En kommentar om et tilsyneladende uløseligt dilemma.
Kan man som venstre- orienteret udvise forståelse for en bombning af Assad-styrets militære infrastruktur? Ud fra et ønske om – i bedste fald - at skabe et pusterum for befolkningen i de bombarderede byer?
Eller skal venstrefløjen holde fast ved en principiel anti-krigsholdning? Velvidende at dette indebærer lange udsigter for en fredsproces, imens Assad-styret med al tydelighed sigter på en militær løsning af konflikten ved bl.a. at fortsætte de daglige bombardementer med kolossale menneskelige tab til følge?
Det centrale spørgsmål for venstrefløjen i det imperialistisk agerende EUropa er, om den kan tillade sig at overhøre et udbredt ønske fra de dele af den syriske befolkning, som dagligt udsættes for Assads bombe- togter,om at få militær hjælp for at få stoppet styrets barbariske overgreb.
Her står det militære handlingsbehov her og nu overfor den - ideelt set langt mere korrekte - folkeretslige præmis. På trods af at FNs centrale institutioner idag er domineret af forskellige inter-imperialistiske interesser.
Et dilemma der ikke bare kan illustreres med eksempler på militære invasioner, der havde det formål at gennemtvinge imperialistiske interesser – som f.eks. i Irak, Afghanistan og Tjetjenien. Der findes også eksempler med helt modsatte fortegn - som eksempelsvis Vietnams militære invasion af Kampuchea i slutningen af december 1978. Denne invasion satte en stopper for det folkemord, som Khmers Rouges-regimet havde iværksat.
Eller dramatiske begivenheder, hvor verdenssamfundet valgte ikke at gribe ind med militære midler som under folkemordet i Rwanda i 1994.
Eller overfor Saddam Husseins giftgasangreb mod kurderne i 1988 i byen Halabdsha (På kurdisk: Helepce), hvor over 5.000 kurdere blev dræbt af giftgas.
_______________
(Både Iraks og Syriens giftgas blev iøvrigt produceret af den tyske koncern ’IG -Farbenindustrie Aktiengesellschaft’...).
For ikke at tale om verdenssamfundets afgørende historiske svigt i forbindelse med Franco-fascisternes kup mod Den spanske Republik i 1936, Nazitysklands indlemmelse af Østrig i 1938 og (rest-) Tjekkoslovakiet i 1939, arbejderopstanden i Ungarn i 1956, etc.
Med andre ord: Det er ikke altid rigtigt at modsætte sig militær ingriben i konflikter i andre lande, skønt den kommer fra politiske kræfter, man er i klar opposition til.
Bombardementerne forsætter med uformindsket kraft
Efter giftgas angrebet, som med største sandsynlighed kan tilskrives Assad-styret (Se kommentaren herom, af den 33-årige syriske teaterinstruktør Mohammad al-Attar nedenfor), fortsætter regeringshæren de daglige bombardementer af civilbefolkningen i de byer, bykvarterer og landsdele, som kontrolleres af folkeopstanden.
Således bombarderede Assads luftvåben i mandags (26.august) en skole i nærheden af byen Aleppo. Mange skoleelever og lærere døde eller blev alvorligt såret. Ifølge læger handler det om et angreb med napalm og fosforbomber. Stofferne er ligesom de kemiske våben forbudt ifølge internationale konventioner. Dem har Assad regimet ingen respekt for.
Ruslands og Kinas ansvar
Den store profitør af denne handlingslammelse fra verdenssamfundets side, er foruden Assad-regimet, den russiske regering under ledelse af Vladimir Putin, som under dække af en taktisk ”ikke-indblandingsstrateg” varetager sine strategiske og økonomiske interesser i regionen, ved at holde hånden over Assadregimet. Havde den russiske og kinesiske regering ikke allerede for to et halvt år siden forhindret en fælles fremgangsmåde mod Assad-regimet med div. sanktioner/stop af våben- leverencer, etc., så havde den dengang fredelige folkeopstand i landet med al sandsynlighed have været istand til at presse Assad-klanen i defensiven og forårsaget en systemtransformation i overensstemmelse med befolkningsflertallets krav.
Dette kunne have afværget de ufatteligt store menneskelige lidelser og de udbombede byer, som Assad-regimet bærer det fulde ansvar for. Alt dette er blevet forsømt, situationen eskalerede i en væbnet konflikt - og det syriske befolkningsflertal er blevet ladt i stikken.
Konflikten i Syrien har trukket nabolandene Jordan, Tyrkiet, Irak og Libanon ind i konflikten, idet landene har modtaget over 2 millioner
flygtninge – med hurtigt stigende tendens. Hårdest ramt er Libanon.
Dette land har omkring 4 millioner indbyggere og ifølge den østrigske hjælpeorganisation CARITAS har nu op til 1 million
syrere søgt tilflugt her. Væbnede konfrontationer mellem modstandere og tilhængere af Assad-regimet i Libanon er blevet en dagligdags begivenhed. Den Assad-tro Hizbollah-bevægelse i landet har
derudover sendt flere tusinde medlemmer fra deres milits ind i Syrien, hvor de aktivt deltager på Assad-hærens side for at nedkæmpe folkeopstanden.
Syriske revolutionære socialisters appel til venstrefløjen
I et aktuelt interview med den syriske læge og revolutionære socialist Ghayath Naissé om den syriske venstrefløjs stillingtagen til konflikten, appellerer han til den revolutionære internationalist- iske venstrefløj om at engagere sig på modstandens side:
”... Først og fremmest ved en synlig politisk solidaritet, med medicinal støtte, kampagner for humanitær hjælp i den internationalistiske venstrefløjs navn, samt logistisk hjælp.
- Den syriske revolution er socialt set den mest radikale i regionen. Den revolutionære venstrefløjs rolle i Syrien er afgørende for den revolutionære proces’ udfald ikke kun i Syrien men i hele regionen. Den aktivistiske solidaritet fra den internationalistiske venstrefløj er idag vigtigere end nogensinde.” (”Interview: Venstrefløjsmodstand mod Assad-regimet ”).
Støt befolkningens kamp for overlevelse!
Ifølge adskillige militæreksperter vil en ’begrænset militæraktion’ fra USAs / de NATO-allieredes side kun have ringe effekt og muligvis bidrage til at situationen yderligere bliver eskaleret. I denne kontekst drejer det sig endnu engang om USAs/NATOs rolle som globalt agerende politibetjent stedfortrædende for Vestens strategiske og økonomiske interesser i regionen.
I tilfælde af at en bombardering af Assads luftvåben, alle vurderinger til trods - og hinsides Vestens egennyttige motiver, formår at standse de daglige dødbringende bombardementer af civilbefolkningen i landet og bidrager til at svække Assad-regimet, må en sådant militærslag vurderes ud fra disse følgevirkninger.
Kampen for befrielse er international!
Den altafgørende dom må derfor suverænt ligge hos den syriske befolkning, der dagligt er udsat for Assad-regimets bombetogter. Venstrefløjens internationalistiske tradition må her varetages – på folkeopstandens side. Uafhængig af de overordnede regionale og globale magtpolitiske interesser i området.
(al/autonom infoservice)
________________________
KOMMENTAR
Giftgasangrebet og Assad-regimets propagandastunt
Uddrag af en kommentar fra den syriske teaterinstruktør og dramatiker Mohammad al-Attar (33), som p.t. lever i Beirut. Kommentaren er skrevet i forbindelse med Assad-regimets forsøg på at skyde skylden for giftgasangrebet på oprørerne.
” Tre dage efter giftgasangrebet udsendte det syriske statslige TV døgnet rundt et nyhedsindslag som viste, hvordan militærenheder stormede en hemmelig ’terroristkælder’ i kvarteret Dsobar i Damaskus. Angiveligt blev der her fundet materialer som beviser, at det er terrorister der er ansvarlige for giftgasangrebene i Damaskus-bydelen al-Ghuta. Tydeligt kunne TV-seerne se, at der på plastikbeholderne med kemikalierne stod ”Made in Saudi Arabia”. Kameraerne zoomede gentagne gange ind på deklarationen.
At producenten af giftgassen var anført så klart og tydeligt på kanisterne, er mildest talt ret så påfaldende. Normalt bliver en sådan deklaration – hvis der overhovedet er nogen - mærket ved en stempling på bunden af beholderen. Ved siden af kemikaliebeholderne befandt der sig i rummet et par håndgranater, flere hvide plastikposer med ukendt indhold samt nogle sprøjter. Altsammen ting og sager som terrorister ifølge den syriske statslige TV-kanal plejer at have brug for.
Ikke nok med at terroristerne ikke havde beskudt regeringshæren med giftgas. De rettede ikke engang angrebet mod de regioner, som regimet kontrollerer. Tværtimod: Kemikalierne blev anvendt i oprørernes regioner. Altså områder hvor befolkningen støtter oppositionen. Vi bliver klogere: Terroristerne har altså skudt på sig selv!
Ud fra regimets vinkel giver det mening at placere stemplet fra kanisternes
herkomstland direkte på kemibeholderne. Ligesom narko-tabletter, som oprørerne angiveligt uddeler til demonstranter skulle være forsynet med et tydeligt logo fra TV-kanalen al –Jazeera, fordi
dette medie jo som bekendt konsekvent er imod Assad-regimet. Bashar Assad har frisk og frejdigt allerede fra starten af protesterne påstået, at alle demonstranter er skæve af narkotika.
(...)
_________________
(Kommentaren blev oversat fra arabisk og offentliggjort i det progressive tyske dagblad taz-Die Tageszeitung, den 28. august 2013. Oversat, forkortet og redigeret af autonom infoservice.)
Kommentar schreiben
dialog (Mittwoch, 04 September 2013 15:11)
Kender vi ikke USA og dumme undskyldninger for holde krig?
Er der brugt kemikalier? og af hvem, ved du det?
At slår flere mennesker ihjel vil være straf for assad regimen?
Hvorfor vi skal straffe assad regimen? hvad ved vi om dem?
Hvorfor netop assad regimen og Syrien? Er det ikke USA begyndt på konflikten i Syrien?
geronimo (Mittwoch, 04 September 2013 23:20)
Hej og tak for din kritiske replik.
Det ser ud til, at Assad-regimets propagandastunt, uanset hvilke groteske former det antager, bliver kolporteret videre som ’troværdige kilder’. Den syriske teaterinstruktør og dramatiker Mohammad al-Attar skriver i en kommentar i det progressive tyske dagblad taz - Die Tageszeitung : ”...Det er ikke vigtigt for Assad-regimet, at folk tror på deres propaganda, men det er vigtigt for regimet at så tvivl og forvirring i den internationale offentlighed. Og vigtigst - at forvisse sig om dets støtters absolutte loyalitet”.
Det drejede sig ikke ligefrem om en ”smoking gun”, som USAs udenrigsminister John Kerry præsenterede som bevis for det syriske regimes ansvar for giftgasangrebet, men derimod om en kæde af indicier, der tydeligvis peger i den retning.
_______________________________________
Her et pointeret sammendrag af artiklen fra det tyske ugemagasin Der Spiegel, printudgave, d. 2. september 2013 (> parantesen er min bemærkning):
(...) Tre dage før giftgasangrebet i Damaskus-forstaden Adra begyndte Assads militær at forberede indsatsen af giftgassen Sarin. I morgenstunden den 21. august umiddelbart før anslaget fandt sted, blev der uddelt gasmasker til regeringssoldaterne. Disse informationer skulle hovedsagligt stamme fra informanter på stedet.
- Et kort, som blev præsenteret af den amerikanske regering, viser 12 nabokvarterer i den nordøstlige del af Damaskus, som alle er under oppositionens kontrol. Luftoptagelser viser nøjagtigt hvor raketterne med giftgassen er blevet affyret: Fra territorier der er under regimets kontrol til de oppositionelles kvarterer. (FNs inspektører vil på et senere tidspunkt kunne af – eller bekræfte denne påstand. Det er det som verdensoffentligheden spændt venter på).
- Indtil videre er det ifølge Der Spiegel uafklaret, om ledelsen omkring Assad var direkte involveret heri. Som indikator for at ledelsen omkring Assad bærer et direkte ansvar for giftgasangrebet anførte Obamas eksperter, at der findes optagelser af en telefonsamtale med en højere regeringsembedsmand, som efter anslaget talte om dets mulige følgevirkninger. På samme måde findes der angiveligt beviser på, at repræsentanter for Assad-regimets kemivåbenprogram var bekendt med den forestående operation.
(Hvis dette er rigtigt, vil det amerikanske senat blive presset af medierne til at fremlægge bevismaterialet).
- For uafhængige vestlige eksperter er den vigtigste indikator for regimets ansvar for giftgasangrebet det faktum, at Assad-regimet er den kraft i regionen, der råder over såvel giftgasdepoter som de dertil nødvendige raketter. Der findes ifølge uafhængige eksperter intet belæg for, at oprørsgrupper havde erobret syriske kemivåbendepoter. Disse vil heller ikke være istand til at blande de forskellige giftgassubstanser – og anvende dem rigtigt.
- Dertil kommer, at oprørerne kort forinden giftgasangrebet havde samlet større kampenheder, der var sivet ind i Damaskus med henblik på at starte en generaloffensiv i hovedstaden. Den syriske hær var på sin side ved at forberede forsvaret mod den forventede offensiv. I denne kontekst taler alt for, at regimet har grebet til giftgasanslaget, fordi situationen i hovedstaden blev for trængt. (Ifølge Der Spiegel mangler Assad-hæren soldater særlig i Damaskus-området, da mange af dem er deserteret og er taget hjem for at beskytte deres familie eller flygte med dem til udlandet).
- Syrien ligger ifølge forskellige vurderinger inde med op til 1000 tons giftgas, oprindeligt tænkt som ultima ratio i en krig med Israel og andre ydre fjender. Gassen kan affyres ved hjælp af store Scud-raketter. Raketterne er generelt vurderet som uegnede til at ramme præcise mål. Af den grund har det syriske regime testet nye affyringssystemer ved ”Diraiham” et sted i ørkenen. Det er nogle projektiler fra disse affyringssystemer, der blev fotograferet af folk fra de giftgasramte oprørske kvarterer i Damaskus, der er belejret af regeringshæren. Den australske militærekspert Nic Jenzen-Jones tror at kunne identificere projektilen som et iransk produkt af typen Falak-2.
(...)
geronimo (Mittwoch, 04 September 2013 23:25)
DEL 2
- Tilbage bliver spørgsmålet, hvor ordren til giftgas angreb kom fra? Fra Assad, fra hans nærmeste magtcirkler – eller fra en højtstående militærperson, som ifølge vestlige hemmelige tjenester – der systematisk aflytter telefonsamtaler – angiveligt lagde stor pres på for at sætte giftgas ind mod oprøret.
(...)
- Udført blev giftgasangrebet med høj sandsynlighed af Assad-hærens 4. division. Det er kun dem, der ifølge eksperter og højtstående overløbere fra Assad-hæren til den Frie Syriske Hær, råder over de nødvendige affyringsramper. Lige efter gasangrebet beskød denne 4. division de omkæmpede områder med regulært artillleri (For derved at udviske sporene efter giftgasanlaget ?). Det lykkedes dem ikke at indtage de steder, oprørsstyrkerne kontrollerede.
- Dette billede er betegnende for den generelle situation i landet og er ikke overensstemmende med den angiveligt ny vundne styrke for Assad-hæren. Det er en legende, som udbredes af Assads hemmelige tjeneste og div. ’militæreksperter’ (- samt de forskellige ambassade-medarbejdere i udlandsrepræsentationerne).
- Omsvinget skulle angiveligt have startet i forsommeren med erobringen af den mindre by Kusair ved hjælp af den shiitiske Hizbollah-milits. Ligeledes var på dette tidspunkt den af regimet sønderbombede by Homs og områder omkring Damaskus taget under regeringshærens kontrol. Men i juli og august har Den Frie Syriske Hær lukket regeringshæren inde i Aleppo, har erobret hele kvarterer i Daraa i syden, i Deir al-Sobr i østen og området i og omkring byen Hama, etc.
- På trods af en permanent indsnærvring af Assad-hærens manøvremuligheder, opretholdes siden juni i år legenden om det militære omsving til fordel for Assad-hæren. Denne legende bidrager også til søgen efter motivet for giftgasangrebet: Hvorfor skulle Assad anvende kemivåbenet, når hærens ”offensiv” slet ikke har brug for det?
- Realiteten er dog en helt anden for regimets militær. Siden 2012 kan mange militærbaser kun forsynes fra luften, fordi landvejene er under oprørernes kontrol. Nordøstligt for Damaskus kontrollerer Assad-regimet nu kun isolerede områdelommer. For at holde dem har Assad-hæren brug for lufthavnene. Det er netop disse, som der p.t. er intense kampe om.
Ifølge oplysninger fra en forhenværende helikopterpilot i Assads hær, oberst Adib Alawi, er giftgassen lagret i de sidste af regimets sikre lufthavne: ”Der er de sikre – ihvertfald fra rebellerne”.
Ikke-tysk kyndige kan læse den engelske udgave af hele artiklen hos DER SPIEGEL: ”Chemical Watershed: Momentum Shifts again in Syrian Civil War”
http://www.spiegel.de/international/world/situation-in-syria-deteriorates-as-west-looks-for-answers-a-919733.html
Lars (Freitag, 06 September 2013 20:54)
Tak for en god belysning af dilemmaet omkring Syrien
Lena (Sonntag, 08 September 2013 23:33)
hälsningar från Umeå :-)
Detta är en mycket intressant intervju:
"The State of a Secular Rebel Fighting Force"
http://beta.syriadeeply.org/2013/09/state-secular-rebel-fighting-force/#.Uizo9cLU_-c
mich (Donnerstag, 21 November 2013 03:56)
ja jeg ser jers indleg men jeg bifalder mer sant visjon om syria
tjek denne link http://tv2-syria-news.info/ den er mer sant visjon
jeg forhoder mig som mer ind 11.500 andra til denne hjemside da den beskriver om syria og jeg stoller på den mich 21.11.2011