Chiles ungdomsoprør får tilslutning fra strejkende arbejdere

Torsdag i sidste uge eskalerede de næsten to måneder lange protester fra Chiles studenter og elever i heftige konfrontationer med landets berygtede militær- politi.

Den konservative chilenske indenrigsminister Rodrigo Hinzpeter fra regeringspartiet ”National Fornyelse” forbød demonstrationerne efter, at studenter - og elevrådet havde tilbagvist regeringens reformforslag som”Kosmetisk propaganda-indslag”.

Santiago de Chile, tirsdag d 9. august 2011
Santiago de Chile, tirsdag d 9. august 2011

Forbuddet af torsdagens demonstration udløste voldsomme konfrontationer med de paramilitære styrker, der anvendte knipler, tåregas og vandkanoner mod de titusinder af vrede demonstranter, der samlede sig på Plaza Italia i hovedstaden Santiago de Chile. Foreløbig bilans: Hundrede demonstranter blev til dels hårdt såret og 874 er blevet anholdt... 

Protester fra FNs børnehjælpsorganisation UNICEF

FNs børnehjælpsorganisation UNICEF protesterede skarpt mod den aktuelle politibrutalitet mod børn og unge i forbindelse med demonstrationerne.

På trods af massiv statslig repression fortsætter protesterne med uformindsket styrke. Tirsdag d.9.august demonstrerede i Santiago de Chile 150.000 mennesker - studerende, lærere, arbejdsløse, samt strejkende kobberminearbejdere og forvaltningsansatte - mod præsident Sebastián Pineras konservative regering.

Santiagos centrum, d 9. august 2011
Santiagos centrum, d 9. august 2011

De konservatives rovdrift på uddannelsessystemet

Siden midt i juni har Chiles studenter og elever samt mange lærere demonstreret mod det asociale rentabilitetsorienterede uddannelsessystem, som blev indført af militærdiktaturet under general Augusto Pinochet (1973-1990) og har overlevet 20-års centrum-venstreregering i landet. Efter at de konservative,under ledelse af forretningsmanden og mangemillionæren Sebastián Pinera, i marts 2010 overtog regeringsmagten blev privatiseringen af uddannelsessektoren forceret ved hjælp af statslige subventioner. Samtidig har regeringen flyttet statens ansvar for skolerne over til de kronisk underfinansierede kommuner. Idag skal de studerende i Chile selv finansiere omkring 80 procent af deres studie.

150.000 demonstranter på gaden

Fem dage efter de store konfrontationer mellem paramilitære politistyrker og tusinder af demonstranter, samledes ifølge det chilenske studenterråd tirsdag, den 9. august omkring 150.000 mennesker (politiet: 70.000) atter i hovestaden for at demonstrere mod højrefløjsregeringen.

Foruden studerende og elever,der dannede størstedelen af demonstrantionen, deltog også strejkende arbejdere og forvaltningsansatte fra landets økonomisk vægtige kobberindustri. Også i andre storbyer som Valparaiso, La Serena, Antofogasta og Concepcion gik tusindvis af demonstranter på gaden. Allerede tidligt om morgenen blokerede aktivister storbyernes trafikknudepunkterne.

”Cacerolazos”– protesterne

I løbet af formiddagen samledes tusinder af folk i Santiago for at protestere mod deres prekære arbejds– og leveforhold. De knyttede an til de i Pinochet-æraen så udbredte ”cacerolazos” –protester, der går ud på at slå på gryder og stegepander. Chilenske medier beretter i denne forbindelse om ”øredøvende larmekoncerter, ikke bare i gaderne, men også fra boliger, altaner og husporte...”

Demonstranter indtager TV-stationen Chilevision
Demonstranter indtager TV-stationen Chilevision

Barrikader, blokader og bz-aktion mod TV-station

Ved demonstrationens afslutning kom det ligesom forrige torsdag i Santiago igen til heftige konfront-ationer med militærpolitiet, hvor af mange ledende officerer har en fortid som militærdiktaturets bødler.

Unge fra forstæderne, støttet af autonome grupper, byggede barrikader og blokerede trafikken i byens centrum. Ifølge vice-indenrigsministerens erklæring på TV-stationen Chile-visión, blev alene denne dag 273 demonstranter anholdt. Antallet af anholdte demonstranter er derved oppe på 874. Ifølge studenterledelsens oplysninger er nogle hundrede demonstranter blevet såret. Indenrigsministeren angiver antallet af sårede politifolk til 90.

Dagen før demonstrationen bz’atte omkring 200 studenteraktivister TV-stationen Chilevisión for at reklamere for demonstrationen og dens positioner og krav. Chilevisión er en tidligere kommerciel universitetsdreven TV-station, som i perioden 2005 – 2010 ejedes af Chiles nuværende præsident Pinera og idag tilhører medie – og entertaiment imperiet TimeWarner.Inc.

(autonom info-service)

           _________

  • INTERVIEW
Raul Zurita
Raul Zurita

”Chile er på verdensplan en af de stater med den mest uretfærdige indkomstfordeling”

I et interview med det tyske dagblad taz, af den 21. juli 2011 , kommenterer den kendte chilenske digter Raúl Zurita det aktuelle studenter – og elevoprør i landet.

I disse dage går hundredetusinder på gaden i protest mod uddannelses-systemet, der er en arv fra Pinochets regeringstid. Er det starten på en ny stor bevægelse, er folk ikke længere angste for at demonstrere ?

Raúl Zurita: Nej, angsten har i flere år ikke længere været til stede. Protesterne startede allerede under centrum-venstrekoalitionen, men udfolder sig nu med fuld kraft. Selvom denne regeringskoalition dengang for størstedelen overtog det af Pinochet gennemtrumfede økonomiske system, var det samtidig også de samme kræfter, der overvandt diktaturet og satte demokratiseringsprocessen igang.

  • Siden marts 2010 regerer nu den chilenske højrefløj igen, under ledelse af Pinera. Der er ikke længere nogen grund til tilbageholdenhed fra bevægelsernes side?

Raúl Zurita: Med Sebastián Pineras valgsejr, godt hjulpet af højrefløjspartierne og de tidligere tilhængere af diktaturet, er denne tvetydige følelse ( Dvs. at have en socialdemokratisk, antifascistisk domineret regering, der praktiserer nyliberalistisk politik. Kommentar af autonom info-service)forsvundet.

- Protesterne udtrykker hele denne oprørthed over uretfærdighederne, som har ophobet sig siden militærkuppet den 11. september 1973. Chile er hinsides landets overordnede økonomiske succes en af de stater på verdensplan med den mest uretfærdige indkomstfordeling. Med alvorlige følgevirkninger: Ekstrem fattigdom, ulighed og håbløshed for mange. 

______

Relateret

Baggrundsartikel

Chile, 11. september 1973: Historien om et USA-støttet blodigt militærkup