Mens de regerende magthavere beriger sig efter gammel klantradition, lever størstedelen af Tunesiens befolkning i armod under ekstremt usle arbejds – og leveforhold. Den tunesiske politistat regerer og reagerer med brutal repression overfor enhver oppositionel ytring.
I et interview med den kendte 58-årige oppositionelle aktivist og journalist Sihem Bensedrine forklarer hun baggrunden for den længe ulmende utilfredshed i befolkningen, som nu er eksploderet i åbent oprør.
Weekendens riots i Tunis og Algier
Alt tyder på, at det igangværende oprør i Tunesien kommer til at brede sig over hele Magreb: I Algeriet er oprøret allerede godt igang, mens de marokkanske myndigheder har forbudt ethvert solidaritetsinitiativ med de protesterende i nabolandene.
__________________________
”Revolten har de-maskeret regimet”
- Tunesien har i lang tid haft ry for at være det mest rolige og moderne land i det nordlige Afrika. Hvor kommer så pludseligt folks vrede fra?
Sihem Bensedrine: Vi menneskerettigheds – og borgerretsaktivister har i årevis advaret om, at præsident Ben Ali’s repressive politik vil føre til sådanne vredes-udbrud. I Tunesien er det ikke bare de unge, som ingen rettigheder har. Det gælder folk i almindelighed. Alle disse forsøg på at fremstille Tunesien, som et land hvor alt står godt til, er intet andet end marketingspropaganda. Revolten har de-maskeret regimet.
- Hvordan har regimet kunnet opretholde dette billede af Tunesien så længe?
Sihem Bensedrine: Der er skabt det indtryk, at Ben Ali med en succesrig økonomisk politik har opnået relativ ro og stabilitet i landet og at
urolighederne udbrød i forbindelse med den globale økonomiske krises nedslag i Tunesien.
- Men det er ikke kun den økonomiske og sociale situation, som har ført til revolten. Den unge arbejdsløse mand fra byen Sidi Bouzid, som d. 17. december 2010 hældte benzin over sig selv og satte
ild til, gjorde det ikke på grund af hans prekære situation, men fordi hans ladvogn, hvorfra han til dagligt sælger grøntsager, igen og igen blev beslaglagt og han i den forbindelse hver gang
blev mishandlet på politistationen. Betjentene afpressede penge af ham.
- Det er et sammenfald af en masse frustrationer, som bevæger de unge mennesker. Revolten er udtryk for vreden over den eksisterende sociale uretfærdighed. Men det drejer sig også om at tilbageerobre ens tabte værdighed.
- Er dette begyndelsen på enden for Ben Alis regime?
Sihem Bensedrine: Jeg er sikker på, at dette regime ikke overlever revolten.
______________________________
”Der findes aktuelt ingen organiseret
opposition”
- Hvem kunne lige nu erstatte Ben Ali?
Sihem Bensedrine:Præcis dette er problemet. Der findes aktuelt ingen organiseret opposition. Regimet har systematisk tilintetgjort samtlige fredelige alternativer – fra de demokratiske partier til de politisk orienterede islamister. EUropa har forholdt sig passiv og indifferent. Jeg kan ikke forestille mig, hvem der kunne antage rollen som ledende kraft lige nu.
_____________________________
”Den eneste kraft, der fungerer i dag i Tunesien er
fagforeningsforbundet UGTT ”
- Men på en eller anden måde må denne utilfredshed blive transformeret i politiske processer?
Sihem Bensedrine:Det drejer sig om en folkeopstand. Befolkningen vil ikke have noget med dette regime at gøre. Den eneste kraft, der fungerer i dag
i Tunesien er fagforeningsforbundet UGTT (1)
Det har fuldt ud stillet sig bag demonstrationerne og krævet at politiet og militæret øjeblikkeligt trækker sig tilbage. Mange demonstrationer tager udgangspunkt i de lokale
fagforeningshuse.
Fagforbundet har afbrudt enhver dialog med minister-præsidenten, da denne nægter åbent at diskutere revolten samt politiets og militærets brutale fremgangsmåde.(2)
- Eksisterer der indenfor regeringspartiet RCD kræfter, som kunne være parat til en fredelig overgang til et demokratisk styret Tunesien?
Sihem Bensedrine: Der findes meget vel en stærk strømning, som ikke er indforstået med Ben Alis fremgangsmåde. Om og hvad de eventuelt måtte foretage sig, har jeg intet kendskab til. Det ville være ønskeligt, at de gav deres mening til kende.
” Den Europæiske Union er direkte ansvarlig for det, der sker i Nordafrika”
- Er EU medansvarlig for det, som sker i Tunesien?
Sihem Bensedrine: Den Europæiske Union er direkte ansvarlig for det, der sker i Nordafrika. Men EU forholder sig både blind og døv overfor
beretningerne fra Tunesien. Der eksisterer hverken et økonomisk boom eller en generel socialpolitisk fremgang, sådan som det til stadighed bliver påstået.
- Der findes ingen fremtidsvision overhovedet. Massakrene forleden startede én dag efter, den tunesiske udenrigsminister var på statsbesøg i Frankrig. Dette er ingen tilfældighed.
- Tror du på, at Frankrigs regering tolererer denne fremgangsmåde?
Sihem Bensedrine: Kendsgerningerne taler for sig selv. Frankrig har støttet Ben Alis diktatur fra starten af. Militærets specialenheder blev en dag
efter statsbesøget i Frankrig sat ind mod de demonstrerende.
- Der er tale om mere end 50 (3) dræbte og det internationale fællesskab reagerer ikke. I modsætning til lignende situationer som f.eks. i Myramar, protesterer EU ikke overfor det, der sker i
Tunesien. EU har dermed gjort sig medskyldig i opretholdelsen af et kriminelt regime.
__________________
Sihem Bensedrine er talskvinde for ”Det nationale råd for frihed i Tunesien”. Hun er kendt for sine kritiske artikler, der anklager magthaverne for despotisme og korruption. Efter hun er blevet fængslet, tortureret og overfaldet af civilpoliti på åbent gade måtte hun flygte i eksil til Spanien.
Noter
1) Fagforbundet UGTT (Union Géneral des Travailleurs de Tunisies) erklærede i en statement lørdag, den 8. januar 2011 sin fulde støtte til protesterne. UGTTs næstformand, Abis Brigui, udtalte til medierne, at ” det er ikke normalt, at reagere med kugler” og kalder til åben dialog med oprørene.
2) Tunesiens præsident Zine El Abidine Ben Ali har mandag, den 10. januar 2011 brudt sin hidtidige tavshed. I en TV-tale til ”Jer alle i ind – og udland”, betegner han oprøret, der startede den 18. december 2010 som en ”terroristisk aktion”, der bliver styret af ” hætteklædte bander af unge folk, som angriber regeringsbygninger”.
3) I weekenden eskalerede konfrontationerne mellem demonstranter og paramilitære politikræfter i byerne Thala, Hafouz, Rgueb og Kasserine. Ifølge lokale fagforeningsmedlemmers udtalelser til det franske presseagentur AFP herskede der totalt kaos i Kasserine, hvor politiets skarpskytter skød ind i demonstrationer, mens andre civile politienheder drog hærgende gennem byen – plyndrede forretninger og brød ind i folks boliger. Alene i Kasserine blev der ifølge Twitterkanal ”tunesielibre” dræbt 49 demonstranter, mens 80 er meldt alvorligt såret. Fra de fleste andre byer rapporteres ligeledes om dræbte demonstranter. Samtlige universiteter og gymnasier er indtil videre blevet lukket af myndighederne i et forsøg på at opnå kontrol med de unge protesterende.
( Interviewet er oprindeligt offentliggjort i TAZ, d. 10. januar 2011. Oversat og let redigeret af autonom infoservice. Fodnoterne står for autonom infoservice’ regning).
Oprøret har bredt sig til Algeriet
- Også i Algeriet kom det i sidste weekend til heftige konfrontationer mellem demonstranter og politi og militær.
Protesterne tog udgangspunkt i de drastiske prisforhøjelser på fødevarer som sukker, mel og spiseolie. De protesterende byggede barrikader og blokerede trafikken. Mindst fire demonstranter meldes dræbt. Urolighederne har spredt sig over hele landet og de overvejende unge demonstranter (75 procent af algerierne under 30 år er uden lønarbejde) får synlig tilslutning fra et stort spektrum i befolkningen.
Algeriets indenrigsminister bekræftede i mandags (10.01.11) officielt, at tre unge demonstranter er blevet dræbt og at mindst 1000 demonstranter er blevet anholdt alene i hovedstaden Algier. Politiet anvender ved anholdelser billedmateriale fra overvågningskameraer, som sidste år er blevet sat op i hele hovedstaden.
- Den marokkanske stat forbyder solidaritetsdemonstration i hovedstaden Rabat. De marokkanske myndigheder har mandag ( 10.01.11) forbudt ethvert solidaritetsinitiativ med demonstranterne i Tunesien af frygt for, at oprøret også vil brede sig til Marokko.
(autonom infoservice)
Relateret
- Committee to Protect Journalists: Tunisia must end censorship on coverage of unrest
- Reporters without Borders: Wave of arrests of bloggers and activists
- Tunesia Watch: Tunisie: la centrale syndicale déclare son appui au mouvement social