Nu skete det igen. Mandag aften d. 16. november 2009 blev den 26-årige Ivan Khutorskoj skudt ned foran sit hus. Han blev dræbt med to nakkeskud. Ifølge russiske antifascister var han en kendt aktivist i miljøet.
Ifølge den russiske menneske- rettighedsorganisation "SOVA" har højreekstremisterne i 2008 myrdet mere end 100 mennesker. I år er tallet nået op på over 50 myrdede antifascister.
* Se et video-interview med russiske antifascister
* Læs et interview vi tidligere har lavet med russiske anarkister
* Døden i Moskva – om mordene på en regeringskritisk advokat og en
modig antifa-journalist
Den myrdede antifascist Ivan Khutorskoj (billede) var kampsportlærer og organiserede vagthold ved diverse antiracistiske koncerter. Ivan Khutorskoj’s navn figurerede på de russiske fascisters dødslister på internettet, bl.a. sammen med den 34-årige menneskerettighedsadvokat Stanislav Markelov, som blev dræbt af en lejemorder på åben gade den 19. januar 2009.
Antifascister i Rusland lever farligt
Mordet på Ivan Khutorskoj er det sidste i en række målrettede mord på antifascister i Moskva indenfor de sidste tre år. Udført af militante højreekstremister.
-
April 2006 døde den 19-årige Alexandr Rjuchin af knivstik.
-
Marts 2008 blev Alexej Krylow ligeledes dræbt af knivstik.
-
Oktober 2008 blev Fedor Filatow, en aktiv antifascistisk skinhead myrdet.
-
Juni 2009 døde den fremtrædende antifascist Ilja Dshaparidse, da han blev offer for et voldeligt overfald udført af facister.
” Likvidere ham ved lejlighed...”
Ivan Khutorskoj var med til at danne gruppen Red and Anarchist Skinheads (RASH), som er en aktiv del af Moskvas antifascistiske miljø. Ifølge russiske medier figurerede hans navn med billede og adresse på en højreekstremistisk internetside. Forbundet med en opfordring til at ”likvidere ham ved lejlighed”. På samme hjemmeside er andre myrdede antiracister tidligere blevet hængt ud på. Deriblandt den kendte 34-årige menneskerettighedsadvokat Stanislav Markelov, der blev skudt på gaden i Moskva den 19. januar 2009 og den 64-årige antiracistiske etnolog Nikolai Girenko, der blev myrdet i Skt. Petersborg den 19. juni 2004.
Ivan Khutorskoj overlevede tre tidligere alvorlige mordforsøg fra byens højreekstreme miljø. Men det sidste overfald kostede ham livet. Ifølge politiets oplysninger blev der fundet en filetkniv og et knojern ved siden af hans lig.
Trange kår for anti-fascistisk engagement
Menneskerettighedscenteret "SOVA" i Moskva beretter på sin hjemmeside jævnligt om højreekstremistiske overgreb i dagens Rusland. Ifølge "SOVA" har højreekstremisterne i 2008 myrdet mere end 100 mennesker. Deriblandt en del aktive antifascister. Der findes idag i mange russiske byer og regioner aktive antifascistiske grupper og initiativer, som forsøger at inddæmme nazisternes udfoldelse i det offentlige rum. Aktivisterne protesterer mod denne udvikling med livet som indsats. Alene det at tilkendegive ens antifascistiske holdning offentligt kan resultere i, at man modtager dødstrusler eller bliver overfaldet.
I den senere tid har aktive antifascister ikke kun været truet af organiserede nazibøller, men også af de statslige myndigheder. De statslige chikaner rækker fra masseanholdelser ved antifascistiske koncerter og filmarrangementer til forbud mod antifascistiske demonstrationer og fysiske overgreb fra politiets side. Enhver antifascist der bliver anholdt for at have forsvaret sig mod nazistiske angreb får med sikkerhed en dom. Ofte er der tale om langvarige fængselsstraffe som "advarsel" for antifascisterne.
Nyere eksempler herpå
- Alexej "Shkobar" Olesinov, som af en domstol i Moskva blev dømt til et års fængsel på grundlag af opfundne anklager fra civilpolitifolk med nazisympatier.
- Alexej Bytschin, som forsvarede sig mod en gruppe fascister, der angreb en antifascistisk demo i Sankt Petersborg. Demoen markerede fascisternes militære nederlag den 8.maj 1945. Alexej Bytschin blev idømt fem års ubetinget fængsel for at have såret en af fascisterne.
- Jura M. fra byen Vladivostok venter på en dom for at sætte sig til modværge mod nazier, som angreb ham på åben gade. En af nazisterne døde senere på hospitalet. For to år siden fik Jura M. fjernet sin ene nyre efter et overfald fra samme nazikredse.
- Politiet i den russiske by Izhevsk er særlig kendt for deres gode forbindelse til de lokale nazikredse. Ifølge en statistik er der alene i 2008 blevet fængslet 80 kendte antifascister på grund af konstruerede "forbrydelser".
Listen kunne fortsættes i uendelighed. Faktum er, at retten til at forsvare sig mod nazioverfald er sat ud af kraft. Myndighederne gør som regel alt for at chikanere, forhindre eller kriminalisere progressive sociale, kønspolitiske og antifascistiske bevægelser, mens de lader nazierne og nationalchauvinistiske kredse agere uforstyrret.
(autonom info-service)
-
Video med den russiske antifa-gruppe ”Children of Bakunin” (russisk/engelsk)
-
Video: Murder of Russian antifa (russisk/engelsk)
Relaterede artikler
-
RUSLAND IDAG - Interview med en libertær kommunist
Infos * links * kontakter
Nationalism and xenophopia in Russia:
For russisk kyndige: