INTERVIEW med den amerikanske marxist David Harvey
______________
”... Merværdi produceres idag f.eks. i Bangladesh, mens profitterne realiseres i Walmart stormagasin eller i Apple Store i USA eller i Europa.
Kapitalismen gemmer en stor del af sin produktion væk, så vi ikke konfronteres direkte med de elendige arbejdsbetingelser i produktionen og de ekstremt lave lønninger. Koncernerne placerer produktionen i fjerntliggende lande og præsenterer os i vores del af verden for forholdsvis billige produkter.
- Men det gør os ikke til vindere! Nej, ganske vist holder man sig en anelse tilbage med løndumping hos os. Men det indhentes nemt igen, med kreditkort- og telefonkontrakter, med stigende forsikringsomkostninger og stigende huslejer...”
- En vis dosis kapitalismekritik hører i dag til den gængse engagerede holdning, at det ”ikke kan fortsætte på denne måde!”. Det ser ud til, at alle er enige om det - selv en del regeringspolitikere, konservative medie- kommentatorer og dele af de økonomiske fagblade. Dog uden at det forandrer noget som helst.
David Harvey: Så pessimistisk ser jeg det ikke. Når jeg sammenligner de forgangne 30 år med nutiden, så synes jeg egentlig, at der er sket ret meget.
Mange menneskers bevidsthed er lige nu ved at forandre sig ganske radikalt. Selvom de fleste ikke bliver marxister lige med det samme.
- Du bliver betegnet som ’neomarxist’. Hvad er forskellen til de klassiske marxister?
David Harvey: Jeg benytter mig ikke selv af dette begreb. En begavet marxist vil til hver en tid have de historiske transformationsprocesser i tankerne. Og arbejde videre
ud fra den metode som Marx og Engels har skabt. Det bliver man nødt til at tilegne sig for at kunne oversætte det til nutiden.
- Jeg kender kollegaer, som vi måske af gode grunde kan betegne som ”ortodokse marxister”. De klæber sig fast til teksterne og behandler værkerne som en slags bibel. Nogle af dem betegner mig som ”revisionist”. Men hvis det kommer fra denne kant, så opfatter jeg det som et kompliment.
David Harvey: Absolut! Jeg finder rigtig meget interessant stof heri. Der sker noget bemærkelsesværdigt såvel i USA som i Europa, som ikke har eksisteret før:
- En stor masse af studerende som fornyligt har afsluttet deres universitets- uddannelse, altså højt uddannede unge, gransker beskæftigelsesstrukturerne ganske nøje, blandt andet fordi de forsøger at finde et job, som de kan leve af. Og selv hvis det lykkes dem, oplever de enten, at deres arbejde er dårligt betalt eller ekstremt usikkert – eller jobbene er indholdsløse, simpelthen ikke noget værd.
- De beslutninger, som har indflydelse på vores verden, træffes andre steder. En god uddannelse er ikke så efter- spurgt, som mange gik og troede. Den høje arbejdsløshed blandt unge er jo også et kæmpe problem i Europa, især i de sydeuropæiske lande.
- Disse unge forsøger, også ud af nød, at udvikle en ny livsstil udenfor de kendte strukturer. Og de har en stor interesse i det, jeg betegner som ’kulturel produkt- ion’.
- Denne Do-it-yourself-begejstring ?
David Harvey: Ja, blandt andet. Der er helt klart tale om en revival af venstreorienterede tanker og idéer. Både ”Jacobin” og ”n+1” er i USA vigtige stemmer i samtiden. De unge teoretikere står idag overfor to store udfordringer : På den ene side nærmer de sig teorier, som forlængst er blevet stigmatiseret som anakronismer, og udformer på dette grundlag spændende tanker, meget klart, meget klogt.
- På den anden side er de konfronteret med journalistikkens problemestillinger: Hvordan er produktionsbetingelserne og distributionsmulighederne? De unge har en ganske udogmatisk indfaldsvinkel til dette. Det kan jeg godt lide.
- De har ikke lyst til maoisme eller trotskisme. Jeg kalder denne nye samfundskritiske generation ”den fritænkende venstrefløj”. De forbinder det bedste i marxismen med det bedste i anarkismen. Det er tankegods med dynamit ! Og for en gammel mand som jeg, er det ophidsende interessant.
- Din nye bog er også ret spænnende. Du anvender det dialektiske princip på kendsgerninger, vi kender fra hverdagen. De ”17 modsætninger” inddeles i tre grupper: * De grundlæggende modsætninger, der holder sig tæt til Marx’ teorier, * de bevægelige modsætninger, som vi mærker særligt tydeligt lige nu i vores tid, og * de farlige modsætninger, der fremover kan give os søvnløse nætter. - Hvilken modsætning holder du allermest af at beskæftige dig med?
David Harvey: Det er et morsomt spørgsmål. Man kan ikke betragte den ene modsætning, uden også at skulle forholde sig til de øvrige. Min yndlings- modsætning er altså: At alle modsætningsforhold hænger meget modsætningsfyldt sammen.
- Har du ikke en favorit, som du især godt kan lide at tale om?
David Harvey: Ja altså, der er modsæt-ningsforhold, som jeg foretrækker – fordi de normalt ikke får den nødvend- ige opmærksomhed. Den grundlæg- gende modsætning mellem brugsværdi og bytteværdi.
- Et eksempel ... ?
David Harvey: Lad os tage uddann- else. Uddannelse bliver idag gjort til en vare, som man skal have råd til for at kunne få. Uddannelse er idag så efter- tragtet en ting, fordi den på de foran- drede arbejdsmarkeder spiller en afgør- ende rolle, sådan som bilen gjorde før i tiden. For middelklassen var bilen også et produktionsmiddel, en investering i deres værdi som arbejdskraft. Idag er et kørekort ikke nødvendigvis vigtigt for ens job. Det er uddannelse til gengæld.
- Og kapitalismen ved lige præcist, hvordan uddannelsens brugsværdi tilføjes en bytteværdi. Hvordan man tjener penge på uddannelse. Privatisering af uddannelses- institutionerne samtidig med at man forsømmer de offentlige skoler, de forkommer simpelthen: Således gør man noget, der var et kollektivt gode, til en efterspurgt vare. - Der findes andre muligheder, som man desværre må betale for: Særlige læremidler, ekstra undervisning og vejledning – som alt sammen kan gøres til en god forretning. Her skabes et helt nyt marked for business og profit.
- Sådan som det også fungerer ift. landgrabbing eller patenter på gener. Tidligere offentlige goder bliver privatiseret. Det er kapitalakkumulation på vejen til ekspro- priation.
- Faktisk går princippet om ”kapital akkumulation på vejen til ekspropriation” som en rød tråd igennem deres bog . Men mange mennesker forbinder vel sagtens rent instinktivt ordet ’ekspropriation’ med socialisme eller kommunisme ?
David Harvey: Ikke desto mindre er det en af kapitalistklassens væsentligste strategier. Den blev allerede brugt under kolonialismen, dengang på særlig dramatisk vis. I nutiden kan man betragte det som en modsætning mellem produktion og realisering.
- F.eks. kan merværdi idag produceres i Bangladesh, mens profitterne realiseres i Walmart stormagasin eller i Apple Store i USA eller i Europa. Kapitalismen gemmer en stor del af sin produktion væk, så vi ikke konfronteres direkte med de elendige arbejdsbetingelser i produktionen og de ekstremt lave lønninger.
- Koncernerne placerer produktionen i fjerntliggende lande og præsenterer os i vores del af verden for forholdsvis billige produkter. Men det gør os ikke til vindere ! Nej, ganske vist holder man sig en anelse tilbage med løndumping hos os. Men det indhentes nemt igen, med kreditkort- og telefonkontrakter, med stigende forsikrings-omkostninger og stigende huslejer.
- Enhver lønstigning, som kapitalistklassen altid beklager sig over er ”konkurrenceforvridende”, bliver lynhurtigt udlignet på denne vis. Produktionen kan i vores sfære være forholdvis dyr, men det går ikke på bekostning af realisering af profitterne.
Her kommer vi igen til privatiseringen, som forvandler fælles, kollektive værdier til privatejendom. Det gælder ikke kun for uddannelse, det gælder også sundhedsvæsenet, energisektoren ... altså produktion og realisering: Dette modsætning er der alt for lidt opmærksomhed på idag. Jeg er meget optaget af netop denne.
_________________________
Anden del af interviewet med David Harvey:
David Harvey: ”Vi må finde nogle mere slagkraftige
løsninger”
David Harvey i diskussion:
______
Relateret
autonom infoservice:
- Banditternes klub: Finansmarkedets magtfulde skyggeverden bag ny valutasvindel
- Derivater? Hedgefonds? Ratings? .... suk og gab, hvad for noget?? - en introduktion til kapitalens begrebverden
- ”Gældsætning som et moralsk våben” (Interview med Michael Hardt, del 1)
-
”Man kan slet ikke være del af konsumsamfundet uden at være forgældet.” (Interview med Michael Hardt, del 2)
Kommentar schreiben