USA: ”Jeg tror, at der findes andre måder end afstraffelse og fængsel "

• Interview med Angela Davis - Black Woman Revolutionary

I fængselsnationen USA drejer        hele fængselssystemet sig om social kontrol samt underkastelse    af bestemte samfundsmæssige    etniske befolkningsgrupper og sociale klasser.                                  I USA er der flere mennesker indespærret end i noget andet land. Omkring hvert 100. voksne person i USA befinder sig i fængsel. Dobbelt så mange har betingede domme ... 

• Den sociale kontrol er en stor profitabel forretning der går under betegnelsen ”Prison Industrial Complex’ : en fængsels– og afstraffelsesteknologi, som har sine rødder i det tidligere slavesamfund i de amerikanske sydstater.  

De enkelte forbundsstaters udgifter til fængsels- væsenet er i de sidste 20 år i gennemsnit vokset seks gange hurtigere end udgifterne til videre-gående uddannelse. 

Mere end to millioner amerikanske børn har en forældredel i fængsel. Flere end halvdelen af de afro-amerikanske børn med fædre uden nogen uddannelse oplever, at deres far bliver fængslet, før de når 14-års alderen.                                      Omkring seks millioner amerikanske statsborgere fra socialt prekære lag og arbejderklassen har på grund af dom i en periode eller for altid mistet deres stemmeret. Særlig ramt er mænd fra den afro-amerikanske befolkning. Således er det i visse sydstater sådan, at hver femte afro-amerikaner er uden stemmeret. 

• Fængselssystemets profitører

En håndfuld storkoncerner – først og fremmest ”Corrections Corporation of America“ og “GEO Group“ har femdobbelt deres profitter, siden fængslernes privatisering i 1984 og overstiger nu fem milliarder dollars årligt.

I dag befinder der sig over 140.000 fanger i over 120 private fængsler, hvor der er ifølge en del overensstemmende studier er betydeligt ringere forhold (ift. forplejning, arbejdsløn, antal  personale, mv.) end i de statslige fængsler, der er underlagt en stærkere offentlig kontrol.

• “Kids-for-Cash-Skandale“

Et iøjnefaldende eksempel er den såkaldte “Kids-for-Cash-Skandale“, som blev kendt i offentlig-heden for år tilbage:                            Virksomheden ”Mid-Atlantic Youth Services Corp”, der servicerer ungdomsfængsler for mindreårige, har bestukket to dommere med 2,8 millioner dollars, fordi dommerne til gengæld leverede dem 2000 børn til firmaets ungdomsfængsler.            Mange af børnene var blevet dømt til fængselsstraffe for bagateller som for eksempler at betræde forladte bygninger eller for at have puttet et par CD’er i lommen uden at betale hos Walmart. 

• Oversigt fra bl.a. "Bureau of Justice Statistics" (Forstør ved at klikke på billedet):  

”Prison Industrial Complex står for den globale udbredelse af fængsels – og afstraffelses-teknologien, som stammer fra det tidligere slavesamfund i de amerikanske sydstater”  ________________________        Angela Davis blev verdenskendt som politisk fange i starten af 1970’erne i USA. Hun er en radikal kritiker af det fængselsindustrielle kompleks i USA og har offentliggjort en række kritiske analyser af de forskellige undertrykkelsesformer langs race, class og gender. 

Angela Davis:  Jeg vil mene, at revolutionen også i dag er en politisk mulighed, men jeg synes, det ville være for selvhøjtideligt at betegne mig selv som revolutionær. I 1980erne kaldte jeg mig selv Black Woman Revolutionary , da jeg blev spurgt, om jeg var feminist.

- Karakteriseringen som borgerrettighedsaktivist er ikke uproblematisk, da den ofte indebærer en tendens til at negligere de sociale kampes radikalitet og gøre dem til en integreret del af eksisterende magtstrukturer. Det har for eksempel forbavset mig, at Nelson Mandela i forbindelse med beretningerne om hans død, blev beskrevet som borgerrettighedsaktivist - som om kampen imod apartheid ikke i sig selv var en legitim kamp.

- Skønt jeg er aktiv for de illegaliserede immigranters rettigheder og for fangernes og 

LGBTIQA+ * rettigheder, så ser jeg mig selv i kontinuiteten af ’Black Radical Tradition’, der opfatter frigørelsesprocessen som noget, der rækker ud over de eksisterende lovmæssige rammer.  * (Lesbian, Gay, Bisexual, Transsexual, Transgender, Intersex, Queer, Asexuals and Allies, + Others)                                                                                  - Udtrykket borgerrettighedsaktivist kan jeg acceptere, skønt jeg finder det vigtigt, at positionere sig politisk konkret og derfor opfatter jeg mig først og fremmest som ’abolitionist’. (En abolitionist kæmper for ændring af den gældende retspraksis, som bla. lovliggør slaveri og fængselssystemer. Aut.info)

Angela Davis: Prison Industrial Complex står for den globale udbredelse af fængsels – og afstraffelses- teknologien, som stammer fra det tidligere slavesamfund i de amerikanske sydstater. I dag ser man fanger arbejde i bomuldsmarkerne. Man føler sig næsten sat tilbage i slaveriets tid.                                                                        Denne ekstremt undertrykkende form for afstraffelse – som er en direkte forlængelse af sydstats-plantagernes afstraffelses- og voldsregime – og endda ikke engang foregiver nogen form for resocialiserings- hensigter, forties i de fleste fremstillinger af fængselssystemets historie.

- Gennem fokuseringen på fængslerne i det nordøstlige USA, forsvinder sammen- hængen mellem slaveriets afstraffelsesteknologi og de nuværende former for straf.

- I overgangen fra slaveriet til demokratiet blev der til- kæmpet borgerrettigheder, som i dag systematisk tilside- sættes med det industrielle fængselskompleks. Slavernes sociale tilintetgørelse bliver i det moderne demokrati omformet til fangernes retslige tilintetgørelse.

- Formålet med fængslingen er at låse fangerne væk, at tilrette og administrere deres kroppe. I dag rammer det de mennesker, som efter bortfaldet af statslige investeringer i uddannelse og socialstatslige programmer, ikke er integrerbare i et neo- liberalt arbejdsregime. Og det drejer sig først og fremmest om fattige og people of color i USA, Europa og i det globale syden.

Angela Davis: I første omgang er det vigtig, at synliggøre sammenhængen mellem slavegørelse og kolonialismen. På baggrunden af slavegørelsens kontinuitet og udvik- lingen af Prison Industrial Complex, kan trækkes forbindel- seslinjer fra den europæiske kolonialisme til 'Prison Industrial Complex' i dag.

- Jeg har i Frankfurt am Main* truffet aktivister of Color, som berettede om aktuelle tilfælde af racistisk politivold. Og jeg er rystet over lighederne med USA. Trayvon Martin og Oscar Grant er kun toppen af isbjerget i USA. I Tyskland blev Christy Schwundeck  i 2011 skudt af politiet på et  jobcenter i Frankfurt am Main. Oury Jalloh er i 2005 brændt ihjel, mens han var bundet på hænder og fødder i politiets varetægt i byen Dessau. Omstændighederne er endnu uopklarede.

- Kontinuiteten viser sig også via genealogien (menneskelige relationer ud fra afstamning. aut.info) i kampene mod slavegørelsen og den kolonial-racistiske undertrykkelse, som de aktuelle initiativer i Tyskland er involveret i.                            *Angela Davis har været gæsteprofessor på Goethe-universitetet i Frankfurt am Main i 2014.

Angela Davis: Forholdet mellem abolitionisme (protest imod slaveriet, aut.info) og kvindebevægelse har altid været rigt på kontroverser og netop på spørgsmålet om kriminalisering af vold mod kvinder har fået konflikterne til at blusse op igen.

Det er selvfølgelig umiddelbart forståeligt, at der er behov for at afstraffe gerningsmanden med fængsel. For har vi endnu ikke har nogen forestilling om, hvordan gerningsmanden ellers skal drages til ansvar for sine gerninger.

- Beth E. Ritchie påpeger i sin bog ”Arrested Justice. Black Women, Violence, and America’s Prison Nation”, at mainstream anti-vold-bevægelsen altid har kollaboreret med en racistisk fængselspraksis.                                    Spørgsmålet er altså: Hvordan omgås vi med denne globalt set mest udbredte form for vold? Og jeg tror, at der findes andre, mere kreative måder end afstraffelse og fængsel.

- Radikale feminister arbejder med forestillinger om andre veje til retfærdighed. ’Restorative Justice’ er en proces, hvor ikke kun gerningsmand og offer bliver bragt sammen , men også deres respektive partnere, familier og communities. Her handler det ikke kun om afstraffelse, men om ansvar og genoprettelse af sociale relationer.                                        - En sådan ansats arbejdes der med i den radikalfeministiske organisation ’Incite!’, der organiserer women of color i USA. De forsøger at udvikle alternative og kreative former for at omgå vold. Men i øjeblikket står vi endnu helt ved begyndelsen i denne genvurdering. 

• Du har under dit studieophold i Frankfurt i 1960’erne haft mulighed for at promovere ved Theodor Adorno (1). I stedet gik du tilbage til USA for at engagere dig i den sorte befrielsesbevægelse. Hvilken betydning har teori i den politiske praksis?

Angela Davis: Mit studium af ’Kritisk teori’ var intellektuelt meget inspirerende og har i høj grad påvirket mine senere arbejder omkring forfletningen af race, class og gender – som jeg har betegnet som ”Triple oppression” (2). Min beslutning om at vende tilbage til USA og slutte mig til den sorte befrielsesbevægelse, er forbundet med min forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis.

Uden at ville simplificere Adorno, så adskiller jeg mig fra ham, idet jeg vedkender mig praksissen som en erfaringsbaggrund, der er uundværlig for den teoretiske forståelse. Visse ting kan først tænkes via praksis. Emancipatorisk vidensproduktion er først og fremmest en kollektiv proces, som udspringer af forbindelsen mellem aktivisme og videnskab.

_____________________

(Interviewet med Angela Davis er oprindeligt blevet bragt i ugeavisen Jungle World nr. 51/2014 – Archiv. Oversat og let forkortet af ikh./autonom infoservice). 

• We are all antifascists - Solidarity demonstration

 Mandag den 2. september kl. 16:00  Blågårds Plads,  Nørrebro                     * Organiseret af Revolutionære Antifascister , Demos og Antifascistiske Unge

• STOP TRUMP DK Demonstration

Mandag, den 2. september kl. 17 -  20, foran den amerikanske ambassade, Dag Hammarskjölds Allé 24, København - Østerbro  

Organiseret af Black Lives Matter Denmark og 14 andre