Omkring 130 grupper i alliancen ”Castor schottern!” (”Undergrav Castor!”) er i fuld gang med at forberede masseaktioner mod atom- transporten, der formodentlig når frem til Wendland i Niedersachsen d. 7. nov. 2010.
”Castor schottern” går ud på at underminere togskinnerne ved at fjerne stenene under dem (se billede th.). Aktionen finder sted på togstrækningen mellem Lüneburg og Dannenberg, som kun benyttes af Castor-transporten. Det anbefales alle aktivister at medbringe skiftetøj, handsker og stabile sko.
-
Castor-modstandens brede aktionsvifte
*demonstrér *aktionér *sabotér - Bus fra København
Siden 1977 har mennesker i Wendland i den tyske delstat Niedersachsen kæmpet mod atomanlæggene: Veje er blevet oversvømmet og gjort umulige at køre på, togskinner er blevet saboteret, politi-containere nedbrændt, broer er blevet beskadiget og falske vejskilte sat op for at forvirre ordens- magten. Protesterne virkede: Ganske vist transporteres højradioaktivt affald stadig til mellemstationen Gorleben, men der er endnu ikke etableret nogen endestation for atomaffaldet og det planlagte genoparbejdningsanlæg blev forhindret.
Mangfoldige aktionsformer
Blandt aktivisterne hersker en fælles konsensus om accept af de forskellige aktionsformer: Sit-downblokader, demonstrationer, happenings, materielle skader på ”relevante objekter” som togskinner, ledninger og politiets infrastruktur på stedet, barrikader, sabotage af togledninger, meditation, samba bands og traktorkonvojer – modstanden mod Castor-transporterne er mangfoldig og alle kan være med på sin måde.
Kampagnen ”Undergrav Castor!”
I år står undergravning på programmet. En alliance bestående af ca. 130 grupper fra den autonome anti-atom bevægelse samt ”Interventionistischen Linken” (en venstreradikal organisation) opfordrer til at gøre skinnerne umulige at køre på for atomtransporten. Aktivisterne har udsøgt et sted på strækningen, hvor der ikke kører andre tog end Castor-transporten. Det er mellem Lüneburg og Dannenberg. I en fælles aktionserklæring hedder det: ” Vi er fast besluttet på at fjerne stenene fra banelegemet, altså at underminere skinnerne”. Kampagnen ”Undergrav Castor!” støttes af en lang række enkeltpersoner, professorer, musikere, fagforeningsfolk mv.
Atomaffaldstransport Castor ("Cask for storage and transport of radioactive material")
Politiet: ”Kriminel handling”
Politiet har allerede proklameret, at opråbet til kampagnen ”Undergrav Castor!” propaganderer et farligt indgreb i togtrafikken og dermed deklareres det som en kriminel handling. ”Den republikanske advokatforening” har imidlertid en anden vurdering: ”Et farligt indgreb i togtrafikken forudsætter, at der overhovedet finder togtrafik sted. Og når en protestaktion varsles før den finder sted, kan der næppe være tale om en farlig situation.
I opråbet fra ”Undergrav Castor!” hedder det bla.: ”Vores vigtigste beskyttelse ligger i de mange aktivister, som deltager, vores mangfoldighed og beslutsomhed. Mens hundredevis og tusindevis fjerner stenene under skinnerne, bliver aktionen beskyttet af andre aktivister med et skjold af skumgummi, luftmadrasser o.a. Vi bliver på skinnerne, indtil de er gjort umulige at køre på”.
“ Det er ikke politiet der er målet, men skinnerne”
Siden partiet De Grønne i år 2000 accepterede den såkaldte atomkonsens, der gik ud på en laaaaaangsom afvikling af atomkraft, har partiet forsøgt at lægge låg på anti-atom bevægelsens aktiviteter.
”De aktuelle protester er forkerte - såvel i form som i indhold”, udtalte den tidligere miljøminister Jürgen Trittin fra De Grønne (I 70´erne var han organiseret i den venstreradikale Kommunistischer Bund). Fornyligt fik Trittin dog bevægelsens vrede at mærke, da han under et oplæg om atompolitik på et møde i Hannover blev ramt af en lagkage, smidt mod ham af en anti-atom aktivist. ”Selv om De Grønne har et vist mobiliseringspotentiale, så bliver de i bevægelsen betragtet som del af problemet og ikke som del af løsningen” siger Bernd fra ”Undergrav Castor!” kampagnen.
”Nu er der enighed om:
* at partier – undtagen ”Die Linke” – samt deres faner og ungdomsorganisationer ikke har noget at gøre i aktionsalliancen,
* at skinnerne gøres ubrugelige og
* at politiet ikke bliver angrebet. Det er ikke politiet, der er målet, men skinnerne”.
I begyndelsen af september, kort efter at den tyske regering havde offentliggjort deres planer om at forlænge løbetiden for atomkraftværkerne, gik ”Undergrav Castor!” kampagnen i aktion. Med presseerklæringer, website og en kampagneavis fik de offentligheden i tale. ”Tidspunktet for offentliggørelse af vores aktion er ikke tilfældig: De omfattende aktioner ved Castor-transporten i november vil klart og tydeligt vise, at atomkoncernernes og regeringens planer ikke kan gennemføres politisk” siger Schubert fra ”Undergrav Castor!” kampagnen. Den kræver øjeblikkeligt stop for atomtransporterne, øjeblikkelig afvikling af atomenergien og konfiskation af energikoncerner som Eon, RWE, ENBW og Vattenfall. (al./autonom info-service)
kilder:
indymedia-de, jungle world 41/10, interim 718/10
Vil du med til CASTOR-modstanden?
Mød op foran folkets hus fredag, den 5. november Kl 13. Herfra vil man gå til det sted hvor bussen vil kører. Tilmelding foregår via: castorcph@riseup.net ( Skriv dit navn eller et øgenavn). Det koster 250,- pr. person. Bussen vil køre tilbage til København tirsdag den 9. november.
Relaterede artikler på dansk
- Megaprojekternes Europa - en kommentar
- Tyskland: Atomkraftmodstanden ruster sig til et hedt efterår
- 1000 aktivister stormer hemmeligt atomaffaldsdepot
- Massive protester mod tysk atomtransport
- Billeder fra CASTOR-modstanden ved Gorleben
- Anti-atom aktivist dræbt
- Atomaffaldstransporten ruller atter igennem Europa
- Abonnér X-malQUER NEWSLETTER
- Online-Solidaritetserklæring her