Østtyskland: ”Nazierne lavede regulær klapjagt mod dem der så alternative ud”

Antifa demo i Leipzig, d 27.11.2011
Antifa demo i Leipzig, d 27.11.2011

Katharine König er medlem af venstrefløjspartiet Die Linke’s parlamentsgruppe i den østtyske delstat Thüringen. I interviewet fortæller hun om naziernes relative forankring i visse kvarterer i byerne og den sympati, de møder i dele af befolkningen.

Katharine er selv i ung alder blevet overfaldet af nazier, sparket og slået mens hun lå på jorden. Sidste år blev et brandanslag på hendes bil afværget og de ansvarlige nazier anholdt. Hun plæderer for en større respekt overfor lokale antifagruppers arbejde og kræver efterretningstjenesten opløst. Penge vil hun hellere bruge til antiracistiske formål.

  • Militante nazikredse opruster - 2010 beslaglagde politiet omkring 405 våben derfra.
Katharine König
Katharine König
  • Du har allerede i starten af 90’ erne været aktiv i kampen mod nazi-miljøet i Jena, hvorfra der stammer mindst tre personer, som organiserede sig i ”Nationalsozialistischer Untergrund” (NSU). Hvordan var situationen dengang? 

Katharine König: Det var dengang ikke meget anderledes end i mange andre østtyske byer. Der fandtes kvarterer, hvor man ikke frit kunne bevæge sig, hvis man lignede en, der kunne være fra det venstreorienterede alternative miljø. Nazierne lavede regulær klapjagt. 

  • Hvad var dit motiv for, selv at blive aktiv – at du personligt blev angrebet af nazierne? 

Katharine König: Nej, for det blev jeg først senere. Det var i 1993. Dengang jeg var 15 år, blev jeg efter et fodboldspil overfaldet af fire personer fra nazimiljøet. Mens to holdt mig fast, sparkede en kvinde som jeg kendte mig i maven. Da jeg sank ned til jorden fik jeg spark i hovedet. Folk, der så det, skyndte sig bare videre. Jeg måtte derefter en tur på hospitalet. Jeg anså mit engagement allerede før overfaldet som vigtigt, da jeg i forbindelse med bydelsarbejde har oplevet hvor tit folk blev forfulgt og angrebet af nazier.  

  • I 2010 har nazier planlagt et anslag mod din bil og blev åbenbart forhindret af politiet. 

Katharine König: Jeg fik kendskab til det fra en opringning af en journalist. Han fortalte mig, at der blev anholdt fire nazier i en bil , da de forsynet med brandsats var på vej til Saalfeld, hvor de formodentligt ville sætte en bil i brand som jeg også hyppigt benytter mig af. (Blandt de anholdte var et tidl. ledende medlem af den forbudte paramilitære nazigruppe ”Wehrsportgruppe Hoffmann”, kommentar af aut.info ). Men det er vigtig for mig at fastslå, at flygtninge, venstreorienterede unge eller antifas er udsat for betydelig større fare end et parlamentsmedlem. 

  • En bekendt af dig er i 90´erne blevet fysisk angrebet af Beate Zschäpe, der sidder fængsel og formodentlig er medlem af NSU. 

Katharine König: Ja, det skete på julemarkedet i Jena. Min bekendte blev i denne forbindelse alvorligt såret på benet. Baggrunden var politisk motiveret. De ville skræmme og påvirke byens ungdomskultur. 

  • Hvordan er situationen i Jena idag? 

Katharine König: I starten af 2000 dannedes kampagnen „Thüringen tolerant”, og pludseligt havde alle en forståelse for, hvad der allerede var realitet i 12 år:

”Ja, der findes nazier og det er et problem”. Meget længe før fandtes forskellige samfundsengagerede grupper, der var aktive mod de højreradikale. 

autonom antifa-demo i Berlin
autonom antifa-demo i Berlin

Eksisterer i forbindelse med debatten om NSU fare for, at den samfundsmæssige baggrund vil blive nedtonet? 

Katharine König: Det hvad der generelt bliver stærk nedprioriteret i medierne er befolkningens holdning dertil, som det bl.a. kommer til udtryk i den årlige rapport fra delstatsregeringen i Thüringen. Heri fremgår det, at omtrent 20 procent af befolkningen er antisemitiske og over 50 procent har racistiske holdninger. Dette er grobunden for naziernes fremstød. I 90´erne var hverdagen præget af direkte, åbenlys racisme mod flygtninge og mennesker med anden hudfarve. Kun med det som baggrund kunne mordene og pogromerne ske i Hoyerswerda, Rostock, Solingen og Mölln. Denne racistiske konsens danner også grundlag for naziernes fremfærd i dag. Derfor er det utilstrækkeligt at råbe op om et forbud mod NPD ( Nationaldemokratische Partei Deutschlands - parlamentarisk naziparti), eller at kræve et centralregister for nazierne. 

  • Hvilke konkrete modforanstaltninger tænker du på? 

Katharine König: I første omgang må den såkaldte ”ekstremismeklausul” fjernes. Derudover skal statslige projekter mod ”venstreradikalisme” droppes. Først og fremmest må antifa-arbejdet endelig tages alvorligt. Siden 1990 har antifas registreret samtlige aktiviteter af nazier: Hvornår det skete og hvem der gennemførte overfald og hvordan de var forflettet med hinanden. Alt det er blevet dokumenteret, men af offentligheden ignoreret.

Det som nu pludseligt er i alles munde er de 10 henrettelser. Men det er jo langt fra, at der ikke er sket noget hinsides NSU. Fra 1990 har højreradikale været ansvarlige for over 150 mord. Selvfølgelig er de mord, som nu overalt bliver diskuteret, særlig brutale. Men hvor ligger ellers forskellen? Jeg synes, at det er godt og rigtigt, at der findes forskrækkelse og forargelse over de 10 mord, men jeg spørger mig simpelthen, hvor forargelsen var henne ift. alle de andre dødsofre?

  • Hvad mener du om de sidste reaktioner fra regeringens side? 

Katharine König: Jeg mener, at de nu verserende og fremlagte foranstaltninger er forkerte og ganske utilstrækkelige. Kun en uge efter hændelserne (opsporing af nazibanden/NSU, kommentar af aut.info) fremlagdes forslag om omfattende data-arkiver og oprettelsen af nationale forsvarscentre.

Det er åbenlyst, at forbundsregeringen vil bruge mordene som påskud til at trumfe længe planlagte forehavender igennem. (...) Men forebyggelse for virkelige forandringer kræver en dybtgående bevidsthedsændring og forandring af konkrete hverdagssituationer. Også på det politiske plan må der ske store forandringer. Når jeg for eksempel ser, at nazierne i Thüringen modtager økonomisk tilskud, fordi efterretningstjenesten ikke fatter hvem det her drejer sig om, eller når delstatsregeringen sælger et slot til en åbenlyst højreorienteret forening, hvor der derefter opstår endnu et nazi-center, så kan man kun kræve at de ansvarlige politikere skal prøve at kigge nærmere på, hvad de har gang i! Og hvis de ikke har nogen anelse om det, så må de henvende sig til antifa. 

  • I betragtning af efterretningstjenestens rolle i forhold til højrefløjen er der fremsat krav om at afskaffe dette embede 

Katharine König: Dette står sågar i Die Linkes nye principprogram: ”Vi vil afskaffe de hemmelige tjenester.”

Det er en kendsgerning, at efterretningstjenesten med dens fremgangsmåde overhovedet ikke er istand til hverken at erkende eller forhindre sådanne situationer. Tværtimod er den med denne arbejdsstil med til at bidrage til at fremme nazi-strukturerne. Eksempel: Tino Brandt, leder af naziorganisationen "Thüringer Heimatschutz“, hvorfra de tre kendte NSU-medlemmer kommer , har i 1990´erne modtaget 200.000 D-mark (800.000 kroner), for at ”levere informationer”. Disse penge har han næsten udelukkende brugt til at investere i nazi-strukturerne. Med en opløsning af efterretningstjenesten ville der øjeblikkeligt være tilstrækkeligt med penge til rådighed for projekter mod nazismen, racismen og anti-semitismen. 

(Intervievet er offentliggjort i Jungle World nr. 47-2011, oversat og let redigeret af autonom info-service)

Nazisternes våben, Augsburg 2005
Nazisternes våben, Augsburg 2005

Det militante nazimiljø opruster

Politiet beslaglagde 405 våben fra nazimiljøet alene i 2010. Antallet af de opsporede våben i højreekstreme kredse er siden 2001 steget med 25 procent. Oplysningerne er baseret på forbundsindenrigsministeriets svar på forespørgslen af Ulla Jelpke fra venstrefløjspartiet Die Linke. Ved de 405 våben drejer det sig om bl.a. 22 spræng – og brandsatser, forskellige slags skydevåben og 165 nærkampvåben.

Derudover beretter rapporten om 13 domstolundersøgelser ifm, ”mistanke om dannelse af en høreekstremistisk terroristisk forening” i de sidste 10 år. Det drejer sig bl.a. om naziorganisationer som "Aktionsbüro Süd", "Deutsche Anti-Jüdische Kampf-Bündnis", "Braune Armee Fraktion" (BAF), "Die neue NSDAP".

Ifølge Ulla Jelpke frembringer denne oficielle rapport ganske overraskende resultater. Ikke mindst på baggrund af Efterretningstjenestens årsrapporter, hvor der gang på gang blev konstateret at der ” ikke kan konstateres nogle højreterroristiske strukturer”. 

Relateret

autonom info-service:

ProjektAntifa: