IRA-dissidenter placerede mandag aften, d. 22. februar 2010, en bombe i en bil foran byretten i den nordirske by Newry. Ved 22-tiden modtog lokale medier en telefonisk advarsel om det forestående anslag. 17 minutter senere eksploderede bilbomben og beskadigede byrettens hoved-bygning betragteligt. Ifølge politiets oplysning vejede bomben 130 kg. Ingen personer kom til skade.
- Hvem er de væbnede dissidentgrupper 'The Real IRA' og 'Continuity IRA'?
En republikansk højborg
Newry ligger ved grænsen til Irland og gælder traditionelt som republikansk højborg med en større andel af sympatisører til de forskellige militante IRA dissident grupper. Først og fremmest Real IRA (RIRA) og Continuity IRA .
Bombeanslaget d. 22 februar 2010 kom et par dage efter et anslag mod en britisk kontrolleret politistation i byen Keady ved Armagh. Dette anslag mislykkedes. Den 23. februar modtog medierne yderligere to bombeadvarsler, hhv. i Nordbelfast og Lurgan. Områderne er blevet evakueret uden bomberne eksploderede.
Hvem er The Real IRA ?
Lørdag den 7. marts 2009, blev en gruppe britiske soldater fra Massereene kasernen i amtet Antrim i Nordirland angrebet af maskerede personer. To soldater blev dræbt, mens de to andre soldater blev såret. Attentatet blev udført af medlemmer af Real Irish Republican Army (Óglaigh na hÉireann), også kendt som RIRA, i protest mod Storbritanniens fortsatte herredømme over Nordirland og de britiske troppers tilstedeværelse i landsdelen. En del af organisationens medlemmer var tidligere højt placeret i Irish Republican Army - IRA.
Forhistorien: Splittelsen indenfor IRA
Den 31. august 1994 indgik IRA en våbenhvile, som blev efterfulgt af en fredsproces. Baggrunden herfor var bl.a. et politisk kursskifte i Sinn Féin og IRA, hvor man gradvist valgte at satse på en politisk strategi og en nedtoning af den væbnede kamp samtidigt med, at man accepterede nordirsk selvstyre som delmål i strategien. De drivende krafter i denne proces var den politiske ledelse i Sinn Féin omkring Gerry Adams. Den politiske kursændring var en længere proces med flere års politiske diskussioner og kampe i såvel Sinn Féin som IRA.
Tilblivelse af RIRA
Den 10. Oktober 1997 afholdt IRAs militære ledelse et fællesmøde i Falcarragh, County Donegal. På mødet erklærede Michael Mckevitt, som foruden at være en af IRAs militære ledere også var medlem af IRAs 12 m/k store ledelse, at han trak sig fra sine funktioner i protest mod IRAs våbenhvile med de engelske myndigheder, sålænge de ikke betingelsesløst havde forladt Nordirland. Da den interne opposition i IRA forblev i mindretal, grundlagde den under ledelse af McKvitt og andre IRA-veteraner udbrydergruppen Real Irish Republican Army.
Den nye væbnede organisation fik hurtig tilslutning fra IRA medlemmer fra blandt andet Belfast, Limerick, Derry, South Armagh og Dublin.
Katastrofen
Katastrofen indtraf, da RIRA den 15. august 1998 planlagde et angreb på byen Omagh's retsbygning. På grund af manglende parkeringsmulighed placerede aktionsgruppen bilen med sprængladningen flere hundrede meter fra selve bygningen. Gruppen foretog hele tre telefonopkald til myndighederne for at de skulle rydde området for forbipasserende. Men myndighederne tog ikke højde for advarslerne og området blev ikke ryddet. Istedet for blev der oprettet "sikkerhedszoner", der betød, at de civile i området rent faktisk kom tættere på bomben, som sprang og dræbte 29 og sårede omkring 200. Omagh-aktionen blev den blodigste hændelse i årtier i den meget lange konflikt i Nordirland.
Den daværende nordirske politichef, Ronnie Flanaghan, måtte gå af, da det blev kendt, at politiets "Special Branch" og den britiske efterretningstjeneste ikke bare havde ignoreret deres agenters konkrete advarsler, men at de på selve dagen for anslaget faktisk havde observeret RIRAs aktionsgruppe før bomben sprang.
Da McKevitt og andre RIRA medlemmer blev fængslet indstillede RIRA den væbnede kamp. Først nogle år senere reorganiserede den yngre generation af militante aktivister organisationen. Idag gennemfører RIRA væbnede aktioner i såvel Nordirland som i England.
Continuity Irish Republican Army
Continuity Irish Republican Army (CIRA) / Continuity Army Council IRA ( Óglaigh na hÉireann = Volunteers of Ireland). Organisationen blev dannet i 1994 som den væbnede fløj af Republican Sinn Fein (RSF), som brød med Sinn Fein i 1986. CIRA fastholder den væbnede kampstrategi mod de britiske besættelsestropper. Samarbejder med de væsentlig større organisationer INLA og Real IRA.
Pro og kontra væbnet kamp mod besættelsesmagten
Præsidenten for det irsk-republikanske parti Sinn Fein, Gerry Adams, betegner i medierne drabet på de to engelske soldater i 2009 som "et anslag mod fredsprocessen": " Irske republikanere og demokrater har pligt til at afvise det og forsvare fredsprocessen. Sinn Féin går ind for en fredelig afsluting af det britiske herredømme i vort land."
Den nordirske gren af Irlands faglige landsorganisation ( The Northern Ireland Committee, Irish Congress of Trade Unions), organiserede onsdag d. 11. marts 09 en demo i protest mod drabene og for fortsættelse af fredsprocessen med fredelige midler. Flere tusinde fulgte denne opfordring.
Men uanset de mantralignende besværgelser i medierne, så har de militante strømninger en traditionel forankring i den republikanske del af befolkningen. Således kan fangesolidaritetsmøder, samt begravelses- og mindeceremonier organiseret af miljøer i nærheden af RIRA, INLA (se noterne) Continuity IRA m.fl. stadig væk mobilisere store grupper af den irsk-republikanske befolkning.
Politimyndighedernes provokation
Samtidigt erkender Sinn Féins ledelse, at Nordirlands politimyndigheder (atter engang) er ved at lægge store hindringer i vejen for fredsprocessen. Således protesterede Martin McGuinness fra Sinn Féins ledelse sammen med menneskerettighedsgruppen Pat Finucane Centre energisk imod beslutningen om at hente den britiske militære efterretningstjeneste "Special Reconnaissance Regiment" til Nordirland. For de fleste republikanere vækker denne militærenhed dårlige minder. Alt for ofte har tjenestens forskellige afdelinger forsøgt at torpedere fredsforhandlingerne ved hjælp af illegal undercover praksis og beskidte intriger.
Pat Finucane Centre stillede i denne forbindelse via medierne politichefen Hugh Orde følgende spørgsmål:
-
Vil denne specialenhed - ligesom sin forløber Force Research Unit - anvende undercover agenter?
-
Hvis ja, vil enheden planlægge og tilskynde dens agenter til at udføre mord?
-
Vil denne enhed nægte at videregive informationer om for eksempel bombeanslag, for at beskytte sine agenter?
Disse spørgsmål skitserer vigtige aktuelle temaer i fredsprocessen: Kontrollen over Nordirlands politi og justitsapparat, som stadig væk ligger hos myndighederne i London. De skulle ifølge overenskomsten fra St.Andrews overgå til den nordirske regionalregering.
Kritiske iagttagere vurderer dog, at den engelske regering ved at etablere væbnede specialenheder vil opbygge parallele paramilitære politiapparater, som er udenfor enhver demokratisk kontrolmekanisme.
(eva, al. / autonom infoservice)
Baggrundsinfo
Links
IRAs historie på YouTube
Irish Rebel Songs
- Back home in Derry My Own Version Irish rebel song
- Go on home british soldiers
- The IRA will Set Them Free
- Bobby Sands- The Rhythm Of Time
Robert Gerard Sands, kendt som Bobby Sands (9. marts 1954 – 5. maj 1981), var medlem af Provisional Irish Republican Army.
Bobby Sands blevet i 1976 arresteret , mistænkt for deltagelse i flere militante aktioner, selv om han ikke blev dømt herfor. Et år senere blev han istedet for idømt 14 års fængsel 'for våbenbesiddelse'.
Mens han sad i fængsel i Long Kesh, skrev han både poesi samt journalistiske artikler og blev i 1980 valgt af de andre IRA-fanger som deres talsmand.
I kampen mod den daglig repression og chikane startede IRA-fangerne i februar/marts 1981 en sultestrejke . I sultestrejkens forløb, blev Bobby Sands valgt som nordirsk parlamentsmedlem til det engelske parlament. ( Som følge af denne særlige situation blev der senere samme år vedtaget en britisk lov, hvoraf det fremgik, at indsatte i fængsler ikke er valgbare).
Sultestrejken fortsatte, og den endte med, at Bobby Sands døde efter 66 dage. Dette førte til en ugelang opstand i hele Nordirland. Ved Bobby Sands' begravelse deltog over 100.000 mennesker (se billede).