- en kommentar af den dødsdømte afro-amerikanske journalist Mumia Abu-Jamal
" Tea-Party-kampagnen er en højrepopulistisk strømning i USA, rettet mod Barack Obamas regeringspolitik. Kampagnen har ét hovedformål: At iværksætte offentlige aktioner, som formidler en følelse af, at førhen var alt bedre.
Mange af de nuværende ’Tea-Party’ folk deltog på forskellige planer i den amerikanske regering, da republikan- eren George W. Bush var præsident. Nu er de i fuld gang med at sætte Bush-regeringen i et langt mere positivt lys, end der er belæg for...
USAs præsident Obama var knapt nok flyttet ind i Det hvide Hus, før kampagnen blev sparket igang. Den har taget navn efter ”Boston Tea Party”, der opstod i året 1773, da hele thelastningen på engelske skibe blev kastet over bord ifm. protester mod den britiske koloniregerings skattepolitik.
Nutidens ’Tea Party’-aktivister gjorde brug af symbolikken i denne historiske baggrund og iscenesatte deres første aktion i nærheden af Bostons havn. Efterfulgt af talrige manifest- ationer i flere forbundsstater. Sommetider marcherede deltagerne i den forreste række iklædt uniformer fra det 18. århundrede, viftende med teposer over deres hoveder.
De fleste mennesker, som støtter disse ’Tea Party’-kampagner, reagerer sådan fordi de er presset af de stadigt dårligere økonomiske forhold. Dagens USA tegner dyste udsigter for mange: Folk der ikke ser sig i stand til at betale deres boligkreditlån sættes ud af deres hjem, fabrikker lukker i hobetal, arbejdsløsheden breder sig og det betyder tab af en regulær indtægt for store dele af den arbejdende klasse. Alt dette forårsager angst, meget stor angst.
Obama som ”sort bøhmand”
Det hedder sig, at penge er ”politikens moders mælk” og det passer temmeligt nøjagtigt på USA. Det er stemmer også, at angst er et magtfuldt redskab i politikernes hænder og hvis man dertil lægger mediernes magt, opstår der af dette mixtur et farligt politisk sprængstof. Det er ikke så vigtigt, hvad folk er bange for. Afgørende er, at ængstelige folk bedre lader sig manipulere. Tag for eksempel indvandrere fra Mexico. Deres blotte eksistens skaber angst for ”udlændinge” og ”fremmede”, for kriminalitet, for tab af arbejdsplads og sågar for smittende sygdomme. Boblen vokser større og større, indtil den går itu. Politikerne bruger denne angst til deres egen fordel. ’Tea Party’ folkene går videre og dæmoniserer feks. Barack Obama som en sort bøhmand med sit eksotisk klingende navn og hans afrikanske rødder.
Kun få indenfor Tea-party-kampagnen er istand til at se, at nedgangen for den amerikanske industri allerede startede årtier tilbage og blandt andet skete i kølvandet af globaliserings- politikken i præsident William Clinton’s æra.
Arbejdspladser for fagarbejdere med mellemindkomst blev i første omgang flyttet til Mellem- og Latinamerika og derefter til Asien. Den massive eksport af jobs til billiglønslande skulle bringe virksomhedsejere, managers og investorer optimale profitter. Disse arbejdspladser er for altid gået tabt.
I USA var der perioder, hvor en mand og en kvinde, ligegyldigt om hun/han var sort, hvid eller latino, med en almindelig skoleafslutning kunne få et job i en automobilvirksomhed som for eksempel General Motors (GM). Dengang kunne man ernære en familie med sådant et job. Sådanne tider er forlængst forbi . Idag skal elever, der har afsluttet skolen være glade, hvis de overhovedet kan få et job. Ikke sjældent må de nøjes med en underbetalt eller ikke-betalt praktikplads.
’Tea Party’- kampagnen, som forener mange mennesker uden chancer og perspektiver, er blevet dannet af pårørende til rige familier. De går ind for lavere skatter for arbejdsgivere og de støtter demonteringen og forringelsen af den offentlige sektor. Der bliver konsekvent skøjtet hen over den kendsgerning at de amerikanske virksomhedsejere i sammen-ligning med andre industrilande kun betaler det halve i skat og at befolkningen i USA har fordobblet sig i årene 1950 til 2000.
Men for ’Tea Party’- kampagnen handler det hverken om kendsgerninger eller folks bekymringer og ængstelser. Det handler om at udnytte denne angst til fordel for konservative og højreorienterede krafter.
(Mumia Abu-Jamals aktuelle kommentar, offentliggjort i dagbladet Junge Welt, d. 25.09.2010. Oversat af autonom info-service).
PS.
AKTUEL INFO i processen mod Mumia Abu-Jamal
Ifølge Mumias forsvarer Robert R. Bryan har den 3. Forbundsankedomstol i USA indkaldt både statsadvokaturet og forsvaret til en mundtlig høring ifm. med anklagemyndighedens krav om eksekvering af dødsdommen over Mumia. Denne høring finder sted 9. november 2010. Derefter vil dommerpanelet ifølge Bryan ”i de kommende måneder” afgøre, om dødsdommen over Mumia Abu-Jamal af den 3. juli 1982 for påstået mord på en politimand stadfæstes - eller om en ny proces skal omgøre dødsdommen til livsvarigt fængsel.
Relateret