Italien: Forfatteren Cesare Battisti i sultestrejke mod isolationsfængsling

Efter 38 år på flugt fra det italienske justits apparat er Cesare Battisti (65), forfatter og tidligere autonom aktivist, den 13. januar 2019 blevet udleveret fra Brasilien til Italien.

Siden da har Cesare været fængslet i isolation.
Den 9. september 2020 påbegyndte han en  sultestrejke med krav om bedre fængsels-betingelser.

• Cesare Battistis sultestrejke erklæring
• Hans historie 

Efter 5 dages sultestrejke blev Cesare Battisti overført fra det sardinske fængsel i Oristano, hvor han er anbragt i isolation, til det calabriske fængsel i Rossano (Cosenza), hvor han er fængslet  under endnu strengere betingelser.

Cesare Battistis advokat, Gianfranco Sollai, udtalte til de italienske medier:

”Når det drejer sig om Cesare Battisti, overrasker det ikke, at bestemte love bliver sat ud af kraft. Det har forskellige myndigheder, som er ansvarlige for disse repressive tiltag gjort utvetydigt klart overfor mig”.

• Uddrag af Cesare Battisti erklæring fra den 9. september 2020 (oversat af autonom infoservice):

”Kampen for at blive behandlet på lige fod med alle andre fanger, er en konstant og anstrengende kamp, som vedrører de mest grundlæggende gøremål i mit daglige liv:
Gårdtur, tvangsforordnet og vilkårlig isolation, utilstrækkelig medicinsk forsyning, vilkårlige tilbageholdelser af litterære tekster, systematisk ignorering af ansøgningsformularer, afvisning af udlevering af brugsgenstande, arbejdsredskaber og mange andre ting, som ellers er tilladt i følge fængselsforordningen.

- Eftersom jeg har udtømt samtlige muligheder for at få indfriet mine rettigheder som fange, ser jeg mig tvunget til at anvende den totale sultestrejke og samtidigt afvise min igangværende medicinske terapi. (Jeg har kronisk hepatitis B og en akut lungesydom).

Jeg kræver at blive overflyttet til et fængsel, hvor min familie har lettere ved at komme og besøge mig.

Jeg kræver også en afprøvning af min aktuelle status som fange underkastet højsikkerhedsregimet AS2, der er forbeholdt ”terrorister”, da de angivne kriterier for farlighed, der skulle legitimere denne særlige status, ikke er til stede i mit tilfælde.”
(Cesare Battisti, 9. september 2020)

• Et kort oprids af Cesare Battistis historie

Efter 38 år på flugt fra det italienske justitsapparat blev Cesare Battisti (65), forfatter og tidligere autonom militant aktivist, udleveret fra Brasilien til Italien den 13. januar 2019.                               
Cesare er idømt livsvarigt fængsel in absentia. Han  var i 1970’erne medlem af en af de talrige autonome regionale byguerilla-grupper - "Proletari armati per il comunismo” (PAC) - og er efterlyst for drabet på fire personer som han afviser som konstrueret opspind. 

Cesare Battisti, der i bredere dele af offentligheden er kendt som samfundskritisk krimiforfatter, flygtede i 1981 med hjælp fra kammerater fra fængslet Frosinone syd for Rom.

Han har derefter, sammen med omkring 300 italienske autonome (deriblandt Toni Negri), fået politisk asyl af den tidligere franske præsident François Mitterrand. Efter Mitterands død blev dette politisk asyl ophævet – og siden da har Cesare været på flugt i Mexico, Frankrig, Brasilien og til slut i Bolivia.

Cesare har tilbragt flere år i Brasilien som politisk flygtning, hvor han fik støtte fra de venstreorienterede tidligere præsidenter Luiz Inacio Lula da Silva og Dilma Rousseff. Her fik han tilkendt permanent opholdstilladelse. 

Et aktuelt og typisk eksempel er netop sagen omkring Cesare Battisti.
Skønt retsprocessen mod ham i 1987 fandt sted under undtagelsestilstandslignende omstændigheder og han beviseligt ikke har begået de 4 mord, som politiets anklage-myndighed forsøgte at pådutte ham, så har en dommerkendelse fastslået, at der ikke vil blive tale om en genoptagelse af hans sag, hvis han vender tilbage til Italien. Cesare skal livsvarigt i fængsel – uanset hvad. 
På den baggrund foranledigede den daværende brasilianske justitsminister Tarso Genro i 2009 at tilkende Cesare status af politisk flygtning i Brasilien.            

• "... De italienske myndigheders åbenlyse forfølgelse og diskriminering af Battisti på grund af hans politiske holdninger" (Citat af en undersøgelsesrapport fra Brasiliens øverste statsadvokat i 2009)

Dermed underkendte den brasilienske justitsminister en afgørelse truffet af flertallet af dommerne ved landets forbundsdomstol. Ifølge den brasilianske forfatning har landets præsident den sidste afgørelse i sådanne sager.
Den tidligere præsident Ignazio de Silva ”Lula” bekræftede sin justitsministers afgørelse. Han påberåbte sig bla. den øverste statsadvokats undersøgelsesrapport, som påpegede de italienske myndigheders åbenlyse forfølgelse og diskriminering af Battisti på grund af hans politiske holdninger.

• Hvordan videre?

En mulighed som nogle solidaritetsaktivister sammen med advokater overvejer, er at indbringe den daværende dom foran 'Den Internationale Domstol' i Den Haag i forbindelse med de i Italien eksisterende  ”særlove” til bekæmpelse af terrorisme. I den forbindelse ville Italiens vægring mod at ratificere FNs anti-tortur-konvention også komme på dagsorden. 

• Ingen bevisførelse overhovedet

Derudover beskyldte anklagemyndigheden Cesare i en efterfølgende retssag for at have deltaget i drab på en ledende politiofficer, en fængselsbetjent, en dommer og en juveler-butiksejer. Uden at levere nogensomhelst beviser herfor.

Datidens kommentarer i italienske medier vurderede, at Cesare skulle lufte lidt ud i politiets kartotek for uopklarede mord.

• "Dette er en hævnakt, der under dække af at ville fuldføre justits-afgørelser, bruger straffelovgivningen til at løse sociale konflikter med."

Således kommenterede Oreste Scalzone, en af de kendte italienske 68-er og teoretiker fra den tidligere autonome organisation "Autonomia Operaia", dommen over Cesare Battisti.

Den italienske stat forsøger ihærdigt den dag i dag at statuere straffemæssige eksempler overfor venstreradikale, som var aktive i 1970'erne. Det omfatter også folk, som nåede at flygte fra den italienske undtagelseslovgivning og skueprocesserne, der fulgte efter. Flere hundrede eksaktivister fra den italienske revolutionære venstrefløj har siden starten af 1980'erne levet i eksil i Frankrig, Nigaragua, Mexico,...

• Flugten fra fængslet og politisk asyl i Frankrig

Efter en opsigtsvækkende befrielsesaktion i starten af 1980erne flygtede Cesare Battisti med hjælp fra kammerater til Frankrig, hvor han fik politisk asyl.
I 1985 blev han i Rom in absentia idømt livsvarigt fængsel for mord.

Indtil 2002 gjaldt i Frankrig den såkaldte "Mitterand-doktrin", som garanterede politiske flygtninge opholdstilladelse og beskyttelse mod udlevering.

Først under præsident Mitterands konservative efterfølgere, Chirac og hans premierminister Villepind, forandredes de hidtidige betingelser for de politiske venstrefløjsflygtninge.              En aftale mellem den franske justitsminister Dominique Perben og hans italienske kollega Roberto Castelli skrinlagde "Mitterand-doktrinen".

Kort efter startede de franske myndigheder med at ophæve de permanente opholdstilladelser til de italienske revolutionære i eksil. Siden da afgør den franske justits efter strenge kriterier hvert enkelt tilfælde.  

• Samfundskritisk kriminalforfatter

Snart kom turen også til Cesare Battisti. Han havde på dette tidspunkt levet i eksil i Frankrig i mange år og bla. skabt sig et navn som samfundskritisk kriminalforfatter med talrige bogudgivelser bag sig.

Italiens krav om udlevering af Cesare Battisti blev i første omgang afvist af en fransk domstol, som kommenterede afgørelsen med, at "bevisbyrden mod Battisti var en militærjustits værdig".

Da en højere instans med et stærkt højre-orienteret dommerpanel ophævede den oprindelige domsafgørelse, var udleveringen til Italien pludselig realitet. Cesare Battisti tog konsekvensen og flygtede i 2005. Denne gang til Brasilien.

• "Æresborger af Paris"

Under hans flugt og i undergrunden skrev han bogen "Ma calve" ("Min flugt"). Den franske forfatter Fred Vargas (Frédérique Audoin-Rouzeau) skrev forordet og den franske filosof og 68-er aktivist Bernard-Henri Lévy, efterordet.

Mens Cesare Battisti atter var på flugt, tog franske venstrefløjsfolk initiativ til en solidaritetskampagne, der vakte stor opmærksomhed i europæiske medier. En underskriftindsamling fik hurtigt samlet over 20.000 underskrifter (-deriblandt også fra Danmark, Sverige og Norge) og mange progressive intellektuelle engagerede sig i solidariteten med Battisti. 

Kampagnen kulminerede, da Battisti officielt blev udnævnt til "æresborger af Paris". Dermed markerede det "andet Frankrig" sit modsvar til den daværende generelle politiske retræte mod højre, som i maj 2007 førte til, at den ærkekonservative "lov og orden"-politiker Nicolas Sarkozy blev valgt til præsident.

• Opspores og fængsles i Rio de Janeiro

I 2006 blev Cesare Battisti, der nu levede illegalt i Brasilien, anholdt og fængslet.
Franske efterretningsfolk havde i længere tid observeret kernen af franske aktivister i Battisti-solidaritetskomitéen. Da den franske initiativtager til en stor litteraturfestival i Paris fløj til Rio de Janeiro for at overgive Cesare det støttebeløb, der var blevet indsamlet på festivalen, blev Cesare anholdt og fængslet. 

"Sarkozy ville bruge anholdelsen som vellykket indslag i sin valgkamp", sagde forfatteren Fred Vargas dengang til det franske dagblad "Libération".

I 2009 fik begivenheden en uventet drejning. 
Efter to år i udleveringsfængsel i Rio de Janeiro, opnåede Cesare Battisti status som politisk flygtning. Takket være intervention fra den progressive del af den brasilianske regering.

• Brasiliens nyvalgte præsident Bolsonaros "morgengave" 

I forbindelse med valgkampen i Brasilien i december 2018, lovede den højreekstremistiske præsident-kandidat Jair Bolsonaro den italienske regering en "morgengave". De fleste forstod, hvad han mente med det - og Cesare flygtede derfor omgående til Bolivia. Her blev han opsporet af Interpol og udleveret til Brasilien. Resten af historien er kendt...                                                                    (al./ autonom infoservice)

autonom infoservice 

• "Il Movimento del '77" – ungdomsrevolten fra neden
• 'Brigate Rosse' – una storia italiana  *Hvem var de Røde Brigader? *Beretning fra Prospero Gallinari, der deltog i bortførelsen af Aldo Moro (konservativ partileder og tidl. ministerpræsident)