Interview med to venstrefløjs- advokater: Dina Katsia (31) og Katia Tatsi (28) som er aktive i byen Thessalonikis fangeretshjælp ”Retsobservatoriet for fangernes menneskerettigheder”
________________
Situationen i de græske fængsler er ekstrem dårlig. Sultestrejker og klager til den Europæiske Menneskeretsdomstol karakteriserer de elendige forhold.
I den aktuelle situation er Grækenland et eksperimentområde for EUs kommende fælles strafferetsagenda. Ikke mindst fordi opstandsbekæmpelse og opsplitning i forskellige fangekategorier er særlig aktuelt på baggrund af de sidste års udvikling af en mangfoldig social modstand.
_______________________________
” Det ironiske i det hele er, at man allerede har bygget højsikkerhedsfængsler efter europæisk standard: Altså fængslerne i Domokos, Trikala, Nigrita og Malandrino. Nu vil man under dække af at forøge sikkerhedsforanstalt- ningerne indføre isolationsfængsling”
- Hvorfor har I dannet ”Retsobservatoriet” ?
Dina: Vores initiativ skulle opveje den manglende støtte til fangerne.
I Grækenland findes der ikke nogen reel tilgang til en professionel rets- hjælp. Efter domsfældelsen ophører for det meste advokatens normale gøremål. Det er en hel anden verden, du går ind i, når du kommer i fængsel: At du også har rettigheder her har ingen taget alvorligt indtil for nogle få år siden. Det forandrede sig først gennem en direkte kontakt med fangerne. Vi har offentliggjort vores arbejde, således at fangerne er klar over, at der findes sådan en gratis rådgivning.
- Vi må selvfølgelig være meget opmærksom på, at nogle advokater ikke misbruger initiativet som en slags jobbørs for derigennem at finde betalende klienter. Af den grund har vi kun ét telefon-nummer, som kontakt til vores initiativ. Derudover vil vi forcere samarbejdet med interesserede advokater fra andre byer.
Katia: Der skal skabes offentlighed og interveneres i alle tilfælde af brud på menneskerettigher. Gennem offentliggørelse af konkrete eksempler kan vi bidrage til at tematisere de generelt meget dårlige forhold i fængslerne.
- Hvordan konkret får fangerne kendskab til jeres initiativ og hvordan kan de komme i kontakt med jer?
Katia: Der findes en internetblog, hvorfra vi kan kontaktes og derudover har vi fordelt mange flyers i fængslerne, hvorpå der også står vores mobilnummer.
- Vi har et rotationsprincip, dvs. hver uge har en anden advokat telefontjeneste. Dermed for- hindrer vi, at den enkelte fange og advokat opbygger en for tæt personlig relation og afhængighed. Fangerne informerer sig også gensidigt om vores initiativ og videregiver kontakten.
Dina: Vi har også sendt fængselsbestyrelsen en præsentation af og information om vores retsobservatorium.
- Kan I kort opridse eksempler på brud på menneskerettigheder i fængslerne?
Dina: Selve fængslernes eksistens og fratagelse af bevægelsesfriheden er for mig at se et brud på menneskerettigheder... Men bortset fra det findes der en masse misforhold. Fangernes føde er for eksempel meget dårlig. De får alt for lidt mad og den indholder næsten ingen næringsstoffer/vitaminer. Den kan slet ikke sammen- lignes med maden udenfor fængslerne.
- Derfor henvender mange fanger sig til verden udenfor, for at få sendt penge de kan bruge i de fængselsinterne supermarkeder for at supplere deres mad. For mange fanger er det dog slet ikke muligt at skaffe penge udefra, og ofte mangler de det mest elementære – så som wc-papir og menstruationsbind. Når de ikke kan få en finansiel støtte, har de slet ikke nogen adgang til det. Især immigranter har sådanne problemer. Ofte har de ingen sko eller tøj eller et tæppe, fordi de ikke får nogen støtte udefra.
- Skønt der i fængslerne findes socialarbejdere, som netop skulle afhjælpe og løse sådanne problemer, så er de i realiteten ligeglade.
- I de fleste tilfælde bliver immigranterne hjulpet af medfanger, som for eksempel giver dem noget supplerende mad. Men der findes også tilfælde, hvor deres nødsituation bliver misbrugt af medfanger.
Katia: Foruden det er fængslerne i Græken- land overfyldte. Det betyder, at i en celle på 20 kvm bor 8 – 10 mennesker.
- I fængslet i Ioannina er overbelægningen så slem, at fangerne må overnatte på gangene. Endnu værre er det på sygestationen. I Athens Koydallou-fængsels sygehus opholder 19 fanger sig på 25 kvm og den medicinske for- syning er mildest talt katastrofal.
- Fangernes vigtigste krav som de har forsøgt at få igennem i flere år er: Bedre fødevarer, bedre mad samt det mest nødvendige til livet i fangeskab. Desværre har myndighederne og politikerne indtil idag ikke reageret på fangernes krav og der er intet forandret i forholdene.
- På trods af de vedvarende misforhold har de politiske instanser siden januar i år diskuteret skærpede fængselsforhold. Bag den planlagte fængselsreform står bl.a. Nikos Dendias, som er minister for ”offentlig orden og borgerbeskyttelse”. Han brugte Christodoulos Xiros (1) flugt fra fængslet som anledning til at kræve skærpede forhold i fængslerne. I denne forbindelse var der også tale om flere højsikkerhedsfængsler og isolationsceller.
- Hvad handler det her om og hvad er diskussionernes aktuelle status?
Dina: Lige nu behandles et lovforslag fra Justitsministeriet i et af parlamentets udvalg. Derefter bliver forslaget forelagt parlamentet, som skal tage endelig stilling til det. Det drejer sig først og fremmest om fængselsinterne indskrænkninger i forbindelse med besøgstiden og fangernes øvrige kontakter til verden udenfor – så som telefonsamtaler, brevkontakter, osv. Fangernes kommunikation vil blive mere restriktivt reguleret og fængselspersonalet vil få flere beføjelser og mere magt over fangernes hverdag.
-
Man taler om kategorisering af fangerne i A-, B- og C-fanger. Hvad
betyder det konkret?
Dina: Ja, man vil indføre disse 3 kategorier til at klassificere fangerne med. A omfatter de fanger, som er dømt for ikke-voldelige kriminelle handlinger. B omfatter de fleste øvrige fanger. C omfatter specielt fanger, der er dømt i henhold til paragraf 187a eller blot anklages for overtrædelse af denne uden at være dømt. Paragraffen handler om mord, afpresning, røveri eller andet med anvendelse af våben. Det rammer i særlig grad de politiske fanger fra de væbnede grupper. Derudover indfører man en underkategori i gruppen af C-fanger.
_________________________
”Fanger i kategori C nægtes retten til udgang fra fængslet, og de har ingen muligheder for at få forkortet deres fængselsdom”
- Denne underkategori omfatter fanger , som statsadvokaten stempler som ”farlige” , fanger der afsoner en straf på mindst 10 år og fanger der anklages for at have begået en forbrydelse indenfor fængslets mure. Alene det at være i besiddelse af en genstand, der vurderes som farlig, kan resultere i, at man havner i denne fange- kategori.
- Det er alene dommerne og stats- advokaten, der bestemmer, hvem der hører til kategori C og hvem ikke. Det er fangerne i gruppe Cs underkategori, som under- kastes de værste betingelser og det er denne underkategori, som for os er det aller mest problematiske, fordi den reguleres af meget løse og åbne formuleringer.
Katia: Fanger i kategori C nægtes retten til udgang fra fængslet, og de har ingen muligheder for at få forkortet deres fængselsdom. I Domokos bygger man en højsikkerhedstrakt i tilknytning til det bestående fængsel og indfører her begrebet ”Type-C-isolationsceller”.
- I andre fængsler ombygges bestående trakter i henhold til forskrifterne for kategori C-fanger. Det ironiske i det hele er, at man allerede har bygget højsikkerhedsfængsler efter europæisk standard: Altså fængslerne i Domokos, Trikala, Nigrita og Malandrino. Nu vil man under dække af at forøge sikkerhedsforanstaltningerne indføre isolations- fængsling.
- I Europols (2) beretninger fra de seneste år tales der en del om ”den mediterrane anarkistiske trekant”, når det drejer sig om Spanien, Italien og Grækenland. Man henviser igen og igen til Grækenlands problemer med såkaldte indlandske ”terroristiske grupper”. Er der en sammenhæng mellem krisen, den væbnede kamp og de skærpede love?
Dina: Det hænger sammen med EUs bestræbelser på at gennemføre en fælles europæisk strafferet. Siden 1997 har det været på EUs agenda.
- I den aktuelle situation er Grækenland det ideelle eksperiment område, da der har udviklet sig en hel del modstandsbevæg- elser her i de seneste år. Det er i Græken- land EU for alvor eksperimenterer med undertrykkelse af menneskerettigheder.
Katia: Jeg har nu en anden mening. Der er ikke tale om et ’eksperiment’. For sådanne ’eksperimenter’ har allerede fundet sted i Tyrkiet for 15 år siden. Det handler snarere om en intern omstrukturering. Det er ikke noget nyt, at når et land befinder sig i krise, sker der omstruktureringer.
- Regeringen ønsker, at befolkningen tror, at bestemte personer eller grupper udgør en fare for offentligheden og legitimerer dermed de skærpede love. Disse love indføres som regel overfor en samfunds- mæssig marginaliseret gruppe – og sådan en gruppe er bla. fangerne.
Dina: For mig at se har den væbnede kamp intet at gøre med krisen. Den har noget at gøre med vores historie. Tidligere var der byguerillagruppen ”17. november” – idag er det anarkistiske grupper, der kæmper væbnet.
- De første anslag udført af gruppen ”Revolutionær kamp” (3) fandt sted, mens der var økonomisk højkonjunktur i Grækenland, og ikke mens krisen hærgede. Derfor kan man ikke ubetinget tale om en sammenhæng mellem væbnet kamp og krisen.
- Alexandros Mitroussias, medlem af ”Netværket af anarkistiske fanger” har meddelt, at han går i sultestrejke, hvis regeringen gennemfører deres såkaldte fængselsreform og de skærpede repressions love.
Dina: Der er forlydender om, at fanger i hele Grækenland vil indlede en kollektiv sultestrejke. Men indtil videre er der ikke opstået den helt store bevægelse mod de planlagte skærpelser og forværrede fængselsforhold. Der hersker udbredt resignation.
- Er der protester udenfor fængslerne?
Dina: Der findes forskellige små initiativer, men endnu ingen større bevægelse.
Katia: I Domokos var der en demo med 500 deltagere. Men alene manifestationer foran fængslerne vil ikke ændre ret meget. Der skal en offentlig diskussion til og der skal først og fremmest komme noget fra fangerne selv.
Fange-solidaritetsdemo til Koridallos-fængslet i Athen:
-
Grækenland har siden 1980' erne været kendt for sine talrige og til
dels spektakulære fængselsrevolter. Selvom disse revolter fra starten af er dømt til at slå fejl, er de alligevel altid forbundet med håbet om i det mindste at opnå en vis forbedring af
fængsels- forholdene og skabe offentlig opmærksom omkring fangernes situation. Nu er indførelsen af kategorien C-fanger sikkert afskrækkende og mange fanger vil overveje det 2 gange, før de
tager del i en opstand. Kategoriseringen af fanger er altså også et psykologisk middel til at undergrave fængelsrevolter. Kan det være en grund til, at der i denne tid er så stille i
fængslerne rundt omkring ?
Tatsi : Ja, det kan godt være. Og hvis du først er kommet i isolation, er der ikke mulighed for at gøre oprør, da du ikke har nogen som helst at kommunikere med.
______________________________
(Interviewet er oversat fra græsk og offentliggjort i ausserkontrolle.blogsport den 30. april 2014. Oversat til dansk og forkortet af autonom infoservice).
____
Noter
- Christodoulos Xiros er tidl. medlem af den væbnede marxistiske byguerilla gruppe ”17. november”, der blev knust i 2002 og ikke længere eksisterer.
- Europol er betegnelsen for De EUropæiske politimyndigheder. De udgiver årligt en beretning om såkaldte ”ekstremistiske tendenser” og ”terroristiske aktiviteter” i EUropa.
- ’Revolutionær Kamp’ er en væbnet anarkistisk gruppe, der siden 2003 har taget ansvar for anslag mod regeringsbygninger, banker, domstole, politistationer mm. Flere infos her og her
Es sind noch keine Einträge vorhanden.