Højreradikale angriber feminister i Paris

INTERVIEW med Caroline Fourest, journalist og udgiver af webmagasinet ProChoix

_______________

Den feministiske gruppe FEMEN ankom klædt som nonner til en højreradikal demonstration, der vendte sig imod den planlagte lov om legalisering af homoægte- skaber.

Demonstrationen der fandt sted midt i november 2012, havde omkring 10.000 deltagere. Den var organiseret af den ultrareaktionære katolske organisation Civitas. På et tidspunkt tog FEMEN-aktivisterne tøjet af og tog højlydt til genmæle mod højreekstremisternes homofobi under sloganet ”In Gay we trust !”. 

  • I interviewet fortæller den feministiske journalist Caroline Fourest om hændelserne, som hun filmede. I den forbindelse fik også hun bank af højreekstremistiske bøller.
Journalist Caroline Fourest
Journalist Caroline Fourest
  • Hvad skete der under Femen-aktionen i Paris? På videoerne ser man først og fremmest kaos. 

Caroline Fourest:Jeg gik midt blandt demonstranterne, som protesterede mod legalisering af homo-ægteskaber og filmede med mit lille kamera. For ikke at blive genkendt havde jeg taget en hue på, et stort halstørklæde og en tyk jakke. Der var heller ingen, som opdagede mig i den forklædning. Mit kamerahold fulgte aktivisterne fra Femen.  

”Løb din ulækre luder, vi slår dig ihjel!” 

- De kom forklædt som nonner. I demonstrationen tog de så tøjet af – på deres kroppe stod slogans som ”In Gay we trust”. Imens kunne jeg se, hvordan der dannedes små grupper indenfor demonstrationen. Grupperne bestod først og fremmest af medlemmer af Civitas, den kristelige-fundamentalistiske organisation, som havde anmeldt demonstrationen. En del højreekstremistiske demonstranter med meget voldelig adfærd tilsluttede sig.

Jeg fulgte efter dem, da de begyndte at angribe aktivisterne fra Femen ret så brutalt.

- Da jeg, for at filme, befandt mig tæt på angriberne, blev jeg pludseligt væltet omkuld på gaden. Flere mænd sparkede på mig – på maven, på ryggen og på benene, mens jeg lå på jorden. Det lykkedes mig at rejse mig op . På det tidspunkt havde jeg stadigvæk min hue på, men der var nogen, som rev den af mig og skreg:”Det er Caroline Fourest, den beskidte kælling. Løb din ulækre luder, vi slår dig ihjel!” Flere mænd holdt mig fast og slog mig i hovedet.

  • Det lyder som om, det ikke er første gang, du er udsat for sådan et angreb? 

Caroline Fourest:Jeg er selvfølgelig ikke højreekstrem- isternes yndlingsjournalist! Jeg får med jævne mellemrum hadske breve og pakker, fra religiøse ekstremister, islamister eller højreekstremister. Derfor filmede jeg forklædt. Men jeg var der ikke alene og mine kolleger blev også chikaneret og angrebet. Aktivisterne fra Femen blev angrebet af mænd, der slog vildt om sig og helt åbenlyst kun var dukket op for at få lejlighed til tæske nogle homoseksuelle. Man må forestille sig det, disse folk styrtede sig over halvnøgne kvinder, der demonstrerede fredeligt. Mens de råbte ting som: ” Beskidte lebber, vi slår jer ihjel !”   

”Marie. Marry me!” 

  • Civitas har erklæret, at de vil rejse straffesag mod Femen pga. exhibitionisme... 

Caroline Fourest: (Ler) Her- med forsøger man at reagere juridisk på de anklager mod Civitas, der er langt mere alvor- lige. Blandt andet at Civitas’ vagtværn ved demonstrationen delvist agerende sammen med den angribende mob.

Det gælder ikke vagtværnet som sådant, enkelte har forsøgt at dæmpe gemytterne. Men andre deltog aktivt i det brutale angreb på kvinderne. Det kan videos og fotos dokumentere.

Kvinderne fra Femen blev fordrevet af vagtværnet –væk fra demonstrationen. Som man kan se af videoerne, var der ikke tåregas i de sprayflasker Femen aktivisterne brugte. Den hvide substans man kan se på filmene er simpelthen røg, som først og fremmest aktivisterne selv har indåndet.

- Da Femen aktivisterne blev trængt bort fra demonstranterne, omfavnede de hinanden og råbte: ”Marie. Marry me!” Et meget humoristisk slogan, synes jeg. Kort efter blev de angrebet af en gruppe mænd, der helt klart tilhører organisationen ”Unge Nationalister“. Det er en af de mest voldelige grupper blandt højreekstremisterne. De her mænd må nu regne med hårde straffe for deres gerninger. Organisationen Civitas reagerer blot på det, idet de anklager kvinderne for pornografi, exhibitionisme og ”anti-kristelig racisme”.

  • Kan man forestille sig, at Civitas’ anklage bliver taget alvorligt?

 Caroline Fourest:Nej. På den ene side har vi en humoristiske happening, som naturligvis er blasfemisk, men blasfemi er heldigvis ikke strafbart i Frankrig. På den anden side drejer det sig om ekstrem fysisk vold mod Femen og mod enkelte journalister. Jeg tror, det er klart, hvem af de to parter justitsvæsenet vil tillægge størst betydning.  

  • Kort efter overgrebene har Francois Hollande udtalt, at borgmestre, som afviser at vie homoseksuelle har ret til at nægte det af ”samvittighedsgrunde”. Er det en indrømmelse overfor de konservative?  

Caroline Fourest:Det er en smule mere komplekst. Jeg er overbevist om, at præsidenten og hans regering er chokerede over, hvad der skete på demoen.

Men nu har Hollande udtalt sig krystal klart i sin henvendelse til republikkens borg- mestre. I mellemtiden har han korrigeret det. Han ville ikke sige, at en samvittigheds- klausul bliver del af lovudkastet. Han ville snarere sige til de borgmestre, der ikke er indforstået med denne lov: ” Hvis I ikke ser jer istand til at gennemføre en vielse af homosexuelle, har I mulighed for at delegere denne opgave videre til jeres suppleant”.

- Det er forøvrigt ikke første gang, at højrefløjen går på gaden i protest mod homo-ægteskaber. Det var den samme situation i 1998, da det drejede sig om homoseksuelles ret til at indgå registreret partnerskab. Men loven der sikrede denne rettighed blev vedtaget. Flertallet af alle franskmænd og –kvinder er for en legalisering af ”Ægteskab for alle” – lovudkastet er desuden del af Hollandes regeringsprogram.

Du tror altså, at lovudkastet vedtages i sin nuværende form i parlamentet i januar 2013? 

Caroline Fourest:Ja, men debatten om det bliver lang og hård. Ærkekonservative katolikker er istand til at få masser af opmærksomhed med deres demonstrationer og homofobe kampagner. De får tilslutning fra volde- lige højreekstremister, for hvem det drejer sig om at angribe homoseksu- elle verbalt såvel som fysisk. Men når alt kommer til alt, vil parlamentet vedtage loven - i overensstemmelse med holdningen blandt flertallet af alle franksmænd og – kvinder. 

  • Har angrebene nogen konsekvenser for, hvormange der er parat til at gå på gaden, næste gang der demonstreres for retten til homoægteskab? 

Caroline Fourest: De stille sympatisører med ”Ægteskab for alle” er på en måde vågnet op. Men selv om de ved, de er flertallet, er der kun få, som er parat til at gå på gaden for denne sag. Den 16. december er der igen anmeldt en demonstration mod ”Ægteskab for alle”.

Den vil efter al sandsynlighed gå forbi parlamentet. Men jeg tror, at der vil være færre såvel demonstranter som moddemonstranter til stede ved de kommende manifestationer. Men ifølge de nyeste meningsmålinger, vil et flertal af befolkningen i Frankrig stadig være tilhængere af legalisering af homoægteskaber.

(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det tyske ugeblad Jungle World nr.49-12, d. 6. december 2012. Oversat og forkortet af autonom infoservice)

     ________

    Relateret

  • Se også “Rabiat højrefløj mod homo-ægteskaber” (Scroll ned til KORT INFOS på forsiden)

     links