Overalt i verden demonstrerer kvinder idag mod vold, seksuelle overgreb og undertrykkelse
Det arabiske forår har bragt diktaturer til fald og åbnet porten til noget nyt. Væk er Mubarak, væk er Ben Ali, væk er Gaddafi, væk er snart Assad. Nu er det aktuelle spørgsmål på den politiske dagsorden: Hvad kommer der efter? For kvinderne står alt på spil.
De enevældige herskere er fejet bort, men patriarkatet slår tilbage. I en sådan grad, at Tahrir Pladsen, hvor den ægyptiske revolution blev født, idag er det farligste sted i landet for kvinder at opholde sig. Tahrir Pladsen i Cairo er blevet symbolet på den kamp mod patriarkatet, som de arabiske kvindebevægelser står midt i lige nu. Set i et globalt perspektiv er det en af de vigtigste kamppladser for kvindebevægelsen anno 2013.
Kampen mod vold mod kvinder er i fokus, når kvinder markerer Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts.
- Hvorfor lige netop den 8. marts? Her er historien om kvindekampdagen
Kvindernes befrielse - en international fælles sag
August 1910 var en varm sommer i København. I Folkets Hus på Jagtvej nummer 69 stod vinduerne på vid gab. Festsalen kogte og den intense syden af stemmer på mange sprog, måtte få enhver forbipasserende til at spidse ører.
100 delegerede fra 17 lande var denne sommer forsamlet i København til 2. Internationales Socialistiske Kvindekonference.
-
Det var her den tyske feminist Clara Zetkin gik på talerstolen og forslog en international kvindekampdag til at agitere for kvinders stemmeret og arbejderkvindernes rettigheder.
Den 19. marts 1911 blev kvindernes internationale kampdag for første gang markeret i Danmark, Tyskland, Østrig-Ungarn, Schweiz og USA. Flere millioner kvinder gik på gaden den dag. Valget af denne dato, som er mindedag for de dræbte under martsrevolutionen 1848 i Tyskland samt dagen for Pariserkommunens begyndelse i marts 1871, skulle fremhæve kvindedagens revolutionære karakter. I årene der fulgte, blev kvindernes internationale kampdag markeret på forskellige datoer i marts eller april. Millioner af kvinder deltog i demonstrationer, manifestationer og aktioner i en lang række lande.
8. marts som kvindernes internationale kampdag
På 3. Internationales kvindekonference i Moskva i 1921 blev det på initiativ af de russiske feminister fra Zhenotdel, med bl.a. Alexandra Kollontai i spidsen, besluttet at fastlægge 8. marts til kvindernes internationale kampdag.
Der er forskellige teorier om,
hvorfor kvinderne valgte den 8. marts:
-
Ifølge nogle kilder refererer datoen til 8. marts 1857, da kvindelige tekstil- arbejdere i New York indledte en hård strejkekamp.
-
Andre kilder nævner den 8. marts 1908, hvor kvindelige arbejdere fra tekstil- fabrikken ”Cotton” i New York gik i strejke med krav om bedre livs- og arbejdsbetingelser. Fabriksejeren og hans vagter låste kvinderne inde i fabrikken for at forhindre, at de strejkende fik kontakt til andre, der kunne tænkes at solidarisere sig med deres kamp. Da der pludseligt opstod brand, døde 129 kvindelige arbejdere i flammerne.
-
Der er også kilder, som påpeger, at den 8. marts blev valgt for at mindes de store strejker blandt kvindelige tekstilarbejdere i Sankt Petersborg. Denne strejke bredte sig til andre sektorer og udløste den store arbejderkvindedemonstration, der blev startskuddet på ’Februarrevolutionen’ i Rusland. Det var 8. marts 1917.
Rødderne til 8. marts ligger i arbejderkvindernes kamptradition
Disse forskellige forklaringer på, hvorfor 8. marts blev datoen for den internationale kvindekampdag, har imidlertid det til fælles, at de påpeger, at rødderne til 8. marts ligger i arbejderkvindernes kamptradition. Således blev den internationale kampdag i sine første år markeret med krav om bla. stemme- og valgret til kvinder, ligeløn, 8-timers arbejdsdag , fastsættelse af mindsteløn, sikkerhedsforanstaltninger på fabrikkerne og bedre forhold for mødre og deres børn. Også krigsmodstand var et centralt tema op til og under 1. Verdenskrig.
Fascismens sejre og det store rollback efter 2. Verdenskrig
I perioden mellem 1. og 2. Verdenskrig var 8. marts demonstrationerne først og fremmest præget af kravet om legalisering af abort samt bedre livs- og arbejdsbetingelser for mødre og gravide kvinder. Men fra 1933 satte nazismen en anden dagsorden. I Tyskland og i resten af Europa. Kvindekampdagen blev erstattet af ’Mødrenes dag’ og abort blev straffet med døden. Kvindekampen mistede sin dynamik i takt med, at krigens rædsler gjorde anti-nazistisk modstandskamp til det væsentlige.
I 1950erne og 60’erne spillede kvindekampen ikke den store rolle samfundsmæssigt set og 8. marts som kampdag gik stort set i glemmebogen. Kernefamilien blev dyrket som aldrig før, og de fleste kvinder bestræbte sig på at leve op til deres rolle heri, som mor, som hustru, som husmor.
1970’ernes nye radikale kvindebevægelse
Netop dette gjorde 1970’ernes nye radikale kvindebevægelse oprør imod og det var i høj grad modstanden mod de fastlåsende kønsroller, der satte sit præg på 8. marts plakaterne, da kvindekampdagen blev genoplivet og atter markeret som international kampdag. Fokus var nu på søstersolidaritet, frigørelse og kamp mod den psykologiske og seksuelle undertrykkelse af kvinder.
Siden Rødstrømpebevægelsen for evigt rykkede ved kvinders forestillinger om livet og samfundets forestillinger om kvinder, er 8. marts blev markeret på meget forskellig vis.
Nogle nedslag
___________________
8. april 1970: En gruppe Rødstrømper marcherer ned ad Strøget i København iklædt udstoppede kæmpebh’er, store hatte, lange kunstige øjenvipper, røde strømper og store skilte med forskellige paroler, der taler mod objekt- gørelsen af kvinder.
På Rådhuspladsen smider de alle disse 'attributter' i skralde- poser mærket 'hold Danmark ren' og tager derefter ud til Tuborg Bryggerierne for at tale ligeløn med de kvindelige arbejdere. Denne aktion er gået over i historien som den første Rødstrømpe-aktion i Danmark.
8. marts 1985: Rødstrømpebevægelsen i Århus vælger at nedlægge sig selv med en stor fest d. 8. marts.
8. marts 1988: Kvinder i og omkring BZ-bevægelsen angriber supermarkedskæden Brugsen på Axeltorv i København. Frugt og grønt importeret fra Israel bliver ødelagt og oversprøjtet med smørsyre. Udenfor butikken bliver der sprayet en parole på muren: ” Solidaritet med intifadaens kvinder. Boykot Israel!”
8. marts 1995: I forbindelse med FNs sociale topmøde i København organiserer Feministisk Aktion en stor, international demonstration med deltagelse af kvinder fra alle verdens kontinenter. Paroler var bla.: Bekæmp sexisme og racisme, for fri abort, stop vold mod kvinder, løslad alle revolutionære fanger, styrk den internationale solidaritet.
8. marts 1999: Aktivister fra Feministisk Aktion besætter Ekstra Bladets redaktion i protest mod, at den sexistiske avis tjener store summer på at udbyde kvinders kroppe til salg.
8. marts 2009: Sexarbejdernes Interesse Organisation organiserer demonstration gennem Istedgade/Vesterbro i modstand mod den truende kriminalisering af sexarbejde og for sexarbejderes rettigheder. Samtidigt hermed demonstrerer 8. marts initiativet under parolen: ”Forbyd sexkøb”. Dette scenarie vil gentage sig i år.
( Artiklen er skrevet af kvinder fra autonom infoservice)
_______________________
Hvad sker der i Danmark den 8.marts 2013 ? Vi lever stadig i et samfund med uligestilling, undertrykkende køns-stereotyper og sexisme, så der er fortsat masser at kæmpe for.
På 8. marts skal vi finde motivationen og energien til at fortsætte den feministiske kamp.
- 8. marts-demo fra København til Malmö: Ta’ natten tilbage!
> Vi mødes på Den Røde Plads, Kbh. N kl. 19.00 < (Herefter stop ved Nørreport Station - tog til Malmö)
I opråbet til demoen står bla.: ”Vi går på gaden mod forskels- behandling, uretfærdighed, ydmygelse og latterliggørelse. Mod patriarkat og sexisme i alle afskygninger; for frihed, solidaritet og retten over sit eget liv - Lokalt og globalt! Den 8. marts viser vi, at vi vil tage kampen op! Vi tager gaden tilbage - vi tager natten tilbage!
Vi mødes kl. 19 på den Røde Plads, Nørrebro og stopper ved Nørreport station, hvor vi tager toget til Malmø og slutter os til deres demonstration. Demoerne er for alle, der har erfaring med at leve eller blive opfattet som kvinde.
Ta' Natten Tilbage” er separatistisk for kvinder og trans*personer og alle der har erfaringer med at leve - eller blive opfattet - som
kvinder.
Når vi ta'r natten tilbage er det blandt andet for at vise at vi ikke vil være bange for at gå på gaden om natten, og vi vil ikke finde os i
at blive chikaneret eller overfaldet, fordi vi har "for udfordrende tøj på" eller bryder med de normative kønsroller.”
- Flere infos her
________________________
- Fest for feminismen!
På Kvindernes Internationale Kampdag fredag d. 8 Marts inviterer G37 til fest i Kvindehuset i feminismens tegn!
Sted & tid: Kvindehuset, Gothersgade 37, Kbh. K. Kl. 22.00 – 05. Entré: 30-50 kr.
G37 inviterer jer derfor til at fejre feminismen.
- Se det fulde program
- Kvinde Kend din Kampdag
Vær med til at fejre Kvindernes Internationale Kampdag med Kvinde Kend din Krop. Oplæg, diskussioner, musik og en masse kampgejst! Gratis entré.
Sted & tid: Literaturhaus, Møllegade 7, 2200 Kbh. N. Kl. 15.00 – 22.00
Kom og hør om hvorfor jomfruhinden ikke findes, om prævention og menstruation på den grønne måde, og hvorfor feminisme og ligestilling stadig er aktuelt i dag. Kom og drik en øl eller kaffe og bidrag til bogen med en personlig historie eller få taget et billede af fotograf Sille Arendt.
- Se det fulde program
________________________
Kvindernes Internationale Kampdag - 8.marts 2013
I 40 året for fri abort i Danmark fejrer vi kvinders ret til at bestemme over egen krop.
Happening: * Retten til at sige Nej Tak * Kast din shaver væk * Ud med botox, og silikonebryster og fri os fra intimtips.
Vær med til at pynte et frigørelsens træ - tag ting og sager med!
> Skt. Hans Torv på Nørrebro kl. 15.30-18.00 < Fakler tændes kl. 17.30
- Flere infos hos DEMOS * Du kan tilmelde dig på facebook
Baggrundsartikler
* Alexandra Kollontai: International Women's Day
* Harriet Clayhills: 8.marts
* Ingrid Strobl: Angsten for frihedens gys
* Drude Dahlerup: Rødstrømpernes historie 1970-1985
* Inge Kongsgaard Hansen: Tidens feminismer
* Da feministisk aktion gik på gaden
__________________
FNs Commission on the Status of Women , March 2013: “Multisectoral services and responses for women and girls subjected to violence"
Relevante links
- Kvindehuset
- Dannerhuset
- KAKA
- P: AK
- Sexarbejdernes Interesse Organisation
- Talerør for sexarbejdere
- 8. marts initiativet
________________
Et udpluk af relevant litteratur
- Kvinder stiller skarpt - fotografi og historier, red. af Marie Reynolds, Stine Marie Eriksen og Malene Nors Tardrup. 143 s. Udgivet af Informations Forlag, november 2004
- Kvinderummet - Dannerhuset som kvindepolitisk forum og krisecenter, af Britta M. Lindqvist, Kari Helene Partapuoli og Lea Holst Spenceley. 141 s. Udgivet af Informations Forlag, november 2004.
- Livtag - 17 fortællinger om Dannerhuset, frivillighed og feminisme. 208 s. Udgivet af Dannerhuset, november 2004.
- Handlingsplan mod vold mod kvinder