___________
En aktivist fra det autonome portugisiske kollektiv ”Guilhotina info” var på besøg hos Nabohjælps- organisationen mod tvangsudsættelser - PAH (”Plataforma de afectados por la hipoteca”) i Spanien.
Indvandrere og ’spanskfødte’ – fælles kamp
" PAH er idag blevet til en betydelig politisk størrelse med et vist revolutionært potentiale, men har selvfølgelig også sine begrænsninger. PAH har formået at organisere bredt blandt de dele af befolkningen, som er ramt af boligkrisen i Spanien. Fra de fattigste lag af arbejderklassen til indvandrere, til middelklassen og unge med prekære jobs samt små erhvervsdrivende ... " - en aktivist fra det autonome portugisiske kollektiv ”Guilhotina.info”
I dagens Spanien bliver hver dag i gennemsnit 532 familier sat ud af deres boliger. 4 millioner mennesker er hjemløse. I omkring 2 millioner husholdninger er der ikke et eneste familiemedlem, som har nogen indtægt...
Titusinder har sluttet sig sammen i naboskabskomitéer ”Plataforma de afectados por la hipoteca” for at hjælpe hinanden i tilfælde af tvangs- udsættelser og for at opbygge en modstand nedefra imod regeringens asociale spareplaner.
PAH – aktivisternes centrale krav:
- Annullering af prioritetsgæld ved overdragelse af ejendomme til banken
- Øjeblikkelig standsning af alle udsættelser, hvor det er familiens hjem og eneste ejendom
- Omdan tomme huse, som de finansielle institutioner ejer til socialt boligbyggeri.
- Aktivisten fra ”Guilhotina.info” fortæller om hendes iagtagelser:
” Blandt PAH-aktivister mister indvandreren sin status som 'fremmed’ og sexisme og patriarkalske normer svækkes i takt med at kvinder indtager ledende roller og religionen mister sin betydning. Den fælles kamp har skærpet klassebevidstheden og styrket deres sammenhold.
- En anden effekt af PAHs arbejde er, at folk begynder at kunne identificere deres egentlige fjender, istedet for at lade sig fordumme af al den manipulation, som præsenteres på TV-medier.
__________________________
"PAH er en primus motor i kampen mod de neoliberale kræfter"
- Selv folk, som har sympatiseret med det borgerlige konservative parti PP eller det spanske socialdemokrati PSOE skifter holdning, når de oplever, at ”deres” partier efterlader dem hjemløse og forsvarer bankernes ret til at overtage boligerne fra folk, hvis de ikke er istand til at betale de uhyrlige afdragsstigninger på boliglån i banken. Således er PAH en primus motor i kampen mod de neoliberale kræfter. Det tager tid, men forandring ER på vej.
- Politiet ryder PAH-aktivisternes blokader mod tvangsudsættelser -
_____________
"Farlige anarkister"
- PAH er på konfrontationskurs mod det herskende system, men der er tale om en "forsigtig konfrontation". For at kunne fastholde opbakningen fra så mange mennesker som muligt fokuserer PAH på reformistiske krav, skønt nogle af deres aktioner er temmelig radikale og i direkte konflikt med den private ejendomsret.
- De ønsker, at flertallet af befolkningen står bag dem for således at kunne delegitimere repressionsapparatet. Indtil videre er det lykkedes, idet deres BZ-aktioner til fordel for hjemløse familier, møder sympati blandt store dele af befolkningen, der anser det som en legitim og retfærdig sag.
For få år siden blev aktivister bag sådanne aktioner fordømt som ’farlige anarkister’.
______________
”Alle mennesker har ret til en bolig..."
Hvis PAH holder fast i deres politiske mål: "Alle mennesker har ret til en bolig" – og hvis de er parat til at slås for det, så vil de uværgerligt komme mere og mere i konflikt med det kapitalistiske samfundssystem som sådan.
De som er tilhængere af status quo i det spanske samfund opfatter af gode grunde PAH som en trussel, ikke mindst derfor er der fornyligt blevet indført yderligere repressionslove, der har til formål at inddæmme modstanden fra neden.
- PAHs aktionsformer på video
PAH er blevet kendt via de mange videoer, som de har uploadet på nettet. Filmoptagelserne dokumenterer, hvorledes PAH aktivister organiserer blokade aktioner foran boliger, for at forhindre politiet i at tvangsudsætte folk fra deres hjem.
Disse aktioner udgør dog kun en lille del af PAHs aktiviteter. STOP tvangsud-sættelsesaktionerne finder kun sted, når alle andre metoder har slået fejl. Foruden aktionerne ligger der et enormt arbejde i organisering, reklamering og diskussion af strategi og taktik ...”
______________________
Skrevet af en aktivist fra det autonome portugisiske kollektiv "Guilhotina.info" (se en af deres plakater på billede tv.)
Kilde: RevolutionNews , oversat af autonom infoservice.
- Vil du vide mere om PAH? Tjek deres egen hjemmeside
_____
Relateret
autonom infoservice:
- Venstrefløjsalliancen ’Unidos Podemos’ fik et skuffende valg
- Spanien: Folkelig modstand mod tvangsudsættelser
- Madrid: Politirazzia mod aktivister fra sociale bevægelser
- Holá Espana! Fagforening bag landbesættelser og tag-selv-aktioner
- Syndikalismens genkomst i Spanien
- Spanien: Kvindemodstand sejrer i kampen for ret til abort
- Barcelona: Gadekampe efter rydning af det bz’atte hus “Can Vies”