Talebans nye offensiv

Da USA og dets allierede nedkæmpede Taleban-bevægelsen i december 2001 og den såkaldte ”Forenede front”

(Nordalliancen) erobrede Kabul, Kandahar og Kunduz, blev de hilst velkommen af et flertal af befolkningen i Afghanistan. Men Karzai-regeringens korrupte adfærd og de allieredes hensyns- løse krigsførelse med store civile tab til følge har med- ført, at flere og flere afghanere betragter de vestlige militærstyrker som uønskede invasorer.  

I dag, 8½ år efter, har en ny generation af talebanere genetableret kontrollen over større dele af landet. Det er i disse områder, de vestlige militærstyrker bliver inddraget i daglige sammenstød med Taleban, der med stor erfaring praktiserer en hit-and-run guerilla taktik.  

• Taleban-bevægelsens aktuelle modoffensiv
• Talebans historiske rødder  

Moderne kommunikationsmidler

I modsætning til før krigen, anvender Taleban i dag moderne kommunikationsmidler og en yderst veltilrettelagt propagandastrategi.  Deres samarbejde med islamistisk-fundamentalistiske kredse fra Usbekistan, Tjetenien, Tadjikistan, etc. er siden 90’erne blevet betydeligt udbygget. Disse kamp- fæller bidrager på afgørende vis til talebanernes guerillatræning, militærstrategiske know-how og moderne våbenteknologi.  

De civile ofre  

Taleban gør ingen hemmelighed ud af, at målet for deres kamp er et ”islamisk kalifat” (1) i både Afghanistan og Pakistan. I deres propagandistiske fremfærd anvender de antikoloniale reflekser, som har dybe rødder (også) i den islamisk orienterede del af verden og især er rettet mod USAs globale  dominansbestræbelser.

I mange landområder er det lykkedes for taleban-bevægelsen at fremstå som en modvægt til de allieredes krigsmaskine, som mange afghanere frygter. Baggrunden er de mange civile, der er blevet dræbt i forbindelse med militære operationer mod ”talebanere”. Nogle af disse overgreb mod civile har brændt sig dybt ind i befolkningens hukommelse.

Et par eksempler:  

• 6. juli 2008: Et amerikansk bombefly angreb i provinsen Nangarhar et bryllup, som de forvekslede med en taleban sammenkomst. Ifølge BBC-News døde ved dette angreb 47 mennesker. Flertallet af dem var børn og kvinder. * Se to videoer om ofrene for flyangrebet (BBC)  
• Sommeren 2009: 58 soldater fra det danske jægerkorps udsendes for at styrke indsatsen mod Taleban og al-Qaeda i Helmand-provinsen. Opgaverne var tilfangetagelse eller likvidering af Taleban-kommandanter og indæmning af Talebans aktiviteter i området. Ingen af delene lykkedes. Men ifølge en delingsfører slog de danske soldater ”40-70 andre talebanere ihjel” i løbet af de syv uger, de var der. Lokalbefolkningen dementerede denne påstand som ren krigspropaganda og henviste til adskillige lokale civile ofre, der blev beskrevet som ”talebanere” i de vestlige medier og i hærens pressemeddelelser.  
• 4. september 2009: Omkring 140 civile afghanere blev dræbt under et bombefly angreb. Deriblandt 26 skoleelever. Den drabelige episode fandt sted ved Kunduzfloden. Talebanere havde bortført to tankbiler, som kørte fast i flodens bundslam. Talebanerne drog afsted og lokale folk og skoleelever samlede sig omkring tankbilerne. En officer fra en tysk patrulje tilkaldte fly-assistance, som kastede bomber på de forsamlede landsbybeboere. Bagefter sagde man, at de forsamlede landsbybeboere var talebanere....  
• 12. februar 2010: Amerikanske soldater stormede et hus i landsbyen Khataba i den østafghanske provins Paktia og dræbte fem mennekser: To gravide kvinder, en 18-årig pige og to ældre mænd. Ialt var der 25 mennekers tilstede i huset for at fejre en fødsel.  

Talebanernes landsdækkende fremstød   

Skønt de fleste talebanere kommer fra folkeslaget pashtunerne og skønt deres ideologi er en sammenblanding af pashtunernes æreskodeks-tradition (”pashtunvali”) og en fundamentalistisk fortolkning af islam, er de langt mere end blot ”pashtunske stammekrigere”. Talebanernes succes skyldes først og fremmest, at de har udfyldt det vakuum, der opstod som følge af opløsnings-processerne i de traditionelle stammestrukturer. Disse strukturer er faldet mere eller mindre fra hinanden under årtiers interne borgerkrige. Talebanerne har formået at præge stammerne med deres fundamentalistiske ideologi og har i takt med deres øgede indflydelse erstattet de traditionelle stammepatriarker med en religiøs ”mullah”.    

Nådesløs forfølgelse  

Lokale indbyggere, der modsætter sig denne udvikling, bliver nådesløst forfulgt, fordrevet eller likvideret. Det samme gælder for folk, som giver udtryk for, at de ikke ønsker at underordne sig de rigorose religiøse krav (2), deltager i valget eller på anden måde forholder sig kontrært til talebanerne. Dette gælder for især journalister, kvinderetsaktivister, venstreorienterede af alle slags, homoseksuelle og religiøse mindretal, etc.