23. februar 2010. Det forbudte baskiske parti Batasuna (Enhed) har efter en månedlang debat blandt dets tusinder af aktivister overalt i landet afholdt fire regional- forsamlinger med ialt 600 delegerede.
Her blev der vedtaget et nyt strategipapir, ”Baskerlandet i Bevægelse”, som frem- lægger en nyorientering i kampen for et uafhængigt Baskerland. Et flertal af de delegerede anser undergrunds-organisationen ETAs væbnede strategi for at være forfejlet, men undgår en decideret fordømmelse af den baskiske guerilla.
______________________________________________
Batasunas nyorientering
Det baskiske venstrefløjsparti Batasunas basis har i de sidste måneder gennemgået en selvkritisk diskussionsproces, som har banet vej for en nyorientering, hvis formål ifølge dokumentet ”Baskerlandet i bevægelse” er at skabe ”... en demokratisk ramme, hvori samtlige politiske projekter, inklusiv uafhængigheds-bevægelsens målsætning kan realiseres”. (1)
Ingen fordømmelse af ETA
Strategien for at fremme et uafhængigt, forenet og socialistisk Baskerland er baseret på ”anvendelse af politiske og demokratiske aktionsformer”, hedder det i strategipapiret. Batasuna satser på ”forøgelse af de aktivistiske kredse og en aktivering af befolkningen for at bringe konfrontationen på et politisk plan”. Civilsamfundet skal være motor i forandringerne.
I dokumentet lægges der vægt på, at det næppe drejer sig om en taktisk afvisning af ETAs væbnede strategi, men derimod om en strategisk nyorientering. Undergrundsorganisationens væbnede kamp afvises som uegnet idag, men den bliver ikke gjort ansvarlig for den samfundsmæssige udvikling i Baskerlandet. Flertallet af den baskiske venstrefløj omkring Batasuna mener idag, at de væbnede aktioner er mere skadelige end gavnlige for sagen.
Appel til ETA
Et væsentligt bidrag til denne positionering i dokumentet kommer af den katalonske uafhængighedsbevægelses fremgang og radikalisering uden eksistensen af en væbnet gruppe som ETA. Hele den baskiske uafhængighedsbevægelse må ifølge Batasunas strategidokument være med til at skabe betingelserne for, at initiativerne kan udfolde sig:
”Alene de folkelige kampe, såvel indenfor institutionerne som på ideologisk plan kan føre til forandring af de nuværende styrkeforhold. Det gælder også for den internationale solidaritet, som denne proces har brug for”.
Batasuna vil satse på at (gen-) opbygge et legalt parti for på sigt at deltage i en forhandlingsproces med ”alle partier i det baskiske parlament ”, og således komme til en forhandlingsløsning på konflikten. På denne måde genoptages en fremgangsmåde, som udgjorde grundlaget for den påbegyndte fredsproces, som strandede i 2007.
I forlængelse heraf appeleres til ETA, som efter sigende skulle være positivt indstillet over for Batasunas bredt anlagte flerplansstrategi.
Skeptiske reaktioner
Reaktionerne på Batasunas nye strategidokument er mildest talt meget divergerende. Mens dele af de venstreradikale miljøer og dele af solidaritetsbevægelsen for ETA-fangerne opfatter Batasunas udspil som et parlamentarisk transformationsforsøg, så bifalder den baskiske venstresocialdemokratiske fagforening ELA og det kommunistisk orienterede ” Forenede Venstre” (IU), samt dele af det baskiske solidaritetsparti (EA) denne nyorientering.
Positivt men mere tilbageholdende reagerede det store baskiske-nationalkonservative parti PNV. Partiet har traditionelt et ambivalent forhold til Batasuna. På den ene side går de imod den fortsatte kriminalisering af Batasuna og på den anden side opfatter de sig selv som den eneste”autentiske repræsentant for de baskiske nationale interesser”.
”ETA-BATASUNA”...
De to store spanske partier, det højreorienterede folkeparti (PP) og det socialdemokratiske regeringsparti PSOE har ikke overraskende ytret sig afvisende overfor Batasunas legaliseringsstrategi.
PP, som aldrig har distanceret sig fra Franco-diktaturet, anser det for blot at være en taktisk manøvre fra Batasunas side, for at kunne legalisere sig før kommunalvalgene i 2011. Folkepartiet kræver en yderligere stramning af partilovene for fortsat at holde ”ETA-Batasuna” (PP´s konsekvente betegnelse for Batasuna) ude af institutionerne. Baggrunden herfor er blandt andet, at de konservatives baskiske afdeling danner regering sammen med PSOE-socialdemokraterne i de autonome baskiske Fællesskaber (CAV). I tilfælde af Batasunas legalisering vil denne koalitions dage være talte (2)
PSOEs afvisning opfattes ikke som partiets sidste ord i den sag. Allerede i 2003 afviste socialdemokraterne en fredsplan fra Batasuna, for derefter alligevel at acceptere den som grundlag for (skin-) forhandlinger.
al/autonom infoservice
Noter
(1) Ezker Abertzalea
(2) Batasuna kan mønstre mellem 12 - 14 procent tilslutning i Baskerlandet
-
Infos
Batasunas historie http://da.wikipedia.org/wiki/Batasuna
Indymedia- Euskal Herria http://euskalherria.indymedia.org/
ETA, Euskadi Ta Askatasuna (Baskerlandet og Frihed)
-
Relaterede artikler
Baskiske venstrefløjskandidater løsladt