Diskurs. "Ingen er frie, før alle er frie!" - et venstreradikal manifest

- Hvordan forener vi organisering
og kollektivitet i en agerende kraft
til forandring af de herskende
samfundsforhold?
- Hvordan skaber vi revolutionære bevægelser, der bryder med hierarkisering, indbyrdes konkurrence og sexisme?  

• "Modstandens centrum er dér, hvor folk lever, elsker, arbejder og bor. Det er disse steder, den daglige sociale og politiske konflikt udkæmpes konkret"

Politisk aktivitet
i form af karriere - og lønarbejde

Her udklækkes parti- og organisationsfunktionærer, hvis karriereforløb omformer politiske og kulturelle aktiviteter til et lønarbejdsanliggende.

Apparaterne i de mere etablerede venstrefløjs-organisationer bestræber sig på at holde sig ajour med præmisserne for alskens statslige tilskuds-ordninger og parlamentarisk-institutionaliserede indflydelsesmuligheder.  

I disse fastkørte organisatoriske kredse iagttages bevægelsernes kollektive aktiviteter med refleks-agtig mistro.

Ofte reagerer apparaterne ved at forsøge at få kontrol over bevægelserne til fordel for snævre organisationsinteresser.

Ikke mindst fordi de overfor den den borgerlige offentlighed ønsker at præsentere deres uundværlighed i kontrollen med og disciplineringen af uberegnelige oprørsbevægelser.
Rummeligheden overfor sociale, etniske, kønspolitiske og konceptionelle praktikker, der ikke lader sig underordne i disse politisk ritualiserede organisationsmønstre er yderst ringe, for ikke at sige betydningsløs. 

”Ingen er frie før alle er frie!”        

                          (Karl Marx)

• Idag er begrebet mere kendt som ’intersektionalitet’. 

Essensen er, at samtlige undertrykkel-sesformer på forskellige måder er indflettet i hinanden. Eksempelvis klasseskel, racisme, sexisme, homofobi, transfobi, religiøs fanatisme, mv.  

I den akademiske diskurs anvendes begrebet ’intersektionalitet’ ofte ifm. afhandlinger, foredrag, artikelskrivning mv. Men ofte uden kendskab til begrebets politiske rødder:

• De sorte feminister i 1970’ernes USA og senere den autonome bevægelse fra 1980’erne. I disse aktivistmiljøer var Triple Oppression ikke blot genstand for teoretiske diskussioner, men lagde også fundamentet for politisk organisering og revolutionær, antikapitalistisk strategi i praksis. (Se PS. )

Autonom operaisme

Med udgangspunkt i den venstreradikale bevægelsesorienterede ”autonome operaisme”  (2) baserer vi kapitalismekritikken på Marx’ værdilære (3) men tager samtidig højde for de meget komplekse undertrykkelsesformer, som i dag eksisterer side om side i den neoliberalistiske verdensorden. 
Her gælder kampenes udelelighed ud fra princippet ”Ingen er frie før alle er frie”, og afdækker undertrykkelses mekanismernes forflettede og forskelligartede karakter.

• Forholdet mellem klasse, køn og racialiserede mennesker 

Bestemmende for et menneskes samfunds-mæssige placering er klasse, køn og etnisk tilhørsforhold, men også andre faktorer spiller ind, feks. om du lever i et rigt industriland i Vesten eller i et fattigt og udplyndret land i Syden, om du lever som homoseksuel, heteroseksuel, transseksuel, interseksuel, eller noget helt femte, om du er handicappet eller lever op til samfundets præstationsnormer for såkaldte raske mennesker, om du er ung eller gammel osv. osv.

Alle de nævnte forhold er af betydning, ingen er vigtigere end andre og
det er samspillet herimellem, der skaber et menneskes samfundsbestemte situation.

Der er således verdener imellem en hvid kassedame i København, som er diskrimineret af sexisme ; en sort, mandlig journalist i New York, som er diskrimineret af racisme og en polsk maskiningeniør, som er diskrimineret

fordi hun er lesbisk.
Den ene er ikke mere undertrykt end den anden. Den undertrykkelse, de
oplever har forskellig karakter, men i høj grad fælles årsager. Alle er de
underlagt tvangen til at sælge sin arbejdskraft.    

                      ________________________________
          En illustration af Triple Oppression
          / Intersektionalitet

• Begrebets definition af undertrykkelsesformernes forskellighed og indbyrdes sammenhænge 

”Vi er selv en del af det, vi bekæmper"  

Helt centralt i Triple Oppression analysen står også erkendelsen af, at vi selv er del af de undertrykkelsesmekanismer, vi bekæmper.

Det viser sig bla., når kvinder reproducerer den kvindeforagt, de har erfaret fra mands-samfundet , feks. ved at håne feminismen, eller ved at latterliggøre eller usynliggøre lesbiske, transpersoner eller bøsser. 

Undertrykkelsen er altså del af vores selv-opfattelse, også når vi søger at gøre op med den.

Det er ren voluntarisme ikke at erkende, at alle mænd – uanset hvor stor deres respekt for den feministiske kamp måtte være – profiterer af at tilhøre det priviligerede køn , og at alle hvide – uanset hvor meget de erklærer sig som anti-racister – er bærere af og priviligerede i det racistiske samfundssystem.

Triple Oppression / Intersektionalitet betoner sammenhængen mellem de udad-rettede samfundsmæssige aktiviteter for forandring og de personlige bestræbelser på forandring indadtil.

Kampen mod samfundets strukturelle under-trykkelsesmekanismer må gå hånd i hånd med kampen indadtil i egne rækker og mod os selv i forsøget på at bryde med de inderliggjorte undertrykkelsesmekanismer, vi selv er med til at videreføre. Disse to sider af kampen for et andet samfund er lige vigtige og står i et dialektisk forhold til hinanden.

• Den traditionelle venstrefløjs endimensionale strategi

Samtlige venstreorienterede bevægel- ser, oprør og revolutioner har hidtil først og fremmest prioriteret de økonomiske interessekampe, og revolutionsstrategien er som oftest blevet reduceret til et spørgsmål om erobring af den politiske magt.

- Forsømt blev kampen for at forandre bevidstheden og frigøre menneskenes tanker og følelser.

- Forsømt blev først og fremmest de feministiske perspektiver. 
Venstrefløjens historie er rig på erfaringer om, at en ensidig fokusering på militære, økonomiske og traditionelt politiske kampe IKKE fører til en grundlæggende forandring af samfundets herskende normer. 

                                    __________________________

En samfundsforandrende strategi må rumme modstand mod samtlige undertrykkelsesformer – såvel den økonomiske som
den sociale, sexistiske, racistiske, kulturelle, neokolonialistiske, etc.

Triple Oppression / Intersektionalitets  analysen
- forsøger at tage højde for disse erfaringer ved at understrege nødvendigheden af, at en samfunds-forandrende proces må rumme modstand mod samtlige under-trykkelsesformer – såvel den økonomiske som den sociale, sexistiske, racistiske, kulturelle, neokolonialistiske, etc.

I strategisk hensyn må der skabes fælles modstandsnetværk, hvor de forskellige kampe kan mødes for i fællesskab og i løbende diskussion med hinanden at sætte gang i en grundlæggende forandring af systemet som sådan.
En revolutionær forandringsproces kan derfor kun opstå, når forskellige modstandsorganiseringer udvikler fælles fodslag i kampen for grundlæggende forandringer af det kapitalistiske samfundssystem.  

 ____________________________

Artiklen er skrevet af folk fra autonom infoservice og er en ajourføring af  den autonome "Triple Opression" - alliancestrategien.

Teksten er oprindeligt offentliggjort i DIT-zine, printmedie nr. 4, april 2011 og på modkraft portalen / kontradoxa.  Begge medier er ophørt. 

____________________________ 

Litteratur for interesserede:
autonom infoservice

• Autonomi - en politisk begrebsbestemmelse 
•  "Il Movimento del '77" – ungdomsrevolten fra neden    

3) Ifølge den marxistiske værdilære er merværdien det samfundsmæssige merprodukt i pengeform.

Det vil sige, den er pengeformen af den del af arbejderens produktion, som han/hun afstår til ejeren af produktions-midlerne uden at modtage noget til gengæld.
Den foregår gennem bytteprocessen, ligesom alle vigtige funktioner i det kapitalistiske samfund, der altid er bytte-relationer. Kapitalisten køber arbejdskraften af arbejderen, og til gengæld for dennes løn, tilegner han sig hele arbejderens produktion.
Altså hele den nyproducerede værdi, som er indføjet i værdien af denne produktion.
Arbejdskraften er i en kapitalistisk kontekst en vare, - og som enhver anden vares værdi er dens værdi den mængde arbejde, der samfundmæssigt er nødvendigt for at producere og reproducere arbejdskraften.
Enhver vare har både en brugsværdi og en bytteværdi.

En varemasse, der er fremstillet med det formål at blive solgt, kan ikke
længere betragtes som simpel produktion af brugsværdier, men må
kategoriseres som en produktion af varer. Vareproduktionen, produktionen
af bytteværdier og den indbyggede tvang til akkumulation, er aksen i selve kapitalismens væsen.
Modifikation: Produktet må på den ene side have brugsværdi, ellers ville
ingen købe den, men på den anden side behøver ethvert produkt, som har brugsværdi, ikke nødvendigvis have bytteværdi. (For eksempel er dette
tilfældet i for eksempel selvforsynende kollektiver, eller produktion til egen husholdning, etc.).

autonom infoservice

• Feminist kongres i Berlin: "Feminisme og marxisme - et ulykkeligt ægteskab”?
• RECLAIM FEMINISM!
  - En gennemgang af feminismens skiftende roller i kapitalismens forskellige stadier efter anden verdenskrig indtil i dag.  
• "Kapitalismekritik og feminisme kan kun samlet lykkes som befrielses projekt"
  - Interview med feministen Frigga Haug 
• Feminisme – en intro

• Global klassekamp fra neden – en venstreradikal analyse 
  Spørgsmålet er så, hvornår og i hvilket omfang strejkekampene ’fra neden’, med afsæt i dele af Latinamerika, Asien og Afrika, også breder sig i EUropa. Og dermed kan blive en central forbundsfælle i de sociale bevægelsers kampe ... 

Grundlæggende set findes der to forskellige fortolkningslinjer: Den ene tager udgangspunkt i Black Feminism, mens den anden er del af en poststrukturalistisk tradition (som indgår i postmodernisme).

• Black Feminism

Black Feminism er siden dens opståen tæt forbundet med en venstreorienteret samfundsanalyse.
Nogle af dens fremtrædende repræsentanter, som Claudia Jones og Angela Davis, udviklede et alliance-politisk strategikoncept, der baserede på erkendelsen af, at undertrykkelsen af sorte kvinder er resultat af en vekselvirkning mellem klasse, race/etnie og køn.
Allerede i 1949 skrev Claudia Jones et banebrydende essay med titlen ”An End of the Neglect of the Problems of the Negro Woman!” (”Slut med at underkende problemerne for den sorte kvinde!”). Den seksuelle vold, især i USA, er ikke begrænset til spørgsmålet om køn, men er også forbundet med etnisk tilhørsforhold. Dette blev anskueliggjort og analyseret af Angela Davis i hendes bog ”Women, Race and Class”. 
Den måde hvordan seksuel vold ytrer sig i USA er kun et eksempel på, hvordan kvindeundertrykkelse varierer efter henholdsvis klasse og etnisk tilhørsforhold.

Et slående eksempel:
Mens den feministiske bevægelse i 1960’erne og 70’erne tilkæmpede sig retten
til fri abort, har bevægelsen ikke synliggjort de reproduktive rettigheder for
ikke-hvide kvinder.
Således var det ikke noget nævneværdigt  tema for den hvide feministiske bevægelse, at hunderdetusindvis af sorte og brune kvinder i USA blev offer for en racistisk motiveret sterilisering.