INTERVIEW med Omeya Seddik, aktiv i NGO’en Al-Muqaddima
_______________
“ Hovedårsagen til befolkningens oprør er og forbliver de sociale forhold. Generalstrejken sidste fredag var en advarsel til de traditionelle politiske eliter.”
- I interviewet fortæller Omeya Seddik om baggrunden for og konsekvens- erne af mordet på Chokri Belaïd, en af landets mest populære venstre- fløjspolitikere.
Frontalt angreb på Tunesiens venstrefløj
- Il Manifesto: Hvem er efter din mening ansvarlig for mordet på Chokri Belaïd (1), lederen af folkefronten ”Forenede demokratiske Patrioter” (PPDU) den 6. februar ?
Omeya Seddik: Attentatet blev udført af en mordkommando, der uden tvivl består af professionelle folk, som sandsynligvis er del af et organiseret netværk. Bagmændenes mål er at udvikle en strategi af permanent spænding for at føre landet ud i en borgerkrigssituation. I øjeblikket går man efter mange spor og ingen kan indtil videre udelukkes.
- Tror du, at mordet blev gennemført af politifolk?
Omeya Seddik: Det er en formodning, der må undersøges seriøst. Det tunesiske sikkerheds- system er langt fremme og ekstremt komplekst. Ved revolutionen i 2011 gennemgik dette system en radikal omvæltning. Idag er der indenfor statens sikkerhedsapparat en lang række selvstændige aktive grupper, der er forbundet med forskellige politiske og sociale strømninger.
- Skræmmekampagnen overfor venstrefløjen startede med angrebet på de Forenede demokratiske Patrioters partikongres i KEF-provinsen den 2. februar i år. Er der en sammenhæng mellem denne begivenhed og mordet på Chokri Belaïd?
Omeya Seddik: Jeg tror ikke, at der er nogen direkte forbindelse. Begge begivenheder viser med al tydelighed omfanget af den politiske vold, der hersker i landet.
- Er dette klima skabt af det islamiske parti Ennahda, som blev valgets største parti (2) ?
Omeya Seddik: Det paradokse ved det hele er, at islamisterne som udslag af deres egen magtpolitiske tankegang mener, at det er dem, som var det sande mål for attentatet. Ennahda-politikerne har efter årtiers ørkenvandring nu en politisk magt, som de benytter sig af i forsøget på at regere landet. Begivenheder som mordet på Chokri Belaïd underminerer landets stabilitet og dermed den islamiske regeringsmagt. Siger Ennahda-partiets talsmænd.
- Hvordan vil den regering, som ministerpræsident Dschebali nu danner blive sammensat?
Omeya Seddik: Hvis det bliver en regering bestående af ”partiløse eksperter”, er det allerede et klar tegn på, at et statskup er i fuld gang.
- Oppositionen vil ved en regeringsdannelse i det mindste blive konsolideret. Et flertal af befolkningen ønsker en regering med deltagelse af folkefronten.
- Betyder mordet på Chokri Belaïd, at rekonstruktionen af venstrefløjen er i fare?
Omeya Seddik: Hans død har uden tvivl ramt den tunesiske venstrefløj ganske alvorligt. Drabet på en af folkefrontens fremtrædende talsmænd har sluttet partiet tættere sammen og dets aktuelle popularitet i befolkningen er stor.
- Kunne tilbagetrækningen af oppositionens repræsentanter føre til, at det bliver umuligt at udarbejde den nye forfatning?
Omeya Seddik: De er ikke trådt tilbage, men har derimod udsat deres deltagelse i den forfatningsgivende forsamling. Dette gremium skal faktisk garantere, at der ikke opstår at politisk vakuum, som betyder at den økonomiske og sociale krise tilspidses yderligere.
- Oppositionens første reaktion var opråbet til generalstrejke idag ( d. 8. februar) - kun to dage efter mordet?
Omeya Seddik: Generalstrejken (3)var en advarsel til den tunesiske politiske elite, for at de skal forstå, at den revolutionære proces ikke er afsluttet. De sociale problemer er og forbliver hovedårsagen til revolten.
__________________________
Omeya Seddik er formand for den tunesiske NGO (Non Govermental Organisation) Al-Muqaddima. Efter Ben-Ali-diktaturets fald var han i overgangsregeringen stats- sekretær for immigration.
(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i det venstre- radikale italienske dagblad Il Manifesto, d. 8. februar 2013. Let forkortet af autonom infoservice).
- Vrede demonstranter angreb det regerende islamiske Ennahda-partis kontor, efter mordet på Chokri Belaïd, den 6. februar i Gafsa:
______
Noter
1) Lederen af den tunesiske folkefront, venstrefløjs- politikeren Chokri Belaïd blev begravet i hovedstaden Tunis fredag den 8. februar 2013.
Ifølge Al-ArabiyaNews deltog omkring 1,4 millioner mennesker i begravelsen i Tunis. Begravelsesoptoget blev til en massiv protest mod den pro-islamiske regering, der forleden har erklæret, at den trækker sig og danner en ny regering.
2) Ennahda (“Renaissance“). Forsøger at forbinde islam med det moderne. Ved sidste valg til den forfatningsgivende forsamling, den 23. oktober 2011 fik det ”moderate” islamiske parti 90 af ialt 217 parlamentsmandater. Ved starten af revolutionen i Tunesien 2010/2011 fandtes der ingen reelle partistrukturer og Ennahda spillede kun en ganske ringe rolle i revolutionens forløb, der resulterede i diktatoren Ben Alis og hans regimes fald.
3) Tunesiens store fagforbund UGTT (Union Générale Tunisienne du Travail, ca. 517.000 medlemmer) indkaldte samme dag til generalstrejke, der lammede store dele af landet.
(autonom infoservice)
___________
Relateret
- “Slain Tunisian opposition leader Chokri Belaid buried amid popular anger” hos Al-ArabiyaNews
- “Tunisia opposition leader funeral: Live Report” hos presseagenturet AFP
- “Tunesiens kvinder: ”Vi giver ikke op!” hos autonom infoservice
Kommentar schreiben