20. Januar 2010

Ny domsafsigelse mod Mumia Abu-Jamal

21. januar 2010. Tirsdag den 19. januar 2010 bekendt- gjorde ”Supreme Court”, USAs øverste domstol, den længe ventede afgørelse i sagen mod den afro-amerikanske journalist Mumia Abu-Jamal, kaldet “the voice of the voiceless“ . Han blev i 1982 kendt skyldig i et påstået mord på en politi- betjent og dødsdømt af et overvejende racistisk nævningeting.

Dommerne i ”Supreme Court” besluttede at føre sagen tilbage til forbundsankedomstolen i forbundsstaten Pennsylvania. Her skal man undersøge præmisserne for en doms- afsigelse, der i 2008 omgjorde dødsstraffen til livsvarigt fængsel.

Mumia Abu-Jamals aktuelle situation
Petition om Mumias løsladelse til Barack Obama

Mens dommerpanelet begrunder nødvendigheden af en nyvurdering af sagen med den senere tids udvikling i retsvurderingen for dødsdomme, henviser den internationale solidaritetsbevægelse for Mumia Abu-Jamal til det stærke pres, som det dybt konservative amerikanske justitsvæsen har været udsat for fra alle sider.

Alt er åbent igen

Dommerpanelet ved USAs øverste forbundsdomstol har i sin domsafsigelse tirsdag d. 19. januar 2010 ikke afkræftet Pennsylvanias statsadvokats krav om fastlæggelse af en henrettelsesdato for Mumia Abu-Jamal. Uden at tage eksplicit stilling hertil har dommerpanelet vist sagen tilbage til ankedomstolen i Pennsylvania. I værst tænkelige fald kunne denne instans nu igen aktivere den henrettelsesordre, som de ophævede i 2008. På nuværende tidspunkt er det ifølge Mumias advokatkollektiv fuldstændigt åbent, hvordan den 3. ankedomstolsinstans vil reagere på deres tildelte rolle og i hvilken tidsramme.

Mumias advokat Robert R. Bryan’s første kommentar:

”Afgørelsen er ikke dårlig, fordi vi har vundet noget tid. Vi tager et skridt tilbage og kæmper påny mod dødsdommen ved en lavere domstolsinstans. Hans liv er fortsat i fare! Blot er tidspunktet for den endelige afgørelse nu blevet udsat.”

Om denne lange processuale vej på et tidspunkt vil munde ud i en nævningeproces om en ny strafudmåling, som i tilfælde af et gunstig resultat kunne resultere i en succesrig amnestikampagne er fortsat uvist.

”Talrige aspekter i sagen levede ikke op til den internationale minimumsstandard for en fair proces...”

(Amnesty International)

Den 9. december 1981 blev den kendte radiovært og formand for ”Foreningen af sorte journalister” Mumia Abu–Jamal hårdt såret af en politimand i Philadelphia. Mumia havde forsøgt at komme sin bror til hjælp, da denne blev mishandlet af den hvide politimand William Faulkner. Udgangen på denne hændelse, som domstolen aldrig har opklaret tilbundsgående, var desuden en såret politimand, som kort efter døde af sine kvæstelser. Sikkert er kun, at flere uafhængige øjenvidner så, at en ukendt person som åbenbart havde været involveret i skudvekslingen med politibetjenten, flygte fra stedet.

Efter en kort retsproces blev dødsdommen over Mumia Abu-Jamal afsagt i juli 1982. Amnesty International vurderede herefter, at ” ...talrige aspekter i sagen ikke levede op til den internationale minimumsstandard for en fair proces...”. Alle Mumia Abu-Jamals advokaters fremlagte beviser, der skulle dokumentere hans uskyld, blev rutinemæssigt afvist, ligesom kravet om en genoptagelse af processen. Kun to af de utallige domstolsinstanser, som ankesagen passerede igennem, indrømmede henholdsvis i 2001 og 2008 (1), at dødsdommen burde omgøres til livslang fængselsstraf der pga. mulige fejl i retsproceduren og i udvælgelsen af nævninge. Efter denne domsafsigelse ankede statsadvokaten afgørelsen og dødsdommen blev hængende over Mumia i alle de 28 år, han måtte tilbringe på dødsgangen.

27 år i en 6 kvm dødscelle

Mumia Abu-Jamal har været fængslet siden 1981. I 27 år har han levet i en dødscelle på 6 kvm. Han blev dømt for mord på den hvide politimand Daniel Faulkner uden en skygge af fakturelle beviser. Hans artikler, kommentarer samt bøger har skabt ham et stort globalt publikum.

Selvom det blev kendt, at bevisførelsen ved hans oprindelige proces var manipuleret og delvist frit opfundet – godt hjulpet af det stærk højreorienterede politiforbund Fraternal Order of Police – nægtede de ansvarlige domstolsinstanser at genoptage sagen via en ny proces. Skønt begrundelserne for afvisningerne altid varierede, så ignorerede eller misagtede de ifølge forskellige juridiske vurderinger en hel masse love og sågar USAs forfatning.

Stor er derfor angsten blandt de dengang deltagende aktører, der frygter for offentligt at blive gjort ansvarlige for systematisk retsbrud, politisk vikårlighed og racisme. Den dengang ansvarlige øverste anklagemyndighed Ed Rendell er idag guvernør for Pennsylvania. Han er også den myndighed, som vil bekræfte dødsdommen mod Mumia i tilfælde af, at den igen bliver aktiveret...

Symbolkraft i kampen mod dødsstraf i USA

Mumia Abu-Jamal’s skæbne har mobiliseret stor international opmærksomhed gennem årene. Han er blevet en symbolkraft i kampen mod dødsstraf i USA. I 90’erne gik på globalt plan hunderedetusinder af mennesker på gaden for hans løsladelse – herunder også i Danmark. I Paris er en gade navngivet efter ham. Derudover er han udnævnt til æresborger i Paris og i en masse progressive bydele verden rundt. Deriblandt indre Nørrebro.

20.000 mennesker venter på deres henrettelse

Kravet fra Pennsylvanias øverste anklagemyndighed om at fastsætte en dato for henrettelse af Mumia Abu-Jamal er ikke blevet fulgt op af den øverste domstol. Men statsadvokaturet har reageret hurtigt ved at forkynde dens forsatte virken for henrettelse af Mumia Abu-Jamal.

På den anden side har forskellige aktivister fra den internationale solidaritetsbevægelse for Mumias frihed oplyst, at de vil intensivere de igangværende aktiviteter på gaden. Personligheder fra politik og litteratur – som f.eks. Danielle Mitterand og Günter Grass - har sammen med omkring 9000 andre mennesker underskrevet den nye PETITION (2), der opfordrer USAs præsident Obama til at vende sig såvel mod Mumia Abu-Jamals dødsdom som mod dødsdom på globalt plan.

Ifølge Amnesty International befinder omkring 20.000 mennesker sig i dødsceller verden over. Deriblandt alene 3000 i USA. Skønt Obama rent formelt ikke har nogen indflydelse på hverken domstolens eller myndighedernes afgørelse i Pennsylvania, kunne han gøre sin politiske indflydelse gældende. I dette tilfælde vil han ovenikøbet få opbakning af den personkreds, som i 1976 var den drivende juridiske kraft i genindførelsen af dødsstraffen: Således erklærede American Law Institute (ALI) for nogle dage siden, at det fremover ikke længere vil medvirke til dødsstraffen, fordi ”dødsstrafsystemet i USA uigenkaldeligt er blevet fragmenteret” i sin grundvold. (3)

Noter

1) - Den 18. december 2001 konstaterede forbundsdommeren William Yohns, at dødsdommen over Mumia Abu-Jamal ikke var i overensstemmelse med forfatningen. Ifølge Yohns var instruktionerne og formularen, som dommerpanelets formand - den nu afdøde Albert Sabo - gav nævningene i lyn processen mod Mumia uklare. Dette kunne ifølge Yohns have ført til, at nævningene havde antaget, at der ikke måtte tages hensyn til nogen formildende omstændigheder eller meningsafvigelser, så længe nævningenes 12 medlemmer ikke enstemmigt var enige om det.

- Den 28. marts 2008 afviste den 3. anke domstol ligeledes en ny proces, men tilsluttede sig derudover forbundsdommerens Yohns afgørelse om de retsmæssige fremhævninger i forbindelse med den mangelfulde/fejlagtige nævningebelæring. I et mindretalsvotum indføjede Thomas L. Ambro, den ene af de tre forbundsdommere, følgende konstatering i retsprotokollen: " Hvis der kun er et eneste menneske, der pga. af sin hudfarve bliver udelukket fra et nævningeting, så må det gælde som et brud på forfatningen".

Deraf følger, at man må efterkomme ansøgeren Mumia Abu-Jamals krav om en ny proces.