"Realiteten for syerskerne i Bangladesh har ikke forbedret sig"

INTERVIEW med Gisela Burckhardt (63), leder af kvinderettighedsorgani-sationen FEMNET og aktivist i ”Clean Clothes Campaign”.

_______________

Hun har netop udgivet bogen "Todschick”, hvori hun bla. kritiserer den manglende kontrol af arbejdsforholdene i tekstilindustrien i Bangladesh.

” Vi har fundet et fabrikskompleks, hvor såvel Hugo Boss som billigvare- koncerner som H&M lader deres produkter fremstille under elendige vilkår for syerskerne.... Elendigheden i Bangladesh er forudsætningen for vores billigkultur ”.

”Påstanden om bæredygtighed er ren kosmetik”

________________________

INTERVIEW med Gisela Burckhardt

Hun er leder af kvinderettighedsorganisationen FEMNET og har i 15 år været aktivist i ”Clean Clothes Campaign”.

I årtier har syerskerne i Bangladesh knoklet for sultelønninger, for at fabriksejerne kan sælge billigst muligt på verdensmarkedet. Samtidigt påstår flere og flere firmaer, at de producerer efter sociale og bæredygtige principper. Hvordan passer det sammen?

Gisela Burckhardt: Det passer slet ikke sammen! Påstanden om bæredygtighed er ren kosmetik. Realiteten for syerskerne har ikke forbedret sig. Der er ganske vist sket et lille bitte fremskridt i det flere firmaer har underskrevet en aftale om brandsikring af deres fabrikker.

- Men det skete først efter, at Rana-Plaza komplekset styrtede sammen i april måned sidste år , hvor 1.134 mennesker døde (se billede nedenfor).

Den sammenstyrtede tekstilfabrik Rana Plaza i Bangladesh, april 2013

Bærer landet og de ansvarlige dér en del af skylden for de horrible vilkår i tekstil industrien ?

Gisela Burckhardt: I Bangladesh er der en meget tæt sammenfletning mellem politikerne og de store industrivirksomheder. Mange arbejdsgivere fra tekstilindustrien sidder i parlamentet eller lige frem i regeringen og er dermed lovgivere for dem selv.

Det ser ud til at kontrollen med virksomhederne er meget ringe. Når man læser din bog, får man det indtryk, at det overhovedet ikke har nogen effekt?

Gisela Burckhardt: Hvis en virksomhedskontrollant virkelig gør sig umage med at etablere kontakt til arbejderne og de lokale fagforeninger, så kan han/hun også finde ud af en hel del.

- Men en koncern der for alvor interesserer sig for forholdene i deres leverandørvirksomheder bør være klar over, hvilke forbedringer, der er påkrævet – også uden ekstern kontrol.

I din bog (se billede tv.) beskæftiger du dig også med luksusmærkevarer. Lader disse firmaer deres produkter fremstille under de samme vilkår som discount kæderne?

Gisela Burckhardt: Ja. Vi har fundet et fabrikskompleks, hvor såvel Hugo Boss som billigvarekoncerner som H&M lader deres produkter fremstille under elendige vilkår for syerskerne.

Var det svært at finde frem til sådanne fabrikker?

Gisela Burckhardt: Det var et sisyfos-arbejde. Firmaer som Hugo Boss offentliggør ikke deres produktionssteder. I Bangladesh er der 5.000 tekstilfabrikker, hvis forfletning er meget svær at gennemskue.

Hugo Boss påstår i deres beretninger, at de omgås meget ansvarsfuldt med arbejdsforholdene hos deres leverandører. Er du enig i det ?

Gisela Burckhardt: Tværtimod. Hos en Boss-leverandør i Chittagong er vi stødt på en fabrik, hvor de ansatte konstant udsættes for chikane og der ikke engang udstedes nogen ansættelses-kontrakt til de ansatte. De bliver tvunget til at arbejde over og syerskerne ved ikke engang, hvornår de kan gå hjem, når de møder på arbejde om morgenen. Det kalder jeg for tvangsarbejde, for disse mennesker kan slet ikke planlægge deres liv.

Hvilken tilstand befandt denne fabrik sig i ?

Gisela Burckhardt: I kølvandet af de bygnings- og brandsikringsbestemmelser som 180 firmaer har

underskrevet ( dog ikke Hugo Boss) blev det fastslået, at en del af de bærende betonkonstruktioner slet ikke er stærke nok. Det blev anbefalet at lukke dele af fabrikken.

I forbindelse med udbetaling af skades-erstatninger efter Rana-Plaza katastrofen har du især fremhævet den irske billigvarekoncern Primark, hvorfor?

Gisela Burckhardt: Fordi det var et af de helt få firmaer, som udbetalte realistiske erstatninger. Derudover handlede de rimeligt hurtigt efter ulykken og udbetalte lønninger til syerskerne flere måneder efter katastrofen .

Hvad kan man gøre som kritisk forbruger?

Gisela Burckhardt: Alle skal vide: Elendigheden i Bangladesh er forudsætningen for vores billigkultur. I vores del af verden stagnerer priserne på tekstiler – tøj til billige penge er normal tilstand.

- Syerskernes arbejde tillægges ikke den værdi, de har krav på. Vi køber smid-væk mode . Hurtigt ind og ud af klædeskabet. Vi burde købe mindre og købe mere bevidst. Men endnu mere påtrængende er det, at de firmaer, som sælger tøj og tekstiler stilles til ansvar for forholdene hos deres leverandører.

_________________

(Interviewet er oprindeligt bragt hos det tyske ugemagasin Der Spiegel, nr. 47/ 17.november 2014 oversat og forkortet af autonom infoservice).

Links