Libertære Socialister: ”Vi har brug for en organisering som forbinder de kampe vi har haft ...”

INTERVIEW med to aktivister fra Libertære Socialister

__________

Janus og Martin er aktive i organisationen Libertære Socialister.

I interviewet fortæller de bl.a. om deres politiske udvikling, anarko- syndikalismens centrale udsagn og strategier, forholdet til den parlamentariske venstrefløj og organisationens arbejde.

___________

INTERVIEW

** Jeg hedder Janus Balleby Rønbach og er 25 år. Jeg bor i et kollektiv, og så studerer jeg filosofi og økonomi på RUC. Udover at være organiseret i Libertære Socialister, så laver jeg også cykelværksted og cykelfestival på Bolsjefabrikken.

** Jeg hedder Martin, er 41 år, studerende, og bor alene i en andelslejlighed i København.

autonom infoservice: Kan I kort opridse hvordan og hvorfor, I er blevet organiserede anarkister?

Janus: Jeg kommer fra en kommunist familie, så det med at organisere sig og snakke politik, ligger i blodet. Jeg har dog altid haft nogle grundlæggene problemer med kommunismens hierarkiske organisering og mangel på analyse af magtens natur. Derfor blev jeg anarkist.

- Jeg startede min politiske karriere i Kolding med underskriftindsamlinger mod Irakkrigen. Da jeg flyttede til København deltog jeg i Ungdomshus-kampen og andre fristedskampe. Jeg deltog ligeledes i klimakampen, hvor jeg var organiseret i KlimaX og CJA (Climate Justice Action).

- Nu er jeg med i Libertære Socialister. Det er jeg fordi, jeg er ideologisk enig i vores politiske platform og fordi jeg mener, at vi på den anarkistiske venstrefløj, mangler en ideologisk funderet organisering, som vedholdende kan tale den anarkistiske sag. En organisering, som både analytisk og organisatorisk, kan samle op på de mange politiske kampe, som vi har haft og skal have.

Martin: Hvorvidt man kan sige at LS er en decideret anarkistisk organisation er et spørgsmål om ens definition på anarkisme - vi er jo libertære socialister , herunder bl.a. venstremarxister og social- anarkister.

- Men ok, i 2008 var der et stærkt behov for organisering blandt forskellige libertære socialister i København og i provinsen, som benyttede anarcho.dk som et fælles debatforum. Man aftalte at mødes sammen og fandt en fælles platform for organisering på et libertært socialistisk grundlag. Det hed i starten ’Venstreradikalt Enhedsnetværk’ men siden blev det til ’Libertære Socialister’, der i efteråret 2009 blev grundlagt som en egentlig organisation.

- I medio august 2011 blev jeg selv organiseret i LS, fordi jeg efterhånden i en hel del år havde haft stor sympati for den libertære socialisme uden dog at betragte mig som en egentlig anarkist.

Nu findes der som bekendt en del anarkistiske strømninger. Kan I nævne nogle andre anarkistiske stømninger udenfor anarkosyndikalismen, som ligger jer nær – og hvorfor ?

Janus: Jeg definerer som regel mig selv som libertær socialist eller som anarkokommunist. Overordnet er jeg ikke anarkosyndikalist, da dette som sådan ikke er en ideologi, men mere en metode med et indbygget libertært socialistisk idégrundlag.

- Jeg har således ikke noget imod mærkatet anarkosyndikalist, ej heller anarkofeminist for den sags skyld, men jeg mener godt at disse definitioner, kan høre ind under den ideologiske retninger, som libertær- socialismen er. Ligeledes mener jeg også, at definitioner som “masse- anarkist” og ”kollektivistisk anarkist” er begreber, jeg synes hører sammen med libertærsocialismen.

- De retninger inden for libertærsocialismen som jeg, ud over anarko-syndikalismen, finder interessant, er som sagt: anarkofeminisme, men også grøn anarkisme, rådskommunisme og lign. retninger som har det til fælles at de er masseanarkister og kollektivister.

- Specielt grøn anarkisme er noget jeg har beskæftiget mig med i forbindelse med klimakampen. Både i forbindelse med COP15, men også mere praktisk i forskellige KlimaCamps i både England, Danmark og Sverige, og i de fristeder som jeg har været med til at opbygge.

- Jeg synes generelt det er meget interessant at beskæftige sig med hvordan vi opbygger en samfundsmodel som er anarkistisk, men også bæredygtig både miljømæssigt, men også økonomisk. Jeg synes dog, at mange anarkister begår en fejl, når de begynder at fifle med primitivismen og decideret ønsker en tilbagerulning af hele industrialismen.

Martin: Umiddelbart ligger de anarkokollektivistiske strømninger som anarkokommunisme, anarko kollektivisme, mutualisme (?) - mig nærmest når det gælder de specifikke anarkistiske retninger.

Udover det helt essentielle anti- statslige og antiparlamentariske som gælder for alle anarkister, så er fællesskab, samarbejde og kollektiv ejendomsret nøgle- begreber, der binder netop disse strømninger sammen.
- Det er også et fælles kendetegn for disse strømninger at tro på at mennesket i sin væsenskerne er socialt og samarbejdsvilligt og at solidaritet mellem mennesker derfor er en naturlig følge heraf. Disse strømninger ser heller ikke mennesket frigjort fra dets samfundsmæssige ophav, men som samarbejdende individer knyttet til de samfund de indgår i, netop som følge af menneskets iboende sociale karakter.

Anarkosyndikalisme

/ ved Janus

Hvad er de karakteristiske træk i anarkosyndikalismen?

Janus: Syndikalisme er ikke en ideologi, men en revolutionær strategi, som dog indeholder en bestemt analyse af samfundet. Skelnen mellem anarkosyndikalisme og syndikalisme har sådan som jeg har forstået det, ikke stor relevans i et land som Danmark, hvor der ikke engang er en syndikalistisk fagforening. Så derfor snakker jeg altså bare om syndikalisme.

- For syndikalister ligger hovedfokus på samfundsforandringerne ikke i et fjernt parlament, men i den daglige kamp på arbejdspladserne og i hverdagen. Det betyder, at man som syndikalist ikke blot overlader politik til politikkerne, men tager ansvaret for samfundet i egne hænder. Derfor benytter syndikalister sig ikke blot af en stemme hvert fjerde år, men prøver ved forskellige værktøjer at påvirke sin hverdag, og vores fælles samfund.

Dette værktøj kaldes direkte aktion. Nogle af de værktøjer som kan benyttes med direkte aktion, kan spænde lige fra demonstrationer og organiseret ineffektivitet, til blokader og sabotage.

Syndikalismen som magtkritik

- Syndikalismen indeholder også en magtkritik. Dette betyder, at syndikalister bestræber sig på at organisere sig så decentralt og ubureaukratisk som muligt. Man ønsker ikke at kampen skal stivne i hierarkiske strukturer og pamperi, men at alle arbejdere kan få så meget indflydelse som muligt, i deres hverdag, deres kamp, og deres fagforening.

- Målet for syndikalister er ikke et veldefineret utopia, men at de arbejder- organer (fagforeninger, kooperativer, fristeder m.m.) som opbygges, skal bekæmpe, og tilsidst fortrænge kapitalismens hierarkiske og undertrykkende samfund. Hvad dette samfund bliver efterfølgende, vil defineres ud fra de arbejderorganer som skabtes før revolutionen, gennemførte revolutionen, og står tilbage som det nye samfundsinstitutioner.

Anarkosyndikalismen kritiseres jo til tider for, at den fokuserer for snævert på lønarbejdssektoren og ikke tager højde for den kønspolitiske og etniske diversitet udenfor produkt- ionssfæren. Hvad mener du om den kritik ?

Janus: Denne kritik har både ret, men er samtidigt fuldkommen forfejlet. Syndikalismen bygger på klasseteorien, som den deler med andre socialistiske retninger, men klasseteorien har udviklet sig meget siden syndikalismen første gang blev formuleret. Dette betyder, at moderne syndikalister må revurdere sine analyser på baggrund af den udvikling, som klasseteorien har gennemgået.

Bøndernes rolle i revolutionære omvæltninger

- Den oprindelige klasseteori havde et meget ensidigt fokus på de industrielle arbejdere, som det revolutionære subjekt der skulle skabe samfundsforandringerne. Det er dog blevet klart at den teori ikke holder, da antallet af oprør og revolutionære omvæltninger historisk set, hovedsageligt er udgjort af bondebevægelser. Dette skete både i Rusland i 1917, i Kina, i Sydamerika både før og nu. Dette betyder ikke, at den industrielle arbejder ikke er afgørende, blot at bonden også kan være det, da han også er i et modsætningsforhold til den besiddende, hvad enten denne er kapitalist eller aristokrat. Denne udvidelse af klassebegrebet er dog af ældre dato.

”Den moderne syndikalisme er altså ikke kun en antikapitalistisk arbejderkamp(strategi),...”

- En mere moderne udvidelse af klasseteorien er inddragelsen af begrebet hegemoni. Dette begreb prøver at gøre op med klasseteoriens overfokusering på den økonomisk strukturelle kamp, som værende det eneste emne for ægte revolutionær forandring. Alle andre forandringer er underordnet i forhold til denne kamp.

Hierarkiet som samfundsnorm

Ideen om hegemoniet forsøger at tydelig- gøre, at det uretfærdige samfunds magt ikke kun udgøres af kapitalismens økonom- iske uligheder, bundet i egendomsretten, men også et kulturelt værdi/norm-hierarki.

Dette hierarki udgøres af, hvad der i samfundet betragtes som normalt – hegemoniet.

- For klasseteorien betyder dette, at det ikke kun er arbejderen, som er i et undertrykkende og udbyttende forhold (arbejderen i forhold til kapitalisten). Det er også den homoseksuelle eller kvinden, som udgør en modsætning i forhold til det herskende værdi/norm-hegemoni, og derved opstår der et modsætningsforhold som udgør en politisk kamp, tilsvarende arbejderkampen.

Kampenes mangfoldighed

- Den moderne syndikalisme er altså ikke kun en antikapitalistisk arbejderkamp, men også kvindekamp, rettighedskamp osv. Dette betyder konkret at en syndikalistisk strategi ikke kun skal kæmpe mod forringelser eller overtagelse af produktions- midlerne på arbejdspladsen, men benytte direkte aktion mod den undertrykkelse vi finder både på arbejdspladsen, i hjemmet, i byen, og over alt hvor hegemoniet undertrykker.

Dertil skal nævnes, at jeg også mener at alle disse kampe, er tæt forbundet. De har et gensidigt forhold som styrker hinanden, og man kan derfor ikke blot sige at den ene er mere vigtig en den anden. Eksempelvis er den antiracistiske kamp enormt vigtig, for at have en forenet arbejderklasse, som ikke er adskilt af racehad.

Den moderne syndikalisme har altså, ved udvidelsen af sit klassebegreb, taget højde for de kampe som der også er ud over kampen om ejendomsretten. På den måde er kritikken forfejlet, netop fordi denne kritik allerede er adopteret, men samtidigt har den fuldstændigt ret i, at et ensidigt fokus på arbejder vs. kapitalist kampen ("arbejder- isme"), er noget lort.

Dette er selvfølgelig også noget vi mener i LS, som ikke bare er anarkosyndikalister, men som nævnt også anarkofeminister og antiracister osv.

”Vi har brug for en organisering som vedholdende kan tale om anarkisme, analysere, og forbinde de mange kampe som vi har haft”

Hvilken rolle spiller bevægelser – f.eks. feministiske bevægelser, genderbevægelser, klimabevægelser, immigrantbevægelser, brede kapitalismekritiske bevægelser som Occupy , you name it - i en anarkosyndikalistisk strategi?

Janus: De er en del af den. Det er alt sammen syndikalisme. Det eneste som jeg dog mener adskiller disse bevægelser fra en decideret syndikalistisk bevægelse, er manglen på sammenhængende analyse og organisering.

Jeg er ikke et sekund i tvivl, om at de folk som er i disse bevægelse (jeg har selv været en del af flere af dem), er engagerede, velinformerede og gode mennesker. Men jeg tror, at hvis disse bevægelser skal styrkes og vokse, frem for at føre til nedslidning og frafald, som har fundet sted de seneste år siden ungdomshuskampen, så har vi brug for en organisering, som vedholdende kan tale om anarkisme, analysere og forbinde de mange kampe, som vi har haft.

- Ligeledes har vi brug for en organisering, der kan samle op, både erfaringsmæssigt, men også på mennesker som har deltaget i disse bevægelser og fastholde dem i en bæredygtig aktivisme.

Det er her, jeg mener LS udgør et nybrud på den københavnske venstrefløj, og jeg vil opfordre folk til enten at joine de LS-lokalgrupper som eksisterer, eller danne deres helt egne lokalgrupper, med deres venner og andre. Hvis man ikke er enig med LS's idégrundlag, så vil jeg opfordre til at danne en organiseret gruppe, med ens eget ideologiske grundlag.

Klassekampen i Danmark

/ ved Martin

Kan du give en kort vurdering af den politiske og faglige venstrefløjs tilstand i Danmark idag?

Martin: Det ser jo rigtigt skidt ud fra et venstreradikalt synspunkt, for hvis vi ser bort fra den parlamentariske venstrefløj – som selvsagt ikke appellerer til venstreradikale kræfter – så er den antiparlamentariske (venstreradikale) venstrefløj meget svagt stillet i Danmark. Den formår ikke at tiltrække nogen større opbakning, hvilket selvfølgelig til dels også skyldes politiske og kulturmæssige traditioner, vanetænkning og et materielt vellevned, hvor mange folk hellere vil være ’forbrugerister’ end stille sig kritiske over for miljø- og klimasvineriet og produktionsforholdene i ulandene og NIC-landene, som sikrer forbrugerismen herhjemme.
- Den faglige venstrefløj i DK er inkorporeret af først og fremmest LO, som sikrer fredspligten med kapitalisterne og begrænser og hæmmer de faglige aktioners styrke (jf. Septemberforliget i 1899 og div. hovedaftaler). Al venstrefløjsaktivitet er her underlagt den herskende socialdemokratiske dagsorden, hvis man da ikke vil komme på kant med det mægtige LO. Der findes blandt andet af den grund heller ingen syndikalistiske faglige strukturer i den danske fagbevægelse og al faglig aktivitet, er tilpasset de formelle strukturers bureaukrati med bestyrelser, sekretærposter, ledelse og arbejdsretten.

”Hovedproblemet er parlamentarismen og dens måde til at få partier til at træde ind i den politiske magtsfære...”

Hvad synes du konkret om den parlamentariske venstrefløj, altså Enhedslistens politik? Vil Enhedslisten med den politik, som vi kender idag , kunne spille en central rolle i fremtidige kapitalismekritiske eller / og revo- lutionære bevægelser ?

Martin: Bestemt ikke! Den parlamentariske venstrefløj – forstået som en slags socialistisk venstrefløj – udgøres i Danmark på tinge efterhånden kun af Enhedslisten pga. SF´s markante højrekurs i de senere år under Villy Søvndal. Der findes nogle ml-partier uden for Christiansborg med et større eller mindre parlamentarisk fokus, men Enhedslisten er det eneste der har politisk betydning. Men indflydelsen kommer kun via et samarbejde med de mere borgerlige partier, som ikke har nogen kapitalismekritik der for alvor går i dybden, så at en revolutionær dagsorden kunne komme på tale.

Hovedproblemet er parlamentarismen og dens måde til at få partier til at træde ind i den politiske magtsfære i Danmark ved at medierne nu får øje på dem og interesserer sig for dem på en måde, så at de ’revolutionære’ partier ikke tør være sig selv længere, men flettes ind i et populistisk magtspil, hvor det gælder om at holde på vælgerne, uanset hvor de kommer fra.

”Enhedslisten fungerer derfor blot som en lille vovse eller bremseklods mod stadige forringelser...”

- På Christiansborg handler det om at kunne tælle til 90 – det gælder for alle partier også Enhedslisten - og det er som om det kommer i første række, og er samtidigt vanskeligt især for et parti som Enhedslisten fordi der er - eller burde være – himmelvid forskel på dem og så de andre. De er i en situation, hvor de bliver nødt til at gå på kompromisser med regerings- partierne (såkaldt rød blok), og det bliver i en eller anden grad et kompromis med den politik som ’Det Radikale Venstre’ fører og ønsker indført.

- I det hele taget virker det som om at ’Rød Blok’ lader sig trække rundt ved næsen af det Radikale Venstre. Og det er en situation, der betyder at Enhedslisten oftere

må gå efter "færre forringelser" end "flere forbedringer" i velfærdspolitikken. Det ses f.eks. i forbindelse med den nyligt vedtagne akutpakke, som de nødtvungent sagde ja til. Enhedslisten fungerer derfor blot som en lille vovse eller bremseklods mod stadige forringelser og kun alt for sjældent kan den sætte gang i lidt progressiv venstreorienteret politik syltet godt ind i de almindelige liberale politikker, der følger markedsvilkårene og kapitalismens principper.

Demokratiske strukturer
Et ægte revolutionært parti vil derfor ikke søge den parlamentariske vej til revolutionen – på nær måske lige før revolutionen hvor flertallet støtter op om det. Det vil i stedet søge at få folkemasserne på sin side uden for parlamentet. Det kan ske på flere måder, men i den demokratiske kontekst – som er det eneste jeg vil støtte og ikke modsætte mig – må det ske fra neden via basisorganer og andre demokratiske strukturer, så at der på ingen måde kan være tale om et kup, bortset fra det som de tidligere magthavere måske ville forsøge at igangsætte for at undgå revolutionen.

Nu har Libertære Socialister eksisteret i nogle år – har I i den periode formået at sætte præg på nogle bestemt aktiviteter / begivenheder?

Martin:Nu kan jeg bedst udtale mig på baggrund af Libertære Socialister - Københavns aktiviteter, da jeg er organiseret i denne afdeling. Før min tid i LS kan jeg mindes følgende – men der har helt klart været en hel del mere – som LS har været helt eller delvist initiativtager til:

LS´ deltagelse i COP15 og efterfølgende anholdelse – sidstnævnte var selvfølgelig ikke et led i det planlagte formål, men en overreaktion og et overgreb fra politiets side.
Solidaritetsdemoen ”Nej til statsligt tyranni - solidaritet med FAU” foran den tyske ambassade for den anarko- syndikalistiske fagforening Freie Arbeiterunion - Berlin (FAU), der blev gjort illegal af de tyske myndigheder.
Opstart og udgivelse af bladet Direkte Aktion.
CSC-demorækken, hvor LS var ude ved CSC i Valby og demonstrere sammen med diverse fagforeninger og andre fagligt aktive, f.eks. Fremtidsfighters.
Diverse åbne læsegrupper med i hvert fald ’Anarkismens ABC’ og ’Black Flame’ som en del af det.
Faglig aktionsdemo foran Bille Augusts Villa i Hellerup i sommeren 2011.

I løbet af min tid som organiseret i LS har blandt andet følgende aktiviteter foregået i LS-regi, if. mine erindringer – ikke at jeg nødvendigvis satte præg på alle disse begivenheder.

Militansoplæggene i efteråret og vinteren 2011/12 på Støberiet, hvor vi fik arrangeret en oplægs- række om begrebet militans. Ialt fire oplæg: Feministisk militans, faglig militans, antifascistisk militans og "Planka.nu" - hverdagsmilitans i den offentlige transport.
8. marts kampagne.

Medarrangør til ARN-demo i forbindelse med 20-års dagen for bombemordet i Søllerødgade.
Syndikalistisk 1. Maj 2012.
Fortsat udgivelse af Direkte Aktion.
Oplæg med Eric Forman fra ’Industrial Workers of the World’ (IWW) i Internationalt Forum i efteråret.
Oplæg med den amerikanske libertære socialist Michael Albert i Studenterhuset her i efteråret var også et projekt som LS i høj grad var med til at arrangere – men ikke alene om.

LS-København har også deltaget i en række andre demoer og aktioner uden helt eller delvist at være arrangører.

Hvad er Libertære Socialisters prioriterede aktiviteter i den kommende tid?

Martin: Vi har nogle forskellige ting kørende pt.: Vi skal have kongres i Århus her i begyndelsen af december. Have udgivet Direkte Aktion igen efter en længere pause. Have lavet en helt ny platform – den gamle var for firkantet og mangelfuld. Have koordineret et muligt samarbejde med andre venstreradikale kræfter i forbindelse med 1. maj til næste år. Have gang i en støttemedlemskampagne og i den forbindelse have opsat nogle tekniske faciliteter ude på hjemmesiden.

Tak for interviewet - og lotta continua :)

Links

Andre anarkistiske initiativer

INFOS om de forskellige anarkistiske strømninger