” Det græske folk kan ikke vente på én, der kommer og redder dem ”

I Grækenland har der igen været general- strejke fornyligt. Effekt = 0. Nu kræver mange grækere, at fagforbundene tager mere radikale skridt, som går ud over de sædvanlige tidsbegrænsede strejke- ritualer.

I øjeblikkets stemningsbarometer svarer den radikale venstrefløjs politiske udspil langt bedre til mange grækeres ønsker om grundlæggende forandringer.

Således kræver venstrefløjsalliancen Syriza, at regeringen øjeblikkeligt træder tilbage - og de opfordrer grækerne til at tage aktivt hånd om deres skæbne. Formanden for Syriza sagde forleden i græsk TV, at ” det græske folk ikke kan vente på en, der kommer og redder dem”, - og opfordrede til øget selvorganisering og modstand fra neden.

Regeringens foragt overfor folks vrede

Den græske økonomi befinder sig på syvende år i en uafbrudt recession.

Det græske progressive dagblad To Ethnos skrev i sidste uge i forbind- else med den 27. generalstrejke indenfor de sidste tre år: ”Regeringens foragt overfor befolk- ningens vrede, fortvivelse og ulykke som det kommer til udtryk i de mange aktioner, er i borgernes øjne et stort slag imod demokratiet.”

27. generalstrejke indenfor de sidste tre år

Ifølge samstemmende vurderinger i medierne deltog omkring 80.000 mennesker i Athen i den sidste 24-timers generalstrejke den 20. februar 2013. Generalstrejken blev gennemført i 72 byer over hele landet.

Mange protesterende kræver mere radikale tiltag

Traditionen tro var der to demonstrationer. Den første var organiseret af de to store fagforeninger GSEE (den private sektor) og ADEDY (den offentlige sektor), her deltog mange af venstrefløjens organisationer og grupper. Den anden og betydeligt mindre demo var organiseret af den kommunistisk orienterede faglige front PAME.

Relateret

• Svensk motkraft: En græsk aktivist kommenterer generalstrejken
•  Dagbladet Arbejderen “Militante arbejdere lammede Grækenland med generalstrejke”
• Modkraftblog: ”Generalstrejke: Et land i stå, en befolkning i aktion”

” Intet ændrer sig. Tværtimod, der kommer hele tiden flere spareforanstaltninger til.”

Bemærkelsesværdigt var det ifølge forskellige kommentatorer, at mange mennesker ikke gik med fagforeningernes eller med de andre organisationers blokke.

I dagbladet To Ethnos udtalte Dimitris K. en 30-årig advokat:     ”Jeg og mine venner har de sidste tre år deltaget i næsten alle demonstrationer mod regeringen. Intet ændrer sig. Tværtimod, der kommer hele tiden flere spareforanstaltninger til.”

Selvorganisering og modstand fra neden

Mange protesterende kræver, at fagforeningerne iværksætter mere radikale tiltag, der går ud over de sædvanlige tidsbegrænsede strejkeritualer. I øjeblikkets stemningsbarometer svarer den radikale venstrefløjs politiske udspil langt bedre til det udbredte ønske om grundlæggende forandringer.

Således kræver venstrefløjsalliancen Syriza, at regeringen øjeblikkeligt træder tilbage og opfordrer grækerne til at tage aktivt hånd om deres skæbne. Formanden for Syriza sagde forleden i græsk TV, at ”det græske folk ikke kan vente på en, der kommer og redder dem” og opfordrede til øget selvorganisering og modstand fra neden.

Lighedstegn med militærdiktaturet

Den konservative ministerpræsident Antonis Samaras har i de seneste uger taget tvangsrekruttering i brug for at kunne afslutte længere varende strejker ovenfra.

Dette ramte fornyligt de strejkende ved Athens jernbanevæsen samt søfolk. De strejkende blev således ”forpligtet til tjeneste” – noget som ellers kun gælder i forbindelse med indkaldelse til militærtjeneste. Antonis Stamatopoulos, som er formand for S-banearbejderne, sammenligner denne tvangsrekruttering med juntaens metoder. (Militærdiktaturet under Georgios Papadopoulos fra den 21. april 1967 til 1973/74).

Også i demonstrationerne sammenlignes regeringen med militærdiktaturet. Igen og igen råber demonstranterne – unge og gamle – paroler som: ”Brød, dannelse og frihed – juntaen sluttede ikke i 1973!”

Byguerillaens genkomst? 

Efter bankkuppet i Konzani i februar* og angrebet på den canadisk ejede koncern Hellenic Gold på halvøen Chalkidiki i protest mod det klima- ødelæggende guldminearbejde der, vurderer græske medier, at en mulig renaissance af byguerilla-aktiviteter kan blive realitet.

Angrebet på Hellenic Gold blev gennemført af en gruppe på 40 - 50 aktivister, der trængte ind på

virksomhedsområdet og over- mandede vagtfolkene. Der blev kastet en del molotovcoctails, som ødelagde maskiner, containere og kontorer. Derefter trak gruppen sig tilbage igen. Ingen mennesker kom til skade.

Aktionen var rettet mod koncernens ødelæggelse af store skovområder og turisme-indtægtskilder for de lokale beboere.

Den lokale borgerbevægelse mod guldminen nægtede at tage afstand fra aktionen. Derimod kritiserede kommunistpartiet aktionen i skarpe vendinger. Også Syriza tog afstand fra aktionsmetoden.

* Græsk politi anholdt i starten af februar 2013 fire unge bankrøvere i den nordgræske by Kozani og beskyldte dem for at være medlemmer af en terroristisk forening. De offentliggjorte fotografier af de anholdte viste tydelige spor af mishandling og tortur, selv om man på dilletantisk via havde forsøgt at bortretouchere disse spor. Billederne af de fire mishandlede anholdte udløste stor forargelse i hele Grækenland. Regeringens repræsentanter forsøgte at retfærdiggøre den brutale fremgangsmåde ved at henvise til, at de anholdte jo var ”terrorister”.

(autonom infoservice)

____________

Relateret

autonom infoservice:

• Græske fascister: ”Vi er stormtroppen – og vi venter på jer!”
• MODSTAND OG REPRESSION I GRÆKENLAND
• GRÆKENLANDS VENSTREFLØJ EFTER VALGET