres ejendom”.

• Bliver dette diskuteret i brede dele af offentligheden? Passer det, at der stadig væk er håb om, at den nye lovgivning alligevel ikke vil blive anvendt i byerne?  

BZ´ere fra Utrecht: Der er ikke ret mange diskussioner herom i den hollandske offentlighed. Den parlamentariske venstrefløj anfører selvfølgelig de positive aspekter, som besættelserne har ført med sig og mener, at der jo allerede findes love, som tager højde for den ”stigende vold” og at disse slet ikke bliver anvendt.....

- Nuvel, hvad kan man vente af partier, som kollaborerer med det kapitalistiske system. Selv når de kalder sig socialister, venstreorienterede økologer, kommunister, er det stadig væk det samme bullshit, det går ud på. Yeah, de er ikke bz’ere og derfor er det altså ikke deres problem.

- De fleste byråd i de hollanske storbyer har allerede åben sagt, at de ikke vil efterleve denne lov i praksis. Ikke fordi de besatte huse skal forblive lovlige, men fordi loven vil føre til alt for mange bureaukratiske stridigheder og det har bykommunerne ikke nok personale til.

Flere infos 

• Indymedia-nl
• • Actiegroep Woonstrijd
  • Stop het krakenverbod
  • Kraak Forum
  • Oversigt og adresser på bz-huse i Europa 

- af  shaggie og al./ autonom infoservice  

Kraakerbevægelsens forløbere var provo’erne, der opstod i maj 1965 og blev efterfulgt af kabouterbeweging (kobold). Disse anarkistisk inspirerede bevægelser aktionerede først og fremmest imod den fremherskende konsumidentitet og den industrielle forurening af omverdenen. Provo’erne blev verdenskendte pga. deres militante happeningsaktioner mod den offentlige festivitas for det hollandske monarki:

Da den nuværende dronning Beatrix blev gift med Claus von Amsberg i marts 1966, udråbte provo’erne bryllupsdagen til ”anarkismens dag” og demonstrerede for afskaffelsen af monarkiet. De kastede røgbomber mod bryllupsdillegancen og politiet angreb derpå demonstrationen med sabler og knipler. Disse billeder gik verden rundt og gjorde provo-bevægelsen verdenskendt. Bevægelsen fik stor gennemslagskraft og formåede bla. at få Amsterdams daværende borgmester Gijs van Hall samt byens politipræsident H.J. van der Molen til at gå af. I denne tid blev de første huse besat.  

I 1970’erne udviklede der sig en stærk kraakerbevægelse. Betegnelsen ”kraaker” kommer fra den lyd, som opstår når man knækker en dørlås. Der var dengang ikke de store juridiske forhindringer forbundet med at besætte: Når et hus stod tomt og blev besat skulle man give besked til en af de mange radiostationer og barrikadere sig i 24 timer. Efter denne tidsperiode kunne man åbne døren og installere sig i det tomme hus. Den oprindelige husejer, spekulanten, måtte så anlægge sag mod bz’ erne. Da de allesammen tog efternavnet ”kraaker”, var det så godt som umuligt at verificere bz’erne og føre retssag imod dem.....  

Bz-bevægelsen reddede store dele af Amsterdams historiske bydel  

Igennem 1970’erne blev omkring 150 kanalhuse, 10.000 boliger og 2500 husbåde overtaget af kraakere. Befolkningens sympati for bevægelsen var meget stor. Bz-bevægelsen reddede med deres aktioner store dele af Amsterdams historiske bydel fra at blive bortsaneret. Byrådets planer kunne ikke realiseres. Uden de mange gamle huse som bz-erne satte istand, ville det berømte Nieuwe Markt eller Boheme-kvarteret Jordan ikke have eksisteret idag. I starten af 80’erne opkøber Amsterdams kommune en større del af de besatte kanalhuse og boliger og genudlejer dem for billige penge til bz’erne og fattige familier.