Erdogans hævn: Repressionsbølge i Tyrkiet

Den tyrkiske regerings- chef Recep Erdogan fører for tiden et veritabelt hævn- togt mod sine kritikere.

Dette sker i kølvandet af tydelige tegn på afmattelse i det massive landsdækkende oprør mod regeringen.

Ifølge tyrkiske menneske- rettighedsorganisationer har politiet anholdt over 3000 regeringskritikere, deriblandt talrige ganske unge mennesker. En mindre del af dem er imidlertid blevet løsladt igen. Hvor mange der aktuelt befinder sig i landets fængsler er endnu ikke blevet registreret...

Næsten ubemærket af offentligheden er kriminaliseringen af oppositionen begyndt. Nu bliver alle de straffet, som i de seneste måneder har gjort oprør mod Erdogan og hans pro-islamistiske, autoritære regering. Aktivister, der kan verificeres på politiets videooptagelser bliver systematisk fængslet.

Journalister bliver fyret eller skræmt til tavshed med trusler. De talmæssigt nu mindre demonstrationer, som bliver ved at gå på gaden mod regeringen, skal skræmmes på livet og sympatisørkredsen stækkes.

“Massiv indskrænkning af elementære grundrettigheder”

Da Recep Erdogan for ti år siden blev premierminister, lovede han ’mere demokrati’ og ’retssikkerhed’.

Forfølgelsen af politiske modstandere og politiets vilkårligheder skulle der sættes en stopper for. Men i realiteten har hans regering overtaget hans for- gængeres repressive metoder. Emma Sinclair-Webb fra Human Rights Watch kritiserer den “massive indskrænkning” af elementære grundrettigheder i Tyrkiet.

Regeringen foretager sig intet for at opklare politiorganernes voldsorgier gennem de sidste uger. Tværtimod, fortsætter politiet ufortrødent sin brutale adfærd mod demonstranterne. 

”Sammen med præstestyret i Iran er Tyrkiet det land i verden, der har det største antal fængslede journalister” 

Næsten 8000 mennesker er siden oprørets start blevet såret. Deriblandt 111 fotografer og journalister, som ifølge Istanbuls ”Fonden for fotografi”, blev ofre for politivold. Tyrkiske journalister er i årevis blevet udsat for en omfattende repression.

Sammen med præstestyret i Iran er Tyrkiet det land i verden, der har det største antal fængslede journalister. Men det er Gezi-park protesterne, der har gjort det åbenlyst for en bred global offentlighed, hvor uhyre begrænset ytringsfriheden er i landet:

Mainstream mediernes statskontrollerede ensretning

De fleste medier agerede helt på Erdogan-regeringens side ved først at ignorere begivenhederne for bagefter at udmærke sig ved beretninger langs regeringens hetz mod de ”udenlandsk købte ballademagere”.
Reportere som vægrede sig og berettede, hvad der reelt skete på gaderne og hvorfor, har nu mistet deres job eller er blevet fængslet.

Skræmmekampagnen har nu også rettet sig mod udenlandske journalister. En kameramand fra den arabiske TV-kanal al-Jazeera blev såret af knippelslag, en italiensk fotograf blev anholdt og smidt ud af landet. Amberin Zaman, som er korrespondent for den britiske ”Economist” berettede i avisen forleden, at hun aldrig nogensinde før i hendes mangeårige arbejde som journalist har oplevet bare en ”tilnærmelsesvis lignende voldudøvelse mod journalister”.

Mehmet Kacmaz, fotograf for det tyrkiske ”agentur Nar”, tror, at offentligheden først og fremmest er blevet forfærdet over billederne af brutale politifolk. Han har fra starten af det folkelige oprør dokumenteret det med sine billeder. Han fortæller til ugemagasinet Der Spiegel (nr. 30, d. 22.juli 2013), om kollegaer, der er blevet pryglet af politiet, atderes billeder er blevet slettet og at deres kameraer beslaglagt – eller kastet på jorden og trådt på med støvler. En af hans venner fik smadret sin fod, da en politimand skød en gasgranat imod ham.

En gummikugle i ansigtet

Mehmet Kacmaz selv havde nær mistet sit venstre øje. Sammen med fire andre fotografer tog han billeder for to uger siden nær Taksim-pladsen. Politiet havde som sædvanligt pumpet mængder af tåregas ind i demonstranternes rækker og beskudt dem med gummikugler.

Mehmet Kacmaz stod ved for- tovet, han havde hverken hjelm eller en beskyttende gasmaske på. Politistyrker havde drevet demonstranterne tilbage. Da politiet nærmede sig hævede han hænderne. Ingen demonstrant var i nærheden. En politimand fyrede fuldstændigt vilkårligt på klods hold en gummikugle mod hans ansigt. Fotografen hørte den smældende lyd af gummi projektilet, hvorefter han blødte voldsomt fra et sår lige over øjet.

Hans fotografkollegaer bragte ham omgående på hospitalet. I hele tre dage var han blind, hans øjenlåg måtte sys. I mellemtiden kan Mehmet Kacmaz se igen.