Italien: Folkelig selvorganisering imod krisen

Ligesom i de fleste europæiske lande lever et stadigt voksende antal mennesker i alle aldre under prekære forhold i Italien.

Sidste år blev alene i Rom omkring 2250 familier smidt ud af deres bolig.

Stadig flere folk i alle aldre slutter sig sammen og bz’er i koordinerede direkte aktioner tomme bygninger.

I forbindelse med en strejkeaktion i december 2012, initieret af basisfagforeningen FIOM, bz’atte fagforeningsfolk sammen med studerende og bz-kollektiver flere tomme husblokke i Rom og skabte boliger til 3000 personer, deriblandt 800 familier.

Socialstrejken ”Sciopero sociale” imod den kapitalistiske krise
Socialstrejken ”Sciopero sociale” imod den kapitalistiske krise
"Flere boliger færre kaserner"
"Flere boliger færre kaserner"

Boligspekulanternes storhedstid

Det er ikke længere først og fremmest de unge i Italien, der lever under prekære forhold. Især i storbyerne har situationen forværret sig drastisk for brede dele af befolkningen. Ifølge beboerinitiativers informationer sættes der i Rom hver eneste dag ti børnefamilier ud af deres bolig.

I 2012 har husejere og banker anlagt hele 4500 udsætningssager i Rom, hvoraf omtrent halvdelen er blevet efterkommet. Hovedårsagen er de ekstremt høje huslejestigninger der opkræves af boligejerne. Et umiddelbart resultat af den konservativ-liberale regerings ophævelse af de tidligere gældende rammer for lejeforhøjelser.

Gentrificering á la Rom ...

Som symbol på den synlige kløft mellem voksende fattigdom og grænseløs rigdom opførtes i juni 2012 et megastort glas-og-beton gourmet tempel kaldet ”Eataly” på et 17.000 km2 stort areal ikke langt fra centrum af Rom. Her kan de velbeslåede slå sig løs på 4 etager med lutter maddelikatesser. ”Et fuldstændigt overflødigt sted som tydeliggør den retning, byudviklingen tager”, skriver journalist Monia Cappuccini i dagbladet Il Manifesto om gentrificerings-bestræbelserne i Rom og omegn.

Boligpriserne har, som følge af uhæmmet spekulation, trængt mange romere ud af centrum til periferien. Blandt andet til det østlige distrikt Ponte di Nona, 7 km fra Roms bykerne.

Roms bydistrikt  "Ponte di Nona"          Forretning i gourmet-tempel ”Eataly”

Direkte aktioner

Her bz’atte omkring 75 familier den 6. december 2012 to boligblokke i en spøgelseslignende bebyggelse. Aktionen blev koordineret af de to beboerinitiativer ”Coordinamento di   Lotta per la Casa” og ”Action Diritti in Movimento”, som del af en større bz-aktion der fandt sted over hele Rom.

Boligblokkene i Ponte di Nona er bygget omkring kæmpe indkøbscentre. Der er ingen skoler, ingen kulturelle og sociale mødesteder, ingen offentlige trafik-


forbindelser. De uendeligt lange veje, der slynger sig igennem halv- eller heltomme bebyggelser, er sågar navngivet efter entreprenørfirmaer - som for eksempel ”Via Caltagirone”.

Besættelserne blev hurtigt ryddet igen af mobile politienheder. Boliglobbyen bestående af lokale politikere og byggemafiaen forsøger at holde de om sig   gribende bz’elser væk fra området.

En bevægelse bliver til: ”Sciopero sociale” (socialstrejken)

Basisfagforening FIOM
Basisfagforening FIOM

Mere succes havde andre bz-aktioner den 6. december. I forbindelse med en strejke- aktion, initieret af basisfag- foreningen FIOM, bz’atte fagforeningsaktivister sammen med studerende og nogle bz-kollektiver fra centri sociali (lokale aktivistcentre, oftest med venstreradikal orientering) flere tomme husblokke i forskellige kvarterer i Rom og skabte derved boliger til 3000 personer, deriblandt 800 familier. I modsætning til bz-aktionen i Ponte di Nona er disse bz’atte boliger ikke blevet ryddet endnu. Direkte aktioner i dette omfang er ikke set i Rom siden de oprørske 1970’erne.

Inspiration fra 1970´ernes Autonomia-bevægelsen

Den nye BZ-bevægelse, som er blevet til gennem de sidste to år, har i denne periode gennemgået en stærk radikalisering. Bevægelsen har idag tydelige paralleler til 1970´ernes Autonomia-bevægelse hvad angår generobringen af vitale livsområder:

I en bevidst afgrænsning til den klassiske generalstrejkeparole der opfattes som identisk med de institutionaliserede fagforenings-apparaters appelpolitik til parlamentet , så definerer den nye bevægelse sine aktiviteter som en ”socialstrejke”. Derved refererer den til 

Studenter deltager i forskellige bz-aktioner den 6. december 2012. Her i byen Pisa:


forskellige sociale subjekter (studerende, arbejdsløse, immigranter, økologiaktivister, etc.) og baserer det på direkte aktion og selvorganisering for at generalisere den sociale klassekonflikt nedefra.

Del af den europæiske aktionsdag mod prekarisering

En slags generalprøve på socialstrejken fandt sted allerede den 14. november 2012 - den europæiske aktionsdag mod prekarisering (dvs. mod usikre sociale og erhvervs- mæssige forhold). I den forbindelse demon-strerede og aktionerede titusinder af især unge i hele Italien.

På trods af at politiet gik yderst brutalt til værks mod de demonstrerende, kunne de ikke inddæmme BZ bevægelsens aktiviteter, som knap en måned senere resulterede i den ovennævnte storslåede folkelige bz-aktion af tomme boliger, huse og boligblokke.

"Mod social deklassering og udnyttelse"
"Mod social deklassering og udnyttelse"

Immigranternes aktive deltagelse

”Sciopero sociale”- bevægelsen fik også tilslutning af større grupper af immigranter, der for de flestes ved- kommende lever under kummerlige forhold.

Således deltog mange immigranter i en BZ-aktion i Roms sydøstlige forstad ”Cinecittá”. Her har en venstreradikal basisorganisering med navn ”Action” den 6. december 2012 besat et helt boligkompleks i Via Tuscolana. Siden da bor her omkring 110 familier, hvoraf halvdelen er folk med immigrant baggrund. Iflg. inside-informationer fra sympatiserende venstreradikale politikere i kommunalparlamentet er bz’erne fredet indtil april. Derefter vil statsmagten gå til modoffensiv mod den nye socialstrejke-bevægelse i ”Cinecittá”- distriktet - og med al sandsynlighed også i de andre bydele i Rom.

(al./autonom infoservice)

  • ”Sciopero sociale” – bevægelses demonstration i Palermo, Sicilien den 6.december 2012:

Kommentar schreiben

Kommentare: 0