I lang tid har antifascistiske organiseringer og anti-atom-kraftkampagner samt forsvar        af fristeder dækket over den generelle tilbagegang for den revolutionære og autonome venstrefløj i Tyskland.

I de seneste år er der opstået nogle venstreradikale alliancer. Med hvert sit udgangspunkt forsøger de at udvikle en antikapitalistisk praksis, der når ud til bredere dele af befolkningen.

• Et oplæg af en aktivist fra autonom infoservice, ifm. Internationalt Forum's anti-imperialistiske møderække, d. 20. februar 2015.

De allierede var efter 2. verdenskrig ikke interesseret i et fundamentalt juridisk opgør med nazismen. Nazierne forblev i udstrakt grad del af det tyske statsapparat i efterkrigstiden.

Alternativet havde været at erstatte dem med de mange flygtede anti-fascister. Men de vestlige allierede nærede en stor mistro til disse eksil-tyskere, som de anså for at være 5.kolonne i en forventet Øst-Vest-konflikt. 

Af de 8 millioner medlemmer af nazipartiet NSDAP blev kun 5025 naziforbrydere dømt i Vesten. 486 af dem blev henrettet. De fleste dømte nazier blev løsladt igen efter et par år. I den sovjetiske zone, det senere DDR, blev der fældet dom over 45.000 nazister.

Nazistiske koncern-ledelser

Ligeledes gik det for de tyske koncernejere, der anvendte tvangsarbejdere fra koncentrationslejrene. Det var kendte firmaer som Krupp, Siemens, Flick og IG Farben. På trods af alvorlige krigsforbrydelser var ejerne af disse koncerner allesammen på fri fod igen i starten af 1950´erne og blev derefter Vesttysklands mægtige industrifyrster...

NAZILOBBYEN

Nazi-lobbyen i statsapparatet og i det politiske liv pressede på for at lave atombomber i tysk regi i 1960´erne. Men det mislykkedes pga. af fransk veto og pga. den tyske fredsbevægelse. Men de fik vedtaget en omfattende undtagelsestilstandslovgivning - de såkaldte "Notstandsgesetze” i 1968 - vendt imod den voksende fredsbevægelse, massestrejkerne og ’68-bevægelsen.

Politiets undercover - virksomhed

I det mægtige tyske forbundskriminalpoliti BKA (Bundes Kriminalamt, - en mellemting mellem kriminalpoliti og efterretningstjeneste), var indtil midt af 1970´erne over halvdelen af de ansatte tidligere aktive nazier. Lederen var politipræsidenten Paul Dickopf, der selv deltog i naziernes elitekorps SS / 'Sturm Staffels' massakrer på befolkningen i Østeuropa.

____________________________

Tre nyere eksempler på BKAs færden

Bombeanslaget i München, d. 26.september 1980.

Her blev 13 mennesker dræbt og 200 delvis hårdt såret. Mens højrefløjen straks beskyldte RAF for at stå bag det, blev gerningsmanden - der selv blev dræbt ved eksplosionen - afsløret som medlem af den væbnede nazigruppe ”Wehrsportgruppe Hoffmann”, der hærgede i Bayern i 1970’erne og starten af 1980'erne. Det interessante er, at investigative journalister fandt frem til, at han ikke var alene om attentatet og at en politiagent ved navnet Ulrich Behles, der på dette tidspunkt fungerede som undercover hos den militante nazi-gruppe, SELV deltog i attentatet. Det blev fremført af nogle vidner, at agenten i en druksituation havde pralet med insiderviden og med, at han selv havde deltaget i attentatet. LKA-chefen i Bayern lukkede dog resolut sagen nogle måneder efter attentatet - og vigtige beviser forsvandt. Han blev senere fyret for det og fik en straffesag på halsen! Så sent som i starten af dette år (2015) blev sagen om bombe-attentatet i München genåbnet pga. nye beviser... (læs også "Sagen om bombeattentatet ved Oktoberfesten i München 1980 bliver nu genoptaget" )

I 2002 blev en forbudssag mod det tyske naziparti NPD (National-demokratische Partei Deutschlands, dannet i 1964) afvist af forfatnings-domstolen, fordi det viste sig, at omkring 100 NPD medlemmer stod på politiets lønningsliste. Omkring 20 procent af hele bevismaterialet mod NPD er ifølge efterretningskilders udsagn begået af politimeddelere, hvoraf størstedelen stadig væk er aktive i partiet. (læs også "politiagenter i tysk naziparti" , hos modkraft)

NSU (Nationalsozialistischer Undergrund). Terrorgruppen fra den østtyske by Zwickau (delstaten Sachsen) blev afsløret i november 2011 og har myrdet mindst 10 mennesker, deriblandt 9 indvandrere. Den nedsatte parlamentariske undersøgelseskommission formoder, at NSU har 200 sympatisører. De tre kendte NSU-folk / Uwe Mundlos, Uwe Böhnhardt und Beate Zschäpe kommer fra nazigruppen ”Thüringer Heimatschutz”, hvis leder Tino B. var politiinformant og som sådan fik han ifølge dagbladet ’Thüringer Allgemeine’ fra 1994 og fremover ialt 800.000 kroner for sin agentvirksomhed. Han brugte pengene til at finansiere nazigruppen. (læs også "Tysk nazibandes blodige spor" ).

Efterretningschefen med nazi-forbindelser

At grænserne mellem visse efterretningsfolk og aktive nazier er flydende, illustreres også af biografien af den daværende præsident for BKA i Thüringen fra 1994 til 2000: Helmut Roewer. Han var kendt for sit ihærdige forsøg på at diskreditere aktive antifa-kredse i offentligheden, idet han betegnede anti-facisterne som ”terrorpotentiale”. Efter seks år i embedet blev han suspenderet fra tjenesten, da det kom frem, at han finansierede den tidligere chef for nazipartiet NPD, Thomas Dienel, der fungerede som informant med 100.000 kroner. NPD-funktionæren fortæller senere til medierne, at Roewer har investeret pengene i partiets kampagne mod venstreorienterede fagforeningsfolk! Idag udgiver Helmut Roewer bøger på det kendte højreekstreme "Ares Verlag" i den østrigske by Graz.

I denne perioden opstod også et stærkt spontanistisk miljø (2)samt en del væbnede og militante grupper, først og fremmest byguerillagrupperne "Rote Armee Fraktion" (RAF) og "2.juni-bevægelsen". Senere dannedes bla. "Revolutionäre Zellen" (RZ),  kvindeguerillaen "Rote Zora", "Militante Gruppe", etc. (Læs også "Rote Armee Fraktion - Den vesttyske byguerillagruppes historie - 1970 til 1998" ). 

Den spontanistiske bevægelse organiserede kæmpe anti-atomkraft-demonstrationer (Gorleben, Whyl, Brockdorf ) samt antirepressionskampagner for de flere hundredede politiske fanger, der i slutningen af 1970`erne og i starten af 1980'erne blev udsat for systematisk isolation. Derudover satte de gang i  husbesætter-bevægelsen - især i Westend i Frankfurt a.M. og i Kreuzberg i Berlin.

1) De såkaldte "K-Gruppen" omfattede omkring 500 lokale marxistiske grupper og ca. 9 større, regionale småpartier af forskellig politisk observans.

Det største var det maoistisk orienterede  "Kommunistischer Bund Westdeutschlands" (KBW) med nogle tusinder superaktive medlemmer. Andre større partier: * Det maoistiske parti "KPD - Aufbau-

organisation" (KPD-AO) i Berlin, * det Albanien-orienterede KPD-ml i Hamburg, * det maoistiske "Kommunistischer Arbeiterbund Deutschlands"  (KABD) i Bayern, * det venstresocialistiske, fhv.  maoistiske "Kommunistischer Bund" (KB) i Nord-

tyskland, * det venstresocialistiske "Sozialistische Büro" . De trotskistiske organisationer: * "Gruppe Internationaler Marxisten" (GIM, sektion af 4. Internationales 'forenede sekretariat'), * "Sozialistische Arbeiter Gruppe (SAG, IS-tendens) i Frankfurt, * "Spartakusbund" i Berlin, etc.

2) De mest kendte spontanistiske (anarkistisk eller rådskommunistisk orienterede)  organisationer: * "Revolutionärer Kampf" i Frankfurt, * "Arbeitersache" i München , * "Proletarische Front" i Hamburg (operaistisk, autonom orienteret), * "Tupamaros" i Vestberlin, * "Sozialistisches Patientenkollektiv" i Heidelberg, etc.

Starten af 1980’erne var præget af en kæmpe husbesætterbevægelse. Således var der i Berlin 1981/82 over 230 bz’atte huse. I Hamburg satte de mange bz’atte huse i Hafenstrasse præg på byen.

- En autonom og anti-imperialistisk bevægelse lavede kampagner mod det militær-industrielle kompleks i Tyskland og landets centrale rolle i NATO. ( Tyskland er verdens 3.største våbeneksportør efter USA og Rusland).

- Antikrigsbevægelsen mod NATOS oprustnings-

planer nåede i første halvdel af 1980’erne sit højdepunkt med demonstrationer imod stationer-ingen af 120 Pershing-II mellemdistanceraketter. Demonstrationerne toppede med en mega demo i Bonn (der dengang var regeringsbyen) hvor omkring 700.000 deltog.

Den autonome bevægelse

Disse kampe førte til fremkomsten af en stærk autonom bevægelse. Den kom bla.til udtryk i den allerede nævnte * store bz-bevægelse, * i den store demonstration mod præsident Reagans besøg i Berlin, * i den årelange Startbahn-West modstand mod bygningen af en startbane for NATO fly ved Frankfurt a. M. og * i 1988 i en autonom kampagne mod IVF-topmødet i Berlin. * Feministiske organiseringer i den autonome bevægelse satte bl.a. dagsordenen med kampen mod gen- og reproduktions-

teknologien.

Fælles nævner for den autonome bevægelse var * triple opression alliance-politikken, * direkte aktioner og en anti-institutionel og selvbestemt modstand i antagonistisk position til såvel de kapitalistiske samfundsforhold som til stalinismen i DDR.

• (læs også "Den autonome bevægelse i Vesteuropa"  og "Autonomi - en politisk begrebsbestemmelse" )

Antifa & anti-nationale grupper

Der skete en udkrystallisering af autonome antifa-grupper på den ene side og en anti-national autonom strømning på den anden side. Baggrunden for den første var frem-komsten af stærkere nazistrukturer i  eks-DDR. Der udviklede sig store pogromer med udgangspunkt i byen Hoyerswerda i den østlige delstat Sachsen den 17. – 23. september 1991, og efterfølgende en hel serie af racistiske optøjer. Den største var i Rostock, august 1992, hvor et huskompleks med vietnamesiske studerende og immigrantarbejdere blev angrebet af tusinder af racister i flere dage i træk.

Den anden strømning der dukkede frem var en anti-national strømning, som senere deltes i anti-imperialistiske internationalister og såkaldte ”anti-deutsche” grupper. Sidstnævnte strømning udviklede sig hurtigt væk fra de oprindelige autonome, anti-imperialistiske positioner og forsvarede indædt staten Israel mod ”venstrefløjens strukturelle antisemitisme”.

Den anti-nationale strømning var resultat af den fremherskende nationalchauvinistske grundstemning i Tyskland, der minimerede venstrefløjspositioner til en yderst arginal størrelse. 

Sommer 1991 gennemførtes et stort møde blandt autonome antifascistiske grupper fra hele Tyskland med det formål at organisere resterne af det autonome miljø i et fælles projekt med et anti-imperialistisk grundlag. I 1992 dannedes således Antifaschistische Aktion / Bundesweite Organisation (AA/BO).

Grundlaget var et sammensurium af autonome opstandsteser og anti-imperialistiske positioneringer, koblet sammen med 30´ernes antifascistiske organiseringsformer. (Læs også: "Tyskland: Politiets drab på en ung antifascist - et tilbageblik" ).

 Bundesweites Antifatreffen

I 1993 dannedes som et modsvar til denne ret stramme organiseringsansats: Bundesweites Antifatreffen (BAT), der i modsætning til de stramt organiserede antifa-grupper i AA/BO havde en del østtyske antifa-grupper som deltagende.

I 2001 opløstes AA/BO efter næsten ti års mange aktioner og delvis bemærkel-

sesværdige forankring i især Göttingen, hvor de kunne mobiliseres store dele af byens befolkningen. Dette angav samtidig krisen i den autonome antifascistiske bevægelse (udbrændthed, manglede perspektiver, ensporethed, etc.). Mange aktive fra dette spektrum valgte enten at blive passive eller også at deltage i de aktuelle sociale bevægelser.

Som for eksempel i atomaffaldsmodstanden Castor (1996 og frem til 2011) , der organiserede sabotage af atomaffaldstransporten fra det franske Haque til nordtyske Gorleben. 

(Læs også "Tyskland: Atomkraftmodstanden ruster sig til et hedt efterår" )     

    _____________________________________

• Nye landsdækkende venstrefløjs-organisationer

I kølvandet af denne omgrupperings – og opløsningsproces, opstod der i 00’erne tre nye landsdækkende strømninger, som i dag er de dominerende størrelser på den revolutionære venstrefløj. 

• Interventionistische Linke (IL)

"Interventionistische Linke" blev dannet som en organiseret sammenslutning af venstreradikale og postautonome grupper, der er aktive om temaer som racisme, genderpolitik, antikrigspolitik, og anti-imperialisme.

IL konstituerede sig i 2005 og består af tyske og enkelte østrigske antiracistiske og antikapitalistiske grupper. Deres første ildprøve var en stor militant blok „Make capitalism history“ ved G8-topmødet i Heiligendamm i 2007.

IL var sammen med den lille anarko-syndikalistiske "Freie Arbeiter Union" og regionale autonome grupper den organi-satoriske kraft bag atomaffaldsblokaderne ”Castor schottern” med omkring 7000 deltagere. IL er også med i organiseringen af ”Dresden Nazifrei”, NoNATO" - demonstrationerne i Strassburg, og nu aktuelt i Blockupy-Frankfurt.

Det karakteristiske ved IL er, at de søger alliancer/samarbejde med reformistiske kræfter (for eksempel  ”Retten til byen” i Berlin). IL er strikt anti-parlamentarisk og går ind for mangfoldighed i aktionsformer. IL bestræber sig på at udvikle en koordineret aktionsradius sammen med andre revolutionære kræfter for en global revolte i Europa.  

• Interventionistische Linke

•  UMS GANZE

Den anden nye landsdækkende organisering er organisationen 'UMS GANZE' ( Det handler om det hele!). Alliancen blev dannet i slutningen af 2006 for at ”organisere og gøre venstreradikal samfundskritik handlingsduelig”.

'Ums Ganze' betegner sig som ”Kommunistisches Bündnis” , altså en ”kommunistisk alliance” og de tilsluttede 12 regionale grupper kommer overvejende fra tidligere antifa-miljøer. I modsætning til Interventionistische Linke arbejder Ums Ganze ikke i alliance med borgerlige eller reform-orienterede systemimmanente / samfundsbevarende kræfter. 

Hovedaktiviteterne lægges i kampagner mod racistiske bevægelser (Pro-Köln og HOGSA, Pegida, etc.) og mod den tyske stats årlige Enhedsfest - som f.eks. i Bonn, hvor 'UMS GANZE' kunne mobilisere flere tusinde deltagere til protestdemo.

'UMS GANZE' har sammen med Wiens ”autonome antifa” været hovedorganisator af demonstrationer imod de højre-ekstremistiske korpsstuderendes årlige balfest i byen.

Alliancen er også en af de centrale kræfter i de kommende internationale demonstrationer mod Den Europæiske Centralbank i Frankfurt den 18.marts i år.

'UMS GANZE' arrangerer regelmæssige kongresser for at diskutere aktuelle temaer og teoretiske spørgsmål. Er i mange henseender inspireret af Zapatisterne og af Toni Negris/Michael Hardts ”multitude”. Deres sidste kongres ”No way out?” fandt sted i Frankfurt i slutningen af 2010.  

• UMS GANZE

Den ”Nye Antikapitalistiske Organisation” (Nao) blev dannet i 2013 - først og fremmest af grupper fra de trotskistiske og venstrefaglige spektra, samt nogle enkelte antifa-grupper som f.eks. den meget aktive ”Antifaschistische Revolutionäre Aktion" (ARAB) fra Berlin.  

NAOs formål er at ”indplantere en internationalistisk klassekamp-orientering” i den tyske revolutionære venstrefløj. Alliancens aktivitetsmæssige omdrejningspunkt er arbejde i virksomhederne og i fagforeningerne, samt kampen mod huslejestigninger.

AKTUELT har de en kampagne kørende i solidaritet med de kurdiske enklaver i det nordlige Syrien og de samler penge ind til våben for Rojava/Kobané og bidrager til en såkaldt ”repolitisering” af den revolutionære 1. maj-demo i Berlin. 

I modsætning til de første to alliancer 'Interventionistische Linke' og 'Ums Ganze' er NAO ikke anti-parlamentarisk og bliver kritiseret for at ville "opbygge en mere revolutionær pendant" til venstrefløjspartiet 'Die Linke'.

• Neue Antikapitalistische Organisation  * på facebook

_______________________________

Til slut:

Den tyske venstrefløj består derudover af uafhængige lokale og regionale grupper fra det anarkistiske, autonome og socialrevolutionære spektrum - som for eksempel:

• - den socialrevolutionære organisation ATESH i Hamburg
• - det anarko-syndikalistiske 'Freie Arbeiter Union' FAU i hovedsagligt Berlin og Nordtyskland, 
• - lokale uafhængige antifa-grupper og et hav af autonome netværk, medier og fristeder (Rote Flora!),
• etc.

Men det kræver et oplæg for sig... 

(al./ autonom infoservice)

 ______________

Et par supplerende artikler om den tyske venstrefløj 

• Tyskland: Politioffensiv mod uregerlig venstrefløj
• ”Jeg plejer at synge højt, når strisserne ransager min infoladen”
• RADIKAL - det tyske undergrundsmagasin er tilbage
• Brandanslag og nye ransagninger i Berlin