Brasilien: ”Dette er ikke vandalisme – dette er en revolte!”

Den 21. juni 2013 var der i Brasilien over en million demonstranter på gaderne. Det var de mest omfattende mobiliseringer siden 1992. 

Mens det for 21 år siden var arbejderpartiet Partido dos Trabalhadores og fagforening- erne der førte an med deres røde faner, så er demonstration- erne idag præget af et meget bredere politisk spektrum.

I kølvandet heraf, er der de seneste dage kommet flere beretninger frem om højre- orienterede nationalisters fysiske angreb på demonstranter, der bærer faner fra venstreorienterede partier.

• INTERVIEW med Debora Dornelas Sobral fra Recife, Brasilien: ”Noget nyt er troen på muligheden for forandring” 

Helt nyt er dette krav imidlertid ikke. Det er en autonom tilegnelse af den gratis-koncept for offentlig transport, som den tidligere socialistiske borgermester i Sao Paulo, Luiza Erundina, plæderede for i 1990.

”Men demonstrationerne er også båret af paroler, der angriber regeringen direkte og vender sig imod den politiske klasse og partierne” udtaler Paula, aktivist i ”Bevægelsen af jordløse bønder” (MST). ”Højrefløjen forsøger at fremstille masseprotesterne som en regeringskrise. Jeg er overbevist om, at befolkningen ønsker en anden regering. Men befolkningen vil høres og de vil have en regering med en anden politik. Ikke en højrefløjsregering."

En øjenvidneberetning, Rio de Janeiro, d. 2o. / 21. juni 2013 

Eduardo Paes, borgmester i Rio de Janeiro, hvis social-liberalt parti ”Den demokratiske brasilianske bevægelses parti” (PMDB) er del af regeringskoalitionen, viser sig meget lidt parat til dialog denne aften.

Et par blokke før rådhuset mødes de hundrede- tusindvis af demonstranter af politi på heste, fra sidegaderne skyder politiet gasgranater ind i den fredelige mængde. Da gadebelysningen slukker, breder panikken sig. Med råbene ” Løb ikke! Løb ikke!” lykkes det at genskabe en vis ro. Langsomt bevæger demonstranterne sig i retning af byens centrum.

Men også blandt demonstranterne bliver stemningen mere ubehagelig. Skaldede mænd, rene muskelbundter fremviser deres overkroppe med tattoos, der minder om jernkorset – det facistiske symbol.

I de seneste dage er der kommet flere beretninger frem om højre- orienterede nationalisters fysiske angreb på demonstranter, der bærer faner fra venstreorienterede partier.

Politiet skyder med skarpt

Flere og flere ruder bliver smadret, trafiklys væltes omkuld. Situationen bliver uoverskuelig. Få blokke væk sættes pansrede fartøjer ind mod demonstranterne. Detonationer af gasgranater bliver hyppigere og højere. Det gør demonstranterne også. ”Der bliver ikke noget VM“ råber de, eller ”Dette er ikke vandalisme – dette er revolte!” Politiets opstandsbekæmpelsesstyrker rykker frem, de jager alle. De skyder med skarpt.

”Noget nyt er troen på muligheden for forandring”

__________

INTERVIEW

med Debora Dornelas Sobral, sociolog ved ’Universidade Federal de Pernambuco’ i byen  Recife, Brasilien

• Hvordan forklarer du udbruddet af de store protester på gaden ? 

Debora Dornelas Sobral: Jeg tror, at den globale opmærksomhed pga. den aktuelle Confederations-Cup i fodbold (1) men også inspirationen fra demon-strationerne i Tyrkiet har spillet en afgørende rolle. Utilfredsheden opstod ikke pludseligt, men afspejler sådan set grundtonen i den sociale realitet. Noget nyt er troen på muligheden for forandring. 

• Hvordan oplevede du protesterne i din hjemby Recife? 

Debora Dornelas Sobral: Efter en uges forløb gik protesternes spontane karaktér tabt. Virksomheder, skoler og universiteter gav folk fri, bystyret spærrede gader af  for demonstrationerne. Der herskede en folkefest med nationalfaner og nationalhymnen. Diverse paroler gik igen og igen som ”Lige borgerrettigheder for alle” , imod enhver form for seksuel diskriminering, imod straffefri korruption.

- Der var næsten ingen problemer med politiet, de fik sågar klapsalver. Borgmesteren og guvernøren lovpriste protesten som et forbilledligt samfundsmæssig engagement.

- Apropos, ved mindre demonstrationer, hvor jeg deltog, var politirepressionen altid tilstede, inklusive fuldstændig umotiverede angreb på demonstrationsdeltagere og journalister.

• Hvilke problemer har Recife særligt at slås med? 

Debora Dornelas Sobral: Hovedproblemet er mange steder bytrafikken. Antallet af biler stiger konstant. Ved de nuværende Confeder- ations-Cup-lege kunne du ikke nå foldboldstadion med bil. Byens sociale mellemlag gjorde sig den erfaring, hvad det betyder at være afhængig af bus og metro.

•  Hvad forbinder demonstranterne på gaden? 

Debora Dornelas Sobral: Følelsen af utilfredshed med de offentlige serviceydelser. Folk fra alle politiske og sociale spektra er sammen på gaden.

- Dog marcherer et synligt flertal under diffuse paroler som ”kamp mod korruptionen” og erklærer kærlighed til Brasilien. Heri ligger faren for, at den legitime vrede bliver indoptaget af højrenationalistiske ideologier eller af figurer, der fremturer som ”faderlandets frelser”. 

- Det brasilianske samfund har en lang tradition med at fortrænge. Det går helt tilbage til spørgsmålet om manglende retslige konsekvenser af de ansvarlige for mord og tortur under militærdiktaturet. (Mellem 1964 og 1985, aut.info). Dette mærkes nu. Der mangler saglige analyser af landets problemer, folk har tilbøjelighed til alt for overfladiske udsagn.

• Under præsidenterne Ignazio Lula da Silva og Dilma Rousseff er det gået fremad. Burde venstrefløjen ikke profitere af denne udvikling? 

Debora Dornelas Sobral: Brasiliens vækstrate i det sidste årti er ubestridt. PT- regeringen (Partido dos Trabal- hadores, socialdemokratiseret venstre- fløjsparti, aut.info) skabte en model for social inkludering via konsumtions- sektoren (forbrug), baserende på en gunstig international konjunktur og på omfordelingspolitik nedadtil.

- Der er imidlertid nu indtrådt en udmattelse af modellen ”forbrugsborgere” - som følge af voksende gæld i de private husholde. Niveauet for de offentlige service- ydelser er ofte meget ringe og kan ikke længere følge med de voksende behov.

- Det er nu venstrefløjen må tage initiativ til en demokratiseringsdebat med forstærket deltagelse af borgerne. Venstrefløjen er dog i et dilemma, fordi kritikken på gaden er mikset sammen med de mest konservative kræfter, der ligeledes demonstrerer imod regeringen og som er modstandere af de sociale programmer.

• Også såkaldte anti-parti kræfter er blevet mere synlige. Hvad er baggrunden herfor? 

Debora Dornelas Sobral: Mistroen imod partier er en følge af deres repræsentationskrise. Som det sidste store parti havde arbejderpartiet PT (Partido dos Trabalhadores) rollen som etikkens forsvarer.

- Med partitoppens indblanding i køb af stemmerne i parlamentet i den såkaldte 'Mensalão-Skandal’, har partiet tabt deres tidligere store anseelse. Siden da anser befolkningen partierne for at være korrupte institutioner. Denne distance accelererede i voldelige vredesudbrud mod medlemmer af etablerede venstrefløjspartier (- i de aktuelle demonstrationer, aut.info). 

• Hvordan omgås medierne med protesterne? 

Debora Dornelas Sobral: De er på demonstranternes side. De private mediekoncerner var før hen selv mål for protesterne, deres journalister blev anset som tendentiøse, reporterne blev som regel mødt med fjendtlighed. Men specielt ”Rede Globo”, landets største TV-kanal, har nu tillagt sig det image at stå på demonstranternes side.

• Er Fodbold VM – 2014 i fare for at blive afblæst? 

Debora Dornelas Sobral: Det anser jeg for usandsynligt, fordi de fleste investeringer allerede er blevet realiseret og et flertal af befolkningen mener, at landet ville tabe alt for meget ved en afblæsning af VM. 

_________________

(Interviewet er oprindeligt offentliggjort i dagbladet Junge Welt, d. 27. juni 2013. Oversat og let forkortet af autonom infoservice). 

• Noter

1)  FIFA Confederations Cup er en fodboldturnering for landshold, der nu bliver afholdt hvert fjerde år af FIFA (Fédération Internationale de Football Association) og året inden VM. Med VM-værtslandet Brasilien som arrangør - som en generalprøve på VM i 2014, der også skal afholdes i landet. Confederations Cup 2013 er den 9. udgave af fodboldturneringen Confederations Cup. I finalen spiller Brasilien mod Spanien nu på søndag, d. 30. juni , kl. 24:00 vores tid.

2)  Brasiliens nye præsident: ”Vi må bryde tavshedens mure omkring de blytunge år” 

_____ 

Links: indymedia-brasil