Kurdernes modstand mod ”Islamisk Stat” - jihadisterne

Det såkaldte "kalifat Islamisk Stat” (IS) rækker aktuelt fra det nordøstlige Syrien til dybt ind i Irak.

I byer IS har indtaget hersker middelalderlige og barbariske forhold, der bl.a. fratager kvinder enhver selvstændighed, indfører drakoniske offentlige afstraffelser, tvinger folk til at deltage i deres religiøse forordninger, afskaffer musik og enhver kulturel aktivitet.

-         Hvordan opstod Islamisk Stat og hvordan er situationen i de områder, der kontrolleres af IS?

-         Hvordan vurderer kurderne IS, der aktuelt truer med at indtage de kurdiske autonome enklaver i de nordlige dele af Syrien og Irak?

Det såkaldte kalifat  ”Islamisk Stat” – IS (tidl. Islamisk Stat i Irak og Syrien / ISIS) er dukket frem på landkortet og rækker fra det nord- østlige Syrien til dybt ind i Irak. Ledet af en selvudnævnt kalif ved navn Abu Bakr al-Baghdadi.

Islamisk Stat råder ifølge kurdiske vurderinger over op til 8000 væbnede tilhængere. Deriblandt ca. 2000 – 3000 IS-tilhængere fra Europa. Heraf formodentligt nogle hundrede fra Danmark. Dertil kommer flere tusinder allierede fra sunnitiske stammer i Irak.

IS’s militære ledelse består ifølge forskellige kommentatorer af tidligere officerer og ledende medlemmer af Saddam Husseins Baath-parti, som kun er kendt i inderkredsen af IS.

Råder over en halv milliard dollars

Ved erobringen af  Mossul i juni 2014 har IS plyndret byens banker for omkring en halv milliard dollars. Jihadisterne er således ikke længere afhængige af penge fra golfstaterne og Saudi-Arabien. De finansierer sig selv ved at sælge olie og gas fra de erobrede områder – og opkræver skat i de byer, de kontrollerer.

Beboere i de områder IS kontrollerer tilbydes ifølge Charles Lister fra ”Think-tank Brookings”  diverse sociale tjenester. For eksempel fortsætter IS med at udbetale lønninger. Såvel til ansatte ved offenlige institutioner som til restaurationspersonale.

• Familier tvinges til at give deres døtre væk til IS-jihadisterne. I et medieomtalt tilfælde, hvor familien indvilligede i at lade deres datter gifte sig med en jihadist, begik pigen selvmord.

• Alle kvinder må tilsløre deres ansigt med den såkaldte ”niqab”. Det er forbudt for kvinder at gå med bukser.
• Tyve får hugget hænder af, modstandere bliver offentligt korsfæstet eller deres hoved bliver hugget af.

• De få endnu åbne frisørforretninger må overmale kvindebilleder på hårfarvnings-pakker.
• Bryllupper må finde sted uden musik.
• Genitalierne på geder og får må tildækkes for at forhindre ”syndige tanker”.

• Hvis man færdes på gaden under de fastsatte fem daglige tidspunkter for bøn, så risikerer man livet.

En 42 minutter lang video, der er optaget i byen Rakka og som delvis ligner en IS-propaganda, giver et sjældent indblik i Islamisk Stats adfærd:

I 2010 overtog Abu Bakr al-Baghdadi, den nuværende kalif, organisationens ledelse. Ifølge IS-eksperten Charles Lister (”Think-tank Brookings”) indførte han ved hjælp af sin autoritet ( han råder over en religiøs uddannelse som f.eks. Osama Bin Laden ikke havde) og eks-officerer fra Saddam Husseins Baath-parti en yderst professionel, militær disciplin.

I maj 2013 erobrede ISIS (nu IS) byen Rakka fra Nusra-fronten (al-Qaida – organisationen i Syrien) og gjorde det til deres hovedstad. Derefter fik jihadisterne mange udenlandske forstærkninger fra Ægypten, Saudi Arabien, Tunesien, Libyen, Europa, etc. Det skabte grundlaget for den øgede udbredelse af kalifatet og gav for alvor IS vind i sejlene.  

Fordi jihadisterne stort set kun kæmp- ede mod de andre oppositionsgrupper i Syrien og undlod at kæmpe mod Assad-tropperne, der skånede dem, så fordrev en koalition af de fleste oppositionsgrupper inden få uger ISIS-tropperne fra næsten alle områder i Nordsyrien.

I juni/juli vendte IS med en ny offensiv tilbage til det nordlige Syrien, udstyret med de mest moderne våben fra Irak og erobrede flere landsbyer i nærheden af den tyrkiske grænse. Dermed afskar de vigtige forsyningsveje for Den Frie Syriske Hær i kampen mod Assad-tropper i byen Aleppo.

Samtidigt angreb store IS-enheder den kurdiske enklave omkring byen Kobane i det nordlige Syrien. Foreløbigt har kurdernes selvforsvarsenheder YPG kunnet afværge jihadist-angrebene. Islamisk Stat har omgrupperet sine styrker og koncentrerer nu sine hovedkræfter på deres angreb på kurdernes autonome republik i Irak.

Flygtende peshmerga-enheder fik ingen ”ordre” til deres tilbagetog

Med forbløffende lethed har ”Islamisk Stat” – jihadisterne i starten af august fordrevet de irakiske kurdiske ”peshmerga” – fightere fra landsbyer omkring byerne Sinjar (kurdisk: Singara) og Makhmur i det nordvestlige Irak. Byerne, der  overvejende er beboet af yazider, en religiøs minoritet blandt kurderne (1), var efterladt uden beskyttelse. Titusinder af yazider - heraf 25.000 børn (kilde: UNICEF), flygtede op i de nærliggende golde bjerge. Af angst for truslerne om at blive udryddet af jihadisterne, der opfatter yazidernes tro som ”djævletilbedelse”.

Angiveligt havde de omkring 7000 stationerede peshmerga militsfolk fået ordre om at trække sig tilbage fra Sinjar-provinsen for at forstærke forsvaret af området omkring hovedstaden Erbil. Sinjars yazider blokerede den frakørende peshmerga-kolonne og krævede i det mindste at få udleveret deres Kalashnikov-rifler som peshmarga fighterne havde konfiskeret fra beboerne, da de efter byen Mossul var faldet rykkede ind i byen og lovede Sinjars befolkning at beskytte dem i tilfælde af et angreb fra IS-enheder. Situationen eskalerede og peshmerga fighterne skød sig vejen fri gennem yazidernes blokade.

Brigade-general Holgard Hekmat fra peshmerga-ministeriet i Erbil benægter i en efterfølgende pressekonference, at der forelå nogen som helst ”ordre” om tilbage- toget og at der nu er sat en undersøgelse i gang.

PKKs indsats

Guerillaenheder fra det kurdiske arbejderparti PKK (2), hvis søsterorganisation i Syrien hedder PYD, de såkaldte ”folkeforsvars-enheder” (YPG) kom fra nabolandet Syrien yaziderne til undsætning. De generobrede Makhmur og fordrev IS-enhederne fra området omkring byen Sinjar, samt iværksatte en storslået evakuering af  titusinder flygtede yazider fra de omkringliggende bjerge.

YPG-guerillaen oprettede ved Syriens nordøstlige grænse en række camps, hvor yaziderne blev transporteret til. ”Vi har alt sat alt hvad der kunne køre ind for at redde de flygtende fra at dø af tørst og sult i bjergene” sagde Alvar Chalil, leder af den største provisoriske flygtningecamp ’Newroz’, til en journalist fra den tyske TV-kanal ZDF. Herfra vil de flygtende yazider senere blive transporteret videre til sikre kurdiske områder i Irak.

Aktuelt er der omkring 1 million flygtninge (yazider, kristne, shiiter, ...) i det nordlige Irak, der har brug for massiv humanitær hjælp.

Kurdernes fælles modstand mod ”Islamisk Stat”

Kalifat-krigernes militære styrke har fuldstændigt overrasket de irakiske peshmergas og har resulteret i en tilnærmelse mellem PKK/PYD og de irakiske kurdere, hvis indbyrdes relation i mange år har været præget af gensidig mistro. Ikke mindst fordi de irakiske kurderes præsident Barsani har et tæt økonomisk samarbejde med Tyrkiet og traditionelt indtager en udpræget pro-USA holdning.Således rejste kurderpræsident Barsani til Makhmur for personligt at takke den tilstedeværende PYD-enhed for deres solidariske indsats.

I byerne Sumar, Rabia, Makhmur, Khaseh, Karkush, og Kirkuk er der oprettet forsvarspositioner mod fremrykkende Islamisk Stat-enheder. Helgurt Ali indrømmer, at peshmerga-enhederne kun under store anstrengelser kan holde deres stillinger:

”Modstanderne er ekstremt veludstyret. De har moderne tanks, raketsystemer og pansrede køretøjer, som ingen panser- værnsraketter kan punktere. De har overtaget de mest moderne våben fra den flygtede irakiske hær og råder over et våbenarsenal for 70.000 soldater. Det er et udstyr, vi peshmergas kun kan drømme om. Dette her er ikke en kortvarig krig. Det er en krig, som vil vare i længere tid...” (Kilde: Det tyske taz, d. 16/17.august 2014).

I de seneste dage har de irakiske peshmerga-enheder generobret en del kurdiske småbyer tilbage fra Islamisk Stat, samt den strategisk vigtige Monsul-dæmning, der forsyner store landbrugsområder og dele af det nordlige Irak med elektricitet og vand. Samtidig med at IS-styrkerne har erobret andre kurdiske landsbyer.

USAs bombardementer – en tvetydig affære

Intet gør USAs mislykkede politik i Irak tydeligere end den kendsgerning, at amerikanske kampfly i sidste uge bombarderede deres eget våbengrej i det nordlige Irak. Det som USA oprindeligt leverede til deres irakiske allierede og som i juni i år faldt i Islamisk Stats hænder.

Fra en flygtende irakiske hær, der for største- delens vedkommende ikke var villig til at kæmpe mod Islamisk Stat og dens allierede fra de sunnitiske eks-Saddam Hussein styrker, for en regering der forfor-deler den shiitiske del af befolkningen og diskriminerer det store sunnitiske mindretal.

USAs bombardementer har ifølge de kurdiske peshmergas kun ringe effekt. De kunne således kun forsinke Islamisk Stats fremmarch, men ikke skade IS-militserne alvorligt. Grunden er, at IS har skiftet taktik. Ifølge Helgurt Ali har Islamisk Stat før USA's bombardementer angrebet på en bred front. Nu angriber de på ét sted og trækker sig i nattens ly tilbage til et andet sted. En partisantaktik som er svær at få overblik over og gør dem uberegnelige.

Våben til kurderne

Kurderne i såvel den syriske som den irakiske del af Kurdistan har brug for moderne våben fra det internationale samfund, for at kunne modstå IS-jihadisterne og deres sunnitiske allierede. Samtidigt må det kurdiske arbejderparti PKK/PYD  stryges fra EU's og USA's terrorliste. Med det samme.

Som Pelle Dragsted i en modkraft-blog  skriver:

” ... Samtidig bør Danmarks tilgang til hele det kurdiske spørgsmål ændres. Tyrkiet (som i øvrigt selv har set gennem fingre med at IS har brugt tyrkiske områder som sikre baser for angreb ind i Syrien) skal ikke længere have lov til at diktere holdningen, som det i al for høj grad har været tilfældet.

Det kurdiske selvstyre i Nordirak, bør – hvis et flertal ønsker det – støttes i et etablere en selvstændig eller selvstyrende kurdisk stat. Tyrkiet skal presses til at indgå en forhandlingsløsning med PKK, der sikrer kurderne anerkendelse af deres kulturelle, sproglige og nationale særkende. Og også kurderne i Syrien skal anerkendes som et nationalt mindretal og støttes i deres aktuelle kamp mod IS.

Venstrefløjen har i mange år støttet det kurdiske folks kamp for frihed og ankerkendelse. Lige nu er den støtte måske vigtigere end nogensinde.”

__________

(al./autonom infoservice)