En ny basismodstand tager form i de nordirske boligkvarterer.
Årsag: Den vedvarende sociale og økonomiske diskriminering af republikanere i Nordirland.
- I et interview fortæller John McCathy, aktivist i den nordirske uafhængigheds- bevægelse ”32 County Sovereignty Movement”, om situationen i landet.
“Flere britiske soldater end i Irak...”
- Det nordirske politi har overtaget det formelle ansvar for den indre sikkerhed. Tidligere stod det britiske militær for den opgave. Siden dette skift tales der ofte om ”fredbestræbelsernes”succes. Er det i overensstemmelse med realiteten?
John McCathy: Dette skinhellige billede af normalitet er i fuld overensstemmelse med den britiske regerings propaganda. Men der er fortsat en britisk besættelses-magt i vores land. Faktisk er der flere britiske soldater stationeret her end i Irak. Nordirland er officielt del af Storbritannien.
- Godt nok patruljerer det britiske militær ikke længere i vores byer. Men deres erstatning, det såkaldte ”nordirske” politi, bliver lige så lidt accepteret. De sørger for ”ro og orden” på den britiske besættelsesmagts ordrer. I nogle boligområder har beboerne på eget initiativ smidt disse politienheder ud af kvarterene. I det hele taget tør de kun komme svært bevæbnet i republikanernes højborge.
”De som kommer fra en af de republikanske højborge, har ingen chance for at blive ansat...”
- I den senere tid har der været massive protester mod besættelsesmagten. Hvad er baggrunden for det?
John McCathy: Der er faktisk kommet en ny dynamik i den republikanske bevægelse. Situationen for arbejderklassen i Nordirland er rent ud sagt elendig. Der findes ingen nævneværdig selvstændig irsk produktion. De største arbejdsgivere er de britiske administrations – og repressionsorganer, samt amerikanske rustnings- industrivirksomheder.
________________
"Folk er meget frustrerede og har tabt troen på deres gamle ledere og på Sinn
Fein"
- Fattigdommen med alle dens følgevirkninger så som hjemløshed, kriminalitet og narkomisbrug er resultat af en økonomisk politik, der baserer på hæmningsløs udbytning af ressourcer og arbejdskraft.
Derudover bliver republikanerne massivt diskrimineret på arbejdsmarkedet. De som kommer fra en af de republikanske højborge har ingen chance for at blive ansat, når job skal besættes.
- Folk er meget frustrerede og har tabt troen på deres gamle ledere og på Sinn Fein. Konsekvensen heraf er, at der er blevet dannet en masse organiseringsinitiativer i boligkvarterene, hvor befolkningen forsøger selv at klare de sociale problemer i fællesskab. Flere og flere antager en kritisk holdning til den såkaldte ”fredsproces”, der opfattes som en britisk pacificeringspolitik, som går ud på ”del-og-hersk”–taktikken.
- De borgerlige medier fremstiller konflikten i Nordirland som et meningsløst voldsorgie mellem katolikker og protestanter...
John McCathy: Uden tvivl findes i den nordirske samfund et spændingsforhold mellem konfessionerne. Men kampen mod imperialistiske magtforhold og udbytning er ikke af religiøs karakter. Tværtimod – det må være målet at afslutte de religiøse konflikter. Men det vil først lykkes, når den britiske besættelse bringes til ophør. Det er nemlig den, som forårsager konflikten og som skaber splittelse indenfor arbejderklassen.
”....de får, hvis de er heldige, omtrent en gang om dagen noget at spise”
- I takt med protesternes udbredelse stiger også repressionen på gaden og i fængslerne. Hvordan er situationen for de politiske fanger?
John McCathy: Meget dårlig. De fleste fanger er adskilt fra hinanden og isoleret i enkeltceller 23 timer i døgnet. De får, hvis de er heldige, noget at spise omtrent en gang om dagen. Men de politiske fanger og deres støtter udenfor fængslet har for nyligt vundet en delsejr i kampen:
- De såkaldte strip-searches er indstillet. Indtil da var det praksis, at fangevogterne flere gange dagligt kom ind i cellerne for at gennemføre vilkårlige ransagelser og undersøgelser hos fangerne. For det meste blev fangerne udsat for fysiske overgreb. Dertil kommer de hyppige anholdelser og processer uden reel bevisførelse efter anti-terrorloven.
- Hvilke perspektiver ser du for den fremtidige modstand mod besættelsen?
John McCathy: Efter min vurdering er vi lige nu vidne til en ny fase i Irlands modstandshistorie. Her spiller den socialt underprivilegerede del af den unge generation en vigtig rolle.
- Vores målsætning er en selvbestemt suverænitet. Det handler ikke bare om at skifte de herskende klassers forskellige flag ud, men om at forandre samfundet som helhed og organisere omfordelingen til gavn for den irske befolkning. Det eneste bærbare perspektiv er for mig at se at opbygge socialisme efter befrielsen fra den britiske imperialisme.
(Interviewet er oprindelig bragt i det tyske dagblade Junge Welt, d.20.08.2010. Oversat og let redigeret af folk fra autonom infoservice).
___________
Links
* Den nordirske uafhængighedsbevægelse “32 County Sovereignty Movement”
Relateret
* Nordirland: Fængselskamp endte med sejr
* Nordirland: Bombeanslag mod byretten i Newry