Lampedusa, Frontex og antiracistisk modstand

  • EU-landenes forskellige metoder til at inddæmme immigrationen.
  • Hvordan fungerer grænseagenturet Frontex?

Bonus: ” Vi er de overlevende fra flugten over Middelhavet. Men vi har set venner, børn, familie og andre drukne. Vi har ret til at være her ”           - en beretning om Hamburgs social- demokratiske bystyres racistiske kurs mod Lampedusa-flygtninge.

        _________________________

" ... Vesten har da også et ansvar i en eller anden grad for de fleste af de krige og konflikter som findes i flygtningenes hjemlande (tidligere kolonilande) og som forårsager flygtningestrømningerne.
Forstået på den måde er flygtningebevægelsen også afhængig af Vestens politik i de krigs- og konflikthærgede hjemlande, hvor de bl.a. sikres våbenforsyninger (mod betaling naturligvis), men modsat også fastholdes i fattigdom pga. den vestlige landbrugsstøtte-politik og div. toldafgifter."   (citat fra 'H9' på anarkistisk debatforum, d.10. oktober 2013)                                                          

Hvordan fungerer grænse- agenturet Frontex?

Grænseagenturet Frontex (”Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser”), som råder over et aktuelt budget på 85 millioner euro (ca. 637 millioner kroner) genspejler som intet andet EU-landenes hjælpe- løse og bureaukratiske, umenneskelige omgang med immigranter ved EU's ydre grænser.

Frontex har omtrent 300 ansatte, der arbejder på femte sal i et højhus i Polens hovedstad Warsawa. Her opsamler de løbende data fra de forskellige EU-lande, om alt hvad der handler om ”illegale” flygtninge i de enkelte lande. Der ud fra udarbejdes en jævnlig ajourført ”riscicianalyse”. Frontex selv råder ikke over eget politikorps og er afhængig af de enkelte EU-staters politiorganer.

Når et EU-lands regering vurderer, at den ikke længere kan ”magte” situationen, anmoder den FRONTEX om know-how. På helt surrealistisk vis kan den enkelte regering, ligesom fra et varehuskatalog, udvælge den passende paramilitære politienhed og det teknologiske udstyr og FRONTEX-bureaukraterne anmoder derefter EU-landene om at udsende de udvalgte enheder til krisezonerne.

Biometrisk registrering af flygtninge

På den måde opererer for eksempel politienheder med sporhunde sammen med tysk grænsepoliti ved grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet for at afværge flygtninge fra Syrien eller Afghanistan, der forsøger ad denne vej at komme til EU-landene.

Når flygtninge alligevel er så ”heldige” at slippe igennem den 200 km lange grænse mellem Grækenland og Tyrkiet, bliver de tvunget til at underkaste sig en ’biometrisk’ registrering (En metode til at identificere en person ud fra specifikke kendetegn, så som fingeraftryk, iris, håndens blodkar, gangart og ansigtstræk...).

Når en flygtning er blevet biometrisk registreret i et EU-land, har vedkommende ikke længere ret til at ansøge om asyl i et andet EU-land. Denne asylregulering er kendt under betegnelsen ”Dublin III” og er så sent som i sidste uge blevet bekræftet af EU. Ganske kærkomment for lande, der er beliggende langt væk fra EUs sydlige ydregrænser, som for eksempel Tyskland og Danmark...

EU-landenes forskellige metoder til at inddæmme immigrationen

På denne måde bliver de i forvejen strukturelt stærkt kriseramte lande ved EUs ydre grænser - som Grækenland, Spanien, Italien og Portugal over- belastet. Det skaber grobund for racisme, fremmedhad og nationalisme.

  • For flygtningene er der enorm forskel på den behandling, de udsættes for :

I Ungarn bliver immigranter uden gyldige papirer øjeblikkeligt sat i fængsel og behandlet som ”kriminelle”. I Italien, Grækenland og Malta overlader myndighederne flygtninge til sig selv uden nogen form for støtte og lader dem ”dø på gaden”.

I Danmark (1) og Tyskland møder de reglementerede forhold med al sin småtskåren- hed og  bureaukratiske koldhjertethed. Her har flygtninge mulighed for at ”dø af håbløshed” i stedet for af sult.  

Ifølge den tyske organisation ProAsyl har der i 2012 været pr. million indbyggere: 4625 asylansøgninger i Sverige, Malta (4980), Schweiz (3575), Belgien (2535), Østrig (2065), Danmark (1085), Tyskland (945), Grækenland (850), ...

                          __________________________________

Middelhavsøen Lampedusa: Den 3 oktober 2013 omkom 339 bådflygtninge i havet:

"EUROSUR" – en yderlige stramning af grænsekontrollen

Samtidig er flygtningespørgsmålet blevet placeret endnu længere væk fra Fæstning EUropa: Fra december 2013 skal kontrollen forstærkes via en kombination af droner, satelitter og sensorer i Middelhavet. Denne teknologiske oprustning bliver kaldt ”EUROSUR” og vil ifølge det franske dagblad ”Le Monde”, koste 244 millioner euro (1,8 milliarder kroner). For tiden bliver dette udstyr testet i Frankrig. Meningen er, at ”problematiske menneskestrømninger” (EU-bureaukraternes betegnelse for immigranter der forsøger at komme til EUropa), allerede langt før de når EUropæisk fastland, vil blive opfanget og sendt retur.

________________

Demonstrationer for åbning af EUs grænser

 baggrund af de sidste ugers gentagne menneskeskabte katastrofer med flere hundrede drukne bådflygtninge i Middelhavet, organiserer antiracistiske initiativer demonstrationer og aktioner på EUropæisk plan for at kræve en ophævelse af den restriktive, racistiske indvandrerlovgivning og åbning af EU-landenes grænser. Talerne ved de mange demonstrationer betoner igen og igen, at ”angsten” for, at jordens flygtninge vil strømme til EUropa er ubegrundet.

Solidaritetsdemo med flygtningene i Hamburg sidste uge
Solidaritetsdemo med flygtningene i Hamburg sidste uge

Dette bekræftes også af ”eksperter”, der beskæftiger sig med flygtninge fluktuationen. For eksempel er omkring 17 millioner mennesker i Afrika på flugt fra fattigdom, krig og politisk forfølgelse. Kun et ganske lille mindretal flygter til Europa, mens et overvældende flertal slet ikke ønsker at tage til det fremmede Europa. De redder sig derimod i nabolandene eller forbliver i regionen.

(al/autonom infoservice)

 

____

NOTE

1) Flere afghanske asylansøgere går under jorden i Danmark.

Meddelelse fra Asylret.dk den 24.okt 2013: "Igår kom tre politifolk forgæves til asylcenteret i Hanstholm for at anholde afghanske asylansøgere, der ikke var mødt op til udrejsekontrol i Center Sandholm. Asylansøgerne havde på mirakuløs vis fået at vide, at politiet var på vej og de valgte at gå under jorden - ligesom mange irakere i sin tid. Asylansøgerne fra Hanstholm er ikke de eneste, der af nød træffer dette ulykkelige valg. Asylret har i de seneste dage fra flere afghanske asylansøgere og deres venner fået besked om folk, der har gjort det samme. Det drejer sig om asylansøgere fra Brovst, Jelling, Hanstholm og Kongelunden. Asylret er bekendt med navnene på fem af dem og kender den børnefamilie med tre børn, der nu må leve under jorden. Vores tanker går til dem – og til alle andre i den samme desperate situation."

Asylret / v. Johanna Haas og Said Parvin / www.asylret.dk

 

____________________

Menneskejagt i Hamburg

Hamburgs politi forstærker kontrollen af mennesker med sort hudfarve. De jager flygtninge fra den såkaldte 'Lampedusa-gruppe'.

  • EN BERETNING FRA HAMBURG

Hamburg, d. 24. oktober 2013. En helikopter kredser over St.-Pauli-kirken i Hamburg, hvor 80 mænd fra forskellige vestafrikanske lande overnatter. Efter flere måneders forhandlinger har  politifolk og medarbejdere fra udlændingemyndig- hederne taget andre metoder i brug.

Den 11. oktober lagde de sig på lur ved St.-Pauli kirken, ved S-tog stationen Reeperbahn og ved protestteltet ved Hamburgs hovedbanegård for at kontrollere mennesker med sort hudfarve. De var ude efter gruppen ”Lampedusa i Hamburg”, der kræver opholdstilladelse af humanitære grunde til de omkring 300 vandrearbejdere, der er blevet fordrevet fra Libyen.

 

Disse flygtninge ankom i 2011 til Lampedusa, fik opholdstilladelse og italienske rejsepapirer. De rejste fra den italienske ø til Tyskland, fordi en række italienske byer nedlagde deres flygtningehjem. Nu vil Hamburgs socialdemokratiske bystyre udvise disse flygtninge til Italien. I ugerne op til den 11. oktober 2013 og i dagene efter har politiet i Hamburg tilbagholdt mindst 82 mænd. Så vidt det vides, er alle blevet løsladt igen efter et par timer.

Nogle ansøgte om opholdstilladelse af humanitære årsager. Mindst en, en mand fra Togo, blev pålagt øjeblikkelig udrejse af Tyskland. Denne afgørelse har han anket.

Femen-protest imod Hamburgs borgmester Olav Scholz
Femen-protest imod Hamburgs borgmester Olav Scholz

Socialdemokratiets hårde kurs har udløst heftig debat. Ikke kun om behandlingen af flygtninge, fæstning EUropa og Dublin-II-traktaten, men også om den såkaldte racial profiling, som resulterer i en decideret jagt på mennesker med sort hudfarve. Siden politiet har forstærket denne racistisk anlagte kontrol, går der ikke en dag uden protester:

Folk som støtter flygtningene ledsager dem til demonstrationer, skriver manifester, besætter rådhusets indgange, blokerer morgentrafikken i byen mm. Diakonissestiftelsen i Hamburg, fodboldforeningen St. Pauli, fagforeningen Verdi, kirken og andre kræver, at bystyret anvender de juridiske og politiske spillerum til gavn for disse krigsflygtninge, så de som gruppe kan anerkendes som flygtninge med ret til opholdstilladelse af humanitære grunde.

Hvordan Hamburgs politi omgås med de lovmæssige regler for ID-kontrol, undersøges nu af advokater og af venstrefløjspartiet Die Linke. Efter hvilke kriterier kontrollerer politiet personer, som ifølge politiets talmand Mirko Schreiber ”kan identificeres som illegale?” Advokat Cornelia Ganten-Lange betegner kontrollerne som ”racistiske overgreb”.

Hendes klient har således oplevet uden grund at blive indespærret i mere end syv timer. Selvom han havde gyldige ID-papirer på sig. Det er lovstridigt. Sidste uge har hun indgivet klage til Hamburgs forvaltningsret. Gruppen ”Lampedusa i Hamburg” kæmper videre: ”Vi er de overlevende fra flugten over Middelhavet. Men vi har set venner, børn, familie og andre drukne. Vi har ret til at være her."

(Beretningen er oprindeligt blevet offentliggjort i ugeavisen Jungle World, nr. 43/13 . Oversat af autonom infoservice).

 

Kommentar schreiben

Kommentare: 0