INTERVIEW med en aktivist fra ”Boats 4 People” - kampagnen
______________________
Kampagnen “Boats 4 People“ starter i disse dage en flotille tværs over det vestlige Middelhav, fra Palermo til Tunis og Monastir til Lampedusa.
Kampagnens mål er at sætte offentlighedens fokus på de mange dødsofre som resultat af EU-staternes flygtningepolitik og kriminaliseringen af immigration. Bag kampagnen står et netværk af europæiske og afrikanske antiracistiske grupper.
- I et interview fortæller Nicanor Haon, en af aktivisterne bag initiativet, om immigranternes usle forhold og om deres selvorganiserede modstand.
___________________________
Nicanor Haon, 26 år (i midten af billede), er mangeårigt medlem af den franske anti- racistiske gruppe ”Gisti”, som deltager i netværket bag “Boats 4 People“ kampag- nen. Siden januar i år har han fra Tunis af stået for koordination af kampagnen.
- Hvor mange deltager direkte i flotillen, når den tager kurs fra Palermo til Tunis?
Nicanor Haon: I starten vil vi være tolv personer på sejlbåden. Ved samtlige stoppesteder på vores rejse vil der kommer flere mennesker til. Fra Marseille starter der også en båd og vi vil mødes i Tunesien. Jeg håber, at vi på vores rundrejse kan bringe så mange mennesker som muligt sammen – aktivister fra Europa og Afrika, søfolk og fiskere og naturligvis mennesker med deres egen flugthistorie.
- I passerer et område, hvor titusindvis af mennesker de sidste 20 år har mistet deres liv under forsøget på at flygte til en europæisk stat. Hvilke aktioner har I planlagt for at gøre opmærksom på denne tragedie?
Nicanor Haon: Vi vil først og fremmest vise en symbolsk tilstedeværelse for at påpege, at de ansvarlige for disse ulykker ikke må slippe fra det uden strafansvar. Parallelt hertil har vi planlagt nogle mindre aktioner med såkaldte ovevågningsdroner og en special ballon, der medfører et kamera, som overvåger havet.
- Hvorfor vil I overvåge havet?
Nicanor Haon: Dermed vil vi anskueliggøre vores primære formål: Vi overvåger immigraternes kontrollører! Vores sejltur over Middelhavet er tænkt som en start. ”Boats 4 People” er tænkt som et langvarigt projekt. Vi vil samle så mange informationer som muligt fra overlevende, fra beretninger af andre NGOer (ikke-statslige organisationer) og fra pressen. For at iagttage og dermed muliggøre klager mod statslige myndigheder, som er ansvarlige for brud på menneskerettighederne.
- Kampagnen retter sig først og fremmest mod de ansvarlige stater?
Nicanor Haon: Ikke udelukkende. Vi vil nå ud så bredt som muligt for at gøre folk opmærk- som på problemerne og få dem til at vende sig imod kriminaliseringen af immigranter. Foruden det vil vi informere aktivister, søfolk og jurister om, hvordan man kan forsvare sig imod EU-myndighedernes anklager. For folk der støtter immigranterne i indvandring via søvejen bliver konstant udsat for retssager.
- Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i marts 2012 afsagt en dom, den såkaldte ”Hirsi-dom”, hvori det fastslås, at tilbagesendingen til Libyen af immigranter på åbent hav strider imod menneskerettighederne. Vil denne dom ændre nogetsomhelst?
Nicanor Haon: Jeg tror, at dommen vil komme til at forandre noget. Men lige nu ser jeg overhovedet ingen forandring til det bedre! For at give et eksempel: Kort efter den såkaldte ”Hirsi-dom” i marts, startede en båd med 72 personer fra Somalia en sejlads fra Libyen over Middelhavet. Kort før de nåede Lampedusa gik motoren i stå og flygtningene blev reddet af søfolk. Disse blev ikke sendt retur af de italienske embedsfolk, men blev afhentet af tunesisk militær, der anbragte dem i en lejr. Det som jeg vil sige er, at det fremover ikke vil være de italienske myndigheder, der anholder og sender flygtninge retur - men snarere militæret fra Libyen, Tunesien eller fra andre afrikanske stater. Hirsi-dommen har forceret denne udvikling.
- I Tunesien vil flotillen gøre stop i Tunis og Monastir. Hvad er planerne der?
Nicanor Haon: Vores forehavende er at bringe mennesker og organisationer fra Middelhavskysterne sammen. Bådene er et egent symbol på det. Især i Monastir vil der være rigelig tid til at udveksle erfaringer. Ikke alle fra de deltagende grupper bag ”Boats 4 People” kender hinanden i forvejen. Derudover vil vi møde organisatorerne til Verdens Socialforum, der forbereder mødet i Tunis i 2013, for at udveklse idéer med grupper, der er politisk aktive på andre samfundsområder som fattigdom, landbrug, klima etc. Jeg anser det som ret vigtigt, netop fordi immigrationen er et tema, der også berører alle andre sociale problemer.
-
Indtil nu har de nye regeringer i Libyen og Tunesien videreført eller endda forstærket samarbejdet med EU i spørgsmålet om grænsesikringen. Hvorfor profitererer immigranterne ikke af disse landes regimeskift?
Nicanor Haon: Presset fra EUropa er det samme som førhen. Og afhængighedsforholdet mellem EU og Nordafrika er meget komplekst. Det handler om militære spørgsmål, om gæld og økonomiske relationer. Desværre bliver tingene ikke forandret fra idag til imorgen. Det kræver tid og politisk pres nedefra.
- Talrige immigranter sidder stadig fast i Tunesien. Mange af dem har været arbejdere i Libyen, andre er flygtet fra Sahelzone-stater i retning EUropa. Du har været i Chouda, den kæmpestore flygtningelejr, der drives af FNs flygtningekommisariat (UNHCR) i Tunesien ved grænsen til Libyen. Hvad var dit indtryk derfra?
Nicanor Haon: Kort sagt: Det var forfærdeligt! Menneskene er dårligt forsørget og taber ethvert håb om, at UNHCR kan hjælpe dem til at komme til Europa. Nogle vil ikke vente længere: En kvinde, som jeg har talt med for to måneder siden, er imellemtiden gået tilbage til Libyen, for derfra at komme med en båd til Italien. Jeg er meget bekymret for, at der igen vil omkomme mange mennesker på havet.
Andre er ifølge informationer fra Røde Kors blevet anholdt i Libyen, fordi de ikke havde legitimationspapirer. Og EU-rådet gør intet, skønt at disse forhold er kendt rundt omkring.
- Hvordan finansierer „Boats 4 people“ kampagnen sine aktiviteter?
Nicanor Haon: På en noget eventyrlig måde: I starten kunne nogle af de deltagende organisationer i netværket stille pengebeløb til rådighed, knap nok tilstrækkeligt til, at vi kunne sætte gang i kampagnen. Derefter har vi modtaget støtte fra enkeltpersoner og et par fonde. Og så har vi udgivet en CD med nogle kunstnere, som hver bidrog med en song. Dette har hjulpet os ret meget.
- Hvordan er samarbejdet indtil nu forløbet mellem organisationerne fra Europa og Afrika? Findes der f.eks. tendenser til hierarkier mellem deltagende hvide europære og afrikanere af forskellig etnicitet?
Nicanor Haon: I starten var jeg også usikker, da jeg kom til Tunesien med et pas fra en tidligere kolonimagt. Men nu ser det ud til, at det hele udvikler sig udemærket. Nogle af organisationerne – fra Marokko og Mali – har vi i forevejen haft et langvarigt venskab med. Nyt er samarbejdet med grupper fra Tunesien. Til at begynde med troede jeg, at disse grupper ville være ret uerfarne i forhold til os. Men også de har været aktive længe, vi har bare ikke hørt om deres arbejde på grund af diktaturets repression. For ikke så lang tid siden viste en af aktivisterne, som jeg samarbejder med, mig et tidsskrift som er blevet trykt for fem år siden – altså under Ben Ali. Det handlede om immigranter, som var forsvundet på havet, om de samme problemer og forbrydelser som vi nu med "Boats 4 People” går an imod.
(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske ugeblad Jungle World, nr.27/2012. Oversat og let redigeret af autonom info-service)
- Kunne du på en eller anden måde tænke dig at støtte Boats4people - kampagnen, kan du kontakte initiativet her
Links