Castormodstand: 1000 sårede demonstranter

Det foreløbige resultat af politiets brutale indsats er 1000 sårede demonstranter, deriblandt en del med alvorlige kvæstelser. Omkring 1000 aktivister var mandag efter- middag blevet fastholdt i en fangelejr under åben himmel.

Altimens fortsætter blokade – og sabotageaktionerne på den sidste del af ruten, som de 11 dødensfarlige Castorbeholdere tilbagelægger på tunge trailere. Politiet regner med, at Castor-trailerne tirsdag morgen vil nå sit endelige mål: affaldsdepotet i Gorleben.

Da Castor blev stoppet for en nat

I formiddags nåede det næsten 600 meter lange atomaffaldstog frem til byen Dannenberg. Her bliver de 11 højtradioaktive Castor-beholdere transporteret over på trailere, som kører beholderne til deres mål: atomaffaldsdepotet i Gorleben. Hele natten igennem måtte atomtoget holde i nærheden af Dahlenburg på grund af de massive blokader, der ifølge arrangørene samlede ml. 6-7500 atomkraftmodstandere, der holdt ud natten igennem på trods af temperaturer på omkring 4 minusgrader. Først i de tidlige morgentimer lykkedes det for politistyrkerne at rydde banelegemet. Aktuelt er ifølge politiets udsagn 16.500 politifolk sat ind mod aktivisterne.

Politiets fangelejr under åben himmel
Politiets fangelejr under åben himmel

1000 sårede og 1000 tilbageholdte under åben himmel

Omkring 1000 atomkraft- modstandere er blevet tilbage- holdt i eftermiddags på et fangesamlingssted i det frie (se billedet). Antiatomkraftbevægelsens advokater anklager politiledelsen for ikke at have nogen retslig godkendelse af denne praksis.

Ifølge Christoph, en af tals- mændene/kvinderne fra aktionskampagnen ”Castor? Schottern!”, er over 1000 demonstranter blevet såret. 950 aktivister fik øjenskader på grund af politiets massive anvendelse af peberspray, tåregas – og CS-gas. Derudover er der indtil videre blevet registreret 16 arm –og benbrud, 29 hovedkvæstelser og tre hjernerystelser. To aktivister er blever indlagt på hospitalet pga. deres skader.

Ulla Jelpke fra venstrefløjspartiet Die Linke’s parlamentsgruppe siger til dagbladet Junge Welt (9.nov.): ” Jeg så med egne øjne, hvor brutalt statsorganerne opførte sig... Fredelige demonstranter blev såret af knipler, vandkanoner og tåregas.”

"NO ATOMSTROM IN MY WOHNHOME!"
"NO ATOMSTROM IN MY WOHNHOME!"

De sidste 20 km på Castor-ruten: Blokader, traktorer og får

Mandag eftermiddag anvendte politiet vandkanoner mod større grupper af aktivister fra det autonome miljø der gik igang med ”schottern”. En kvinde drev sin store fåreflok ud på vejen foran den forbavsede politikæde.

Greenpeace aktionen
Greenpeace aktionen

Endnu en effektfuld blokade

Mandag, ved 23-tiden : Castor-trailerne kan ikke forlade udkørseln fra deres parkeringsplads, da Greenpeace-aktivister har placeret en stor lastbil, der var camoufleret som ølvogn, ved udgangen og har forankret bilen med betonplader i asfalten. Aktivister har svejset sig fast til bilen og asfalten med en stålrørskonstruktion.

Ifølge anti-Castor-bevægelsen  ”X-tausend- malquer” blokerer omkring 3400 demonstranter i en sit-down aktion den sidste del af Castorruten - 30 meter foran indgangen til depotet. Dertil kom Wendlands bønder, der siden mandag nat blokerer indfaldsvejene omkring Gorleben med over 150 traktorer. Samt en del decentral agerende aktionsgrupper.

Atomkraftmodstandens renæssance

Politiledelsen udtalte til de tyske TV-nyheder i ARD og ZDF, at de regner med, at Castortransporten vil nå sit mål tirsdag morgen. Om det holder, må tiden vise. Faktum er, at aldrig nogensinde før har Castor-transporten været så meget forsinket og har kostet så mange penge – 25 millioner Euro. Og ikke mindst har atomkraftmodstanden igen for alvor sat kampen mod atomkraft på dagsordenen i Tyskland - som tema nr. et.
(autonom info-service)

        kilder

     Relateret