______________________
En reportage af Krsto Lazarevic
Efter hårde konfrontationer med statsmagten og med nationalister i februar 2014 er der opstået basis- demokratiske strukturer i form af folkeforsamlinger i talrige byer i Bosnien-Hercegovina. De har opstillet en del sociale fælles krav og kræver regeringens afgang.
- Det er første gang, at sociale protester går på tværs af de etniske folkegrupper.
”Alle på gaden, vi kræver vores rettigheder!”
Bilkolonnen i Bosnien-Hercegovina’s hovedstad Sarajevo kører over Marskal-Tito-boulevarden, forbi Ali-Pasha-moskeen til statspræsidiet. Her standser bilerne og starter en veritabel dyttekoncert.
Det er en opbakning til to demon- stranter, som har placeret sig foran bygningen med skilte hvorpå der står: ”Sammen mod fascisterne” og ”Alle på gaden, vi kræver vores rettigheder!”. Med fascister menes der de nationalistiske politikere fra regionens etniske befolknings- grupper. Protesten retter sig mod fattigdommen, massearbejdsløsheden, korruption og den generelle stagnation i landet.
Protesterne startede i februar i år i forskellige byer og var til dels præget af hårde konfrontationer med statsmagten. Dette formindskede dog ikke den folkelige op- bakning bag oprøret. Ifølge forskellige meningsopinionsundersøgelser støtter otte ud af ti bosniere protesterne. I den serbiske landsdel ”Republika Srpska” udtaler syv ud af ti sin støtte til protesterne.
Nationalister fik den kolde skulder
Serbiske nationalister har forsøgt at udspille det etniske kort ved at betegne protesterne som en sammensværgelse mod eksistensen af den autonome serbiske landsdel.
Det mislykkedes totalt. Protest- bevægelsen har formet sig som et oprør på tværs af de etniske grænser. Dermed bryder bevægelsen med den hidtidigt førte nationalistiske politik. De seneste to måneder er der dagligt blevet afholdt manifestationer foran statspræsidiet i Sarajevo.
Deltagerantallet er dog blevet noget mindre, end det var i starten. De fleste af de fremmødte er pensionister og krigsveteraner. Blandt demonstranterne er der også yngre arbejdsløse, venstreorienterede og organiserede antifascister.
Brand i regeringsbygningen vakte mediernes interesse for protesten
Ved siden af statspræsidiet ligger kan- tonen Sarajevos regeringsbygning. Nogle af vinduerne er blevet fjernet, nogle er dækket til med spånplader, et stort stillads omkredser bygningen. Hovedindgangen der er bevogtet af politifolk er oversprayet med paroler. Blandt andet står der med stor skrift: ACAB – ”All cops are bastards”. Forbipasserende kan ikke undgå at se, at bygningen fornyligt har været hærget af brand.
Den 7. februar satte vrede demonstranter regeringsbygningen i brand og beskadig- ede dermed bla.også byarkivet, der rummer en del historiske dokumenter og kilde- materiale. Der er delte meninger om brandens årsag, men faktum er, at uden den brændende bygning, ville ingen have interesseret sig særligt for de massive protester. Medierne havde ikke vist interesse for protesterne og politikere ville ikke være trådt tilbage.
- Billeder: Sammenstød med politiet,d 7. februar 2014 i Sarajevo
Fløjtekoncert i protest mod regeringen
Den 7. april 2014 gik kommunale trafikarbejdere i strejke. Hundredevis af ansatte drog til præsidiet og lavede en veritabel fløjtekoncert i protest mod regeringen. Kun afbrudt af paroler, der krævede udbetaling af deres løn, som det kommunale trafikforetagende JKP-GRAS ikke havde udbetalt siden januar i år. En del af de kommunale arbejdere måtte i årevis helt undvære en socialforsikring, da de er ”illegalt” beskæftiget – af kommunale arbejdsgivere.
På den største plakat opfordres de medstrejkende til ikke at lade sig splitte : ”Vi bliver alle udbyttet, uafhængigt af om vi er bosniere, kroater, serbere, socialister eller konservative”, betonede en af de strejkende i en tale til de demonstrerende kollegaer.
I Bosnien-Hercegovina bliver offentlige jobs givet til folk efter partitilhørsforhold. Dette sker også omend i mindre grad i den private sektor. Det er kendt vidt omkring, at partierne i regionen først og fremmest repræsenterer deres egen tilhængerskare fremfor politiske programmer.
Basisdemokratiske borgerforsamlinger
Protestbevægelsens største succes har indtil videre været etableringen af de såkaldte borgerforsamlinger. Efter de militante protester i februar opstod der over hele landet såkaldte åbne plena, hvor deltagerne diskuterer problemerne og landets fremtid og opstiller konkrete krav til politikerne. Der findes i dag dusinvis af sådanne plena med ofte tusinder af engagerede deltagere.
På grund af presset fra disse borgerforsamlinger er kantonsregeringerne i Sarajevo, Tuzla, Zenica og Bihac trådt tilbage. Byerne er alle sammen kanton hovedstæder med et tydeligt bosnisk befolkningsflertal. I denne del af Bosnien-Hercegovina viser det tydeligt, hvor lidt accept og legitimitet den nuværende regering har.
Eksemplet Tuzla
Starten på konfrontationerne byggede på protesterne fra de tidligere ansatte på statsvirksom- hederne i den østbosniske by Tuzla. Arbejderne havde mistet deres arbejde efter uigennem- skuelige og overvejende illegale privatiseringer af de tidligere statslige foretagender. En del af arbejderne i disse virksomheder havde ikke fået udbetalt nogen løn i fire år, før de er blevet fyret.
Den 4. februar 2014 demonstrerede Tuzla-arbejderne ved kantonregeringens bygning og krævede deres løn udbetalt samt en tilbagetrækning af privatiseringerne. Politikerne afviste arrogant samtlige krav som ’urealistiske’. Det var også denne regeringsbygning, som gik op i flammer den 7. februar i år.
Massiv kritik af Tuzlas Social- demokrati
Tuzla er kendt som en by, hvor de etniske tilhørsforhold spiller en mindre rolle end andre steder i Bosnien-Hercegovina. Indtil for nyligt regerede i byen det socialdemokratiske parti SDP, som i modsætning til de andre store partier ikke definerer sig via etniske kategorier. Ved borgerforsamlingerne frembringes regelmæssigt oplæg, der forholder sig positivt til Socialdemokratiet (SDP) som ”det mindste onde”.
For det meste bliver dette besvaret med massive indvendinger, der dokumenterer et stort mishag overfor partiet. Ikke mindst fordi Socialdemokratiet ikke har formået at gøre noget imod den udbredte korruption, mod de uigennemskuelige privatiseringer eller mod den økonomiske krise. Socialdemokratiet står desuden for et elendigt social – og sundhedssystem.
Protesterne i Tuzla er ikke rettet imod bestemte partier eller personer, men er udtryk for en generel utilfredshed med situationen. I Tuzla er der blevet dannet en ny regering, der baserer på borgerforsamlingernes krav og består af et demokratisk sammensat ”ekspert gremium. Dets medlemmer tilhører ikke noget parti eller har midlertidigt indgået et passivt medlemsskab. Det er indtil videre det mest konkrete resultat af borgerforsamlingens beslutningsproces.
”Vi lader os ikke instrumentalisere af politikerne”
”Der findes intet parti, som vi har tillid til”, udtaler en kvinde på et koordinationsmøde for de forskellige borgerforsamlinger i Sarajevo, den 9. april 2014. Her mødtes repræsentanter af borgerforsamlinger fra hele landet for at formulere deres fælles krav foran føderationen af Bosniens og Hercegovinas regeringsbygning.
De omkring 300 tilstedeværende repræsentanter bærer transparenter med slogans som: ”Min nationalitet er friheden”. På murene omkring regeringsbygningen er der sprayet paroler som ”Død over nationalisme” og ”Gay is okay”. Efter en del korte taler bliver de konkrete krav fremlagt. På førstepladsen står kravet om en tilbagetræden af Føderation Bosnien-Hercegovina’s regering.
_____________________________
(Reportagen af Krsto Lazarevic er oprindeligt bragt i ugemagasinet ”Jungle World” nr. 17- 2014. Oversat og forkortet af autonom infoservice).