INTERVIEW med Vladimir Petrov, anarkist, økoaktivist og aktiv antifascist fra Moskva
________________
Alle kender billederne af de sidste års protester mod Putin regeringen: En mindre forsamling, der straks bliver omringet af et talstærkt politi og på et
eller andet tidspunkt bliver demonstranterne anholdt. Siden december 2011 er anti-Putin protesterne blevet til en massebevægelse.
Vladimir Petrov lever i Moskva og har lige fra staten deltaget i protestbevægelsen mod Putin. I interviewet fortæller han om den nye politisk diffuse men beslutsomme massebevægelse, samt venstrefløjens, de liberales og højreekstremisternes rolle heri.
Vreden over Putin Da Vladimir Putin i 2000 afløste Boris Jelzin som præsident, havde Rusland netop afsluttet et turbulent årti: Efter transformationsfasen i begyndelsen af 1990’erne fulgte privatiseringsbølgens chok, der gjorde mange tidl. medlemmer af sovjetbureaukratiet stinkende rige meget hurtigt – og mange andre udenfor magtens cirkler meget fattige.
1990´erne i Rusland var præget af økonomisk nedgang og en hastig udbredelse af kriminalitet. Sammenlignet med denne tid forekom de ”stabile” 2000’er mange russere som et fremskridt. I de seneste år er vreden over Putins autoritære regeringsform vokset. Det åbenlyse valgfusk ved det russiske parlamentsvalg den 4. december 2011 drev folk i massevis på gaden. For første gang i mange år.
- Vladimir Petrov, aktivist i antifa – og anarkismiljøet i Moskva, beretter om protesterne.
- Vladimir, du var i december fra starten af med på gaden. Fortæl hvordan det hele blev skudt gang.
Vladimir Petrov: Ret afslappet. For den 4. december, på valgdagen, var der planlagt en protestforsamling. Borgerrettighedsaktivister og folk fra forskellige NGOer var allerede før valget klar over, at det ville komme til massive valgmanipulationer. Hen på aftenen forsamlede omkring 300 demonstranter sig på en af de centrale plads i Moskva. Den sædvanlige, velkendte aktivistskare. Politiet opløste brutalt forsamlingen. Altså var alt sammen, som det plejer at være. Overraskelsen kom først dagen efter.
- Hvad skete der så?
Vladimir Petrov: Også den 5. december havde nogle grupper indkaldt til protest- demonstration. Der blev kun udstedt tilladelse til en forsamling på maksimalt 300 demonstranter, hvilket også svarede til det antal, som organisatorerne selv regnede med. I stedet for kom der 8000 og pladsen var totalt overfyldt. De fleste folk var for første gang i deres liv til en demonstration og var meget tilbageholdne. Det kom til et par slagsmål med politiet, da en gruppe demonstranter forsøgte at marchere til den centrale valgkommission. Omtrent 300 blev anholdt, men at der i det hele taget var så mange mennesker på gaden, var den store overraskelse.
- Men det var endnu ikke højdepunktet
Vladimir Petrov: Det er rigtigt. Næste dag demonstrerede endnu engang 1000 mennesker på Moskvas Triumfalnaya-plads. Til denne demonstration kom også
nogle Putin-tilhængere, som allerede før valget var blevet transporteret til Moskva fra hele landet. Nogle hundrede var fra Nashi (”Vores”), en ungdomsorganisation dannet af staten. De ville
vise, at der stadigvæk findes unge folk, der gå ind for Putin. Blandt dem var også højreorienterede fodboldhooligans. Deres optræden blev en fiasko. Folk spyttede på Kreml-tilhængerne og nogle af
„Putin-ungdommen“ fik tæv.
Den 10. december kom det så til den hidtidigt største demonstration med over 80.000 deltagere. Den forløb fredelig. Politiet tolererede også ting, som de normalt
øjeblikkeligt ville være skredet ind overfor : kanonslag, fyrværkeri, provokerende skilte og bannere og lignende. Der blev råbt nogle gode og sjove paroler.
”Vi er de 146 procent!”
- Som for eksempel?
Vladimir Petrov: På valgaftenen havde en TV-speaker i den statslige TV-kanal præsenteret resultaterne af den første stemmeprognose for
valgdistriktet Rosto: ”Enigt Rusland”: 58,99 procent. Det Kommunistiske Parti: 32,96 procent. Liberaldemokraterne: 23,74 procent. “Retfærdigt Rusland“: 19,41 procent. Jabloko: 9,32 procent.
Ruslands Patrioter: 1,46 procent. “Retfærdig Sag“: 0,59 procent. Alt ialt altså hele 146 procent! En meget populær parole er siden da: ”Vi er de 146 procent!“
Den næste store demonstration den 24. december med over 100.000 mennesker forløb på lignende måde som den forrige store demonstration. Meget fredelig og med de
sædvanlige talere. Men to ting var anderledes denne dag. Næsten alle politikere og kendisser, der kom op på den store talerscene, blev hylet ud.
”Medvedev talte pludseligt
om reformer”
Efter denne dag forandrede regeringen sin retorik. Medvedev talte pludseligt om reformer og sågar Putin ytrede forståelse for protesterne. I de første dage hed det sig, at demonstranterne kun er et forsvindende mindretal , kaoter og ballade-magere, som politiet vil tage sige af. Efter at der kom 100.000 mennesker på gaden, kunne de ikke længere tillade sig at nedgøre demonstranterne.
Ruslands “innovative” eller ”kreative klasse”
- Hvem er det, der går på gaden?
Vladimir Petrov: Først og fremmest det nye mellemlag, også kaldet den “innovative” eller ”kreative klasse”. De fleste af dem har en regulær indtægt, mange har bil, de har råd til at tage på ferierejser, etc. Deres problem er ikke fattigdom, men derimod fornemmelsen af, at ”noget er galt i vores land“. De vil af med korruption, de er trætte af at skulle bestikke nogen for at deres barn kan komme i en børnehave. De vigtigste krav ved demo' erne er, at Putin skal væltes, fair valg og en ende på korruptionen.
- Kan du fortælle noget om de organisationer, som spiller en rolle i protesterne og om deres forestillinger
Vladimir Petrov: Protesterne blev helt og aldeles organiseret over internettet. Nu forsøger de talrige liberale kræfter, som i 1990´erne delvist
tilhørte de russiske magtstrukturer at udnytte protesterne til deres fordel. Disse pro-vestlige politikere er temmelig upopulære, de folk der nu går på gaden stoler overhovedet ikke på
dem.
På den anden side findes der generelt set næppe nogle mere vidtgående forestillinger. Meget passende for vores ”post-ideologiske” tid afviser de fleste folk
politiske ideologier. Politik bliver der generelt ikke talt godt om. Der ønskes hverken en revolution, eller nogen militant adfærd. Det er tilstrækkeligt for dem at stå i timevis på pladsen og
råbe paroler og føle sig som en slags Martin Luther King eller Gandhi. Og sådan set er det også helt i orden, men de glemmer bare, at folk som Putin aldrig vil drømme om at fragive sig sin
magt.
- Hvor aktive er de højreorienterede kræfter i demonstrationerne?
Vladimir Petrov: De er et problem. I de seneste år har nynazisterne hørt til de få grupperinger, som i visse situationer kunne
mobilisere nogle tusinde folk til deres opmarcher. Men de har aldrig haft nogen som helst social agenda, kun deres racistiske nazilort. Ved de aktuelle protester forsøger nynazisterne ,
konservative og andre racister at præsentere sig som borgerlige nationalister. Ligesom den europæiske højrefløj presser de ”indvandrerproblemet” i forgrunden.
I protesterne har de indtil nu ikke haft nogen større indflydelse, men det kan forandre sig. Mange borgerlige demonstranter føler et ubehag i forhold til den
voksende indvandring. Især af immigranter fra Nordkaukasus, da deres islamiske indstilling vækker mistro. Snu politikere som Alexej Navalny - han er også blogger og anti-korruptionsaktivist -
forsøger at benytte sig af disse fordomsagtige følelser. Navalny kalder sig selv en ”national demokrat” og ytrer sig bekymret over den nuværende indvandrerpolitik og udtaler, at ”vi ikke skal
forsørge Kaukasus” - som han udtrykker sig….
”Det er en falsk revolution, her deltager vi ikke”
- Og hvad er med venstrefløjen?
Vladimir Petrov: Der findes venstrefløjsfolk, der kritiserer protestbevægelsen ved at sige ”det er en falsk revolution, her deltager vi ikke.” Disse folk sidder hjemme i deres sofa og skriver pamfletter, som ingen læser. Det tragiske ved det er, at de dermed ekskluderer sig selv fra den historiske proces, som vi befinder os i. Der findes også nogle neomarxistiske grupper, som går til protesterne og fordeler deres materiale der. Men de arbejder ikke i de selvorganiserede komitéer, der er opstået siden hen.
Nogle nægter kategorisk at være sammen med liberale og højreorienterede kræfter i en stue – og overlader derved feltet til dem. Man må ikke glemme, at det eneste fælles grundlag for protestmiljøet er i øjeblikket anti-Putin-stemningen.
Og så er der de anarkistiske grupper. Også de forsøger at udbrede deres positioner. Men de er – hvilken ironi – den mest uorganiserede del af venstrefløjen...
- Vil det sige, at venstrefløjen ikke har nogen indflydelse på begivenhederne?
Vladimir Petrov: Ikke rigtigt. Men jeg må også sige, at venstrefløjen har jo ikke noget at tilbyde de protesterende folk. Som nævnt før drejer det sig for det fleste demonstranter om frie valg, mindre korruption og først og fremmest om Putins afgang.
Når man som venstrefløjen kommer og propaganderer gratis og fri uddannelse, gratis sundhedssystem og en progressiv beskatning, samt andre sociale temaer, så møder du lukkede døre. De protesterende liberale lag er ikke interesseret i sådanne temaer, ikke mindst fordi de selv vil praktisere den samme asociale politik som den nuværende regering, skulle de komme til magten.
- Du siger, at folk er utilfredse med regeringens politik. Er det en voksende utilfredshed, som kan mærkes i hverdagen? Findes der eksempler på eksistensen af subkulturer? Eller konflikter i den erhvervsmæssige sektor?
Vladimir Petrov: De fleste folk er overhovedet ikke interesseret i parlamentarisk politik. Efter ”republik Novgorod“ (1) har de sagt farvel til
politik. De ved, at afgørelserne tages helt andre steder og kun meget naive mennesker fra mellemlaget tror, at alt ville forandre sig, hvis vi havde ”fair parlamentsvalg”. Dette er naturligvis
nonsens, det ser man jo også tydeligt på protesterne, der finder sted overalt i verden.
(...)
- Hvordan vil det gå videre?
Vladimir Petrov: Den 4. marts er der præsidentvalg. (Interviewet er lavet før valget i marts 2012, bemærkning af autonom info-service). Derefter vil der komme heftige protester. det er helt sikkert! Mange mennesker vil være meget skuffet. Jeg kan også forestille mig, at folk vil blive mere aggressive og at protesterne vil udforme sig mere militant. Jeg tror, det er en mulighed at situationen vil eskalere.
” Kommunistpartiets formand Gennadij Sjuganov spiller en grotesk
oppositions operette”
- Hvad mener du, hvordan vil regeringen omgås med det?
Vladimir Petrov: For Putin ville det være det bedste, at han først vinder valget i anden runde. (...) Det ville se ud som en ”rigtig demokratisk”
valgprocedure og kunne måske bremse vreden i en vis grad. Den eneste person, som evt. kunne nå den valgrunde er Gennadij Sjuganov, formand for det såkaldte ”kommunistiske parti”, som er alt
muligt bare ikke venstreorienteret eller kommunistisk. Han har allerede i 1996 vundet valget. men så blev han nervøs og har afleveret magten til Boris Jelzin. Siden da spiller han en grotesk
oppositions-operette, som først og fremmest diskrediterer venstrefløjens sag.
(...) Jeg er overbevidst om, at Putins ende under alle omstændigheder rykker nærmere. Måske har han et par år endnu, men under alle omstændigheder vil hans fald være
blodigt.
- Ser du en sammenhæng mellem de russiske protester og den globale protestbølge i 2011, den arabiske revolution, etc. ?
Vladimir Petrov: Der findes præcis tre forbindelser: For det første internettet, som giver mange mennesker mulighed for at kommunikere sammen og mobilisere til protesterne. For det andet er protesterne i Rusland blevet moderne , inspireret af de sidste års kampe i andre lande. Og for det tredje eksisterer der en global økonomiske krise, som i øjeblikket sætter alle kampe i en relation til hinanden, uafhængigt af, om vi er bevidst om det eller ej.
Vladimir Petrov er aktiv i bevægelsen for ”Khimki-skoven”, som er den største øko-kampagne siden Sovjetunionens fald. Har i flere år været aktiv i Moskvas antifascistiske miljø og er medarbejder på det anarkistiske videomagasin ”Burevestnik TV”.
________________________
( Interviewet med Vladimir Petrov er lavet før den 4. marts 2012, hvor Putin afløser Medvedev og for tredje gang bliver landets præsident. Interviewet er
oprindeligt offentliggjort i det tyske venstrefløjstidsskrift ak - analyse & kritik, nr. 569, oversat og forkortet af autonom info-service)
Note
1) “Novgorod republik“ var en indflydelsesrig russisk samfundsformation i middelalderen. Den eksisterede mellem det 12. og 15. århundrede.
Links
Det anarkistiske videomagasin ”Burevestnik TV”
Relateret
Rusland i bevægelse – et interview med anarkister fra Moskva
