Sydafrika: De fattiges kamp for retten til byrummet

”Amandla – awetsu!”
”Amandla – awetsu!”

Den 11. juni startede verdens- mesterskabet med et brag i Sydafrika. For 84.000 begejstrede tilskuere indledte Sydafrikas og Mexicos fodboldhold  VM-2010 (1:1), i det nybyggede VM-stadion i Cape Town. Anslået pris: 500 millioner Euro.


Det som mainstream-medierne ikke fortæller, er, at de fattiges township ”Sinfonievej” der uheldigvis ligger på ruten mellem Cape Towns lufthavn og VM-stadion har været udsat for en voldsom rydning.Beboerne protesterer i en offentlighedskampagne mod denne fordrivelse. De er bl.a. organiseret i landets største socialpolitiske bevægelse ”Abahlali baseMjondolo” (på Zulu, og betyder: “people based in shacks”) som er del af  ”Western Cape Anti-Eviction Campaign”. Deres plan under Verdensmesterskabet er, at tage ind til Cape Towns centrum og afholde offentlige møder og bz-ætte hoteller, tomme huse og kontorbygninger, m.v.

  •   Læs deres opråb: The Right to the City Campaign

 

The Right to the City Campaign

 

- 10. juni 2010 -


Abahlali baseMjondolo” fra Western Cape indledte for 21 dage siden kampagnen ”Retten til Byen”. Nu hvor verden og Sydafrikanerne tæller dagene til FiFa World Cup 2010 bliver kickstartet, tæller Abahlali baseMjondolo fra Western Cape timerne til de kickstarter deres kampagne.

Hensigten med kampagnen er blandt andet at bygge skure udenfor Cape Towns fodboldstadium ”Green Point”, bz-ætte regeringens kontorer og indtage offentlige pladser, tomme hoteller, lejligheder og skoler i byen.

I morgen, den 11. juni 2010 er kampagnens første dag. Omkring 100 folk fra “Abahlali base Mjondolo” vil mødes i Cape Town, ved Peninsula Uniersity of Technology (CPTU), Keizerngracht Street, kl. 10:00. Derfra vil vi gå videre mod det sted hvor vi skal protestere.

Vores aktion er på grund af Sydafrikas regler om demonstrationer illegal, da man skal oplyse politiet om den slags 14 dage før selve aktionsdagen. Men ifølge os er vores aktion legitim og vi ser ingen grund til at oplyse dem om noget når vi skal indtage deres kontorer, for vi nægter at lade os kontrollere på nogen måde i vores aktioner.

Alle medier er inviterede til at udstille politiets og regeringens arrogance overfor de fattigeste af de fattige. Vi ønsker at verden skal se, hvordan de fattige er nægtet retten til ordentligt placerede hjem af Sydafrikas regering og ”the City of Toilets” også kaldet ”Shit City” (The City of Cape Town)."

For mere information kan man kontakte Mr. Qona at 076 875 9533

eller Nobantu Goniwe at 078 760 5246


(oversat af frida / autonom infoservice)

Det nybyggede VM-stadion i Cape Town. Anslået pris: 500 millioner Euro
Det nybyggede VM-stadion i Cape Town. Anslået pris: 500 millioner Euro

 

_____________

 

 

Ét hospital til to millioner mennesker

 

Udgifterne til at bygge stadioner og veje i forbindelse med gennemførelsen af VM-2010 beløber sig ifølge officielle kilder til omkring 2 milliarder Euro (14 milliarder kroner). Noget som landets borgere selv må betale. Det internationale fodboldforbund FIFA, som tjener store summer på marketingsrettigheder, betaler til gengæld intet for stadioner og infrastruktur.

Samtidigt med at ANC-regeringen under ledelse af statspræsident Jacob Zuma (1) mangler penge for at kunne realisere lovede forbedringer af de store sociale uligheder: Samfundsforskeren Dale McKinley fra Johannesburg nævner et par eksempler på graverende misforhold:

  • Cape Flats, dette hav af townships på randen af Cape Town, kunne bruge nogle af disse rundhåndede statslige investeringer i VM-projektet. For eksempel findes der kun èt hospital til slumvarterets to millioner mennesker. Tre ville kunne dække de mest basale behov på området.
  • Skolerne er håbløst overfyldte og mangler de mest elementære faciliteter.
  • Fattigkvarterenes infrastruktur er helt nede -  vejnettet er hullet og alle vegne er der mangel på stabile huse.
  • De sidste ti år fik ANC-regeringen bygget 1,6 millioner huse, men der mangler stadig væk omkring 5,5 millioner huse.


Sydafrika skal præsenteres uden

 

synlig fattigdom

 

Beboerne i ”Joe Slovo” (2) sammenligner deres aktuelle situation med deportationerne under apartheidregimet. De aktionerer mod denne eksistensielle trussel ved at blokere motorvejen: ”Under apartheidregimet blev sorte mennesker tvangsfjernet fra District Six, idag bliver sorte mennesker igen fjernet fra byens centrum. Denne gang af en demokratisk regering. Hvor er forskellen?”  Under flere sammenstød med politistyrker er beboeraktivister blevet såret af knippelslag og skudsår, mange er blevet anholdt. 

Mange kritikere har påvist, at det her handler om social udgrænsning i forbindelse med en gentrificering af Slovo-slumbyen. Boligkomplekset ved motorvejen kan ses af besøgende og hverken ANC-regeringen eller FIFA mener, at de tilrejsende fodboldfans ” skal blive udsat for dettte syn”. Sydafrika skal præsenteres uden synlig fattigdom. Derfor skal den placeres der, hvor ingen turist færdes. Beboerne anklager regeringen for at bekæmpe de fattige istedet for fattigdommen.  

( Uddrag af  autonom infoservice artiklen VM-2010 i Sydafrika øger fattigdommen ).

 

 

Noter 

  1.  Jacob Gedleyihlekisa Zuma blev den 9. maj 2009 valgt til statspræsident i Sydafrika. ANCs hjemmeside
  2. Joe Slovo (1926 – 1995) tidl. leder af  Sydafrikas lille men indflydelsesrige kommunistiske parti SACP og nær ven af Nelson Mandela.

 

 

Flere infos

 

Relateret

 

Kommentar schreiben

Kommentare: 0