Tunge skygger over Brasilien

Latinamerikas engang stærkeste økonomi glider stadigt hurtigere ind i krisen.

Økonomiske eksperter regner med en samlet produktivitets tilbagegang på 1,2 procent og en inflationsrate på 8,47 procent.

Som reaktion på krisen vedtog regeringen, under ledelse af præsi- dent Dilma Rousseff fra ’Arbejder- partiet’ at spare ca. 155 milliarder kroner i de offentlige udgifter. Flere politikere fra partiets venstrefløj advarer mod, at den nye kurs er ”en leg med ilden” og ”unødvendig”.

• Alt imens ruster fagbevægelsen, de sociale bevægelser og landets udenomsparlamentariske venstrefløj sig til et hedt efterår – med generalstrejker og direkte aktioner.

Blot et halvt år efter at den tidligere venstrefløjs byguerilla-aktivist Dilma Rousseff blev genvalgt som Brasiliens præsident, tegner der sig et dystert billede for Brasiliens fattige.

Det er første gang i 10 år, at den ekstreme fattigdom i Brasilien igen er stigende. Ifølge det internationale tyske forskningsinstitut Ipea er antallet af ekstremt fattige i Brasilien steget med 3,68 % til 10,4 millioner mennesker i perioden 2012 til 2014 (Svarende til 5,5 procent af i alt 202 millioner indbyggere).

______________________

” Det er ikke retfærdigt, at de mest fattige lag i befolkningen skal betale regningen for krisen”

I maj 2015 vedtog regeringskoalitionen under ledelse af "Arbejderpartiet" (Partido dos Trabalhadores - PT) et spareprogram på omkring 155 milliarder kroner. Dette betyder bl.a. nedskæringer i arbejdsløshedsunderstøttelsen, i de offentlige investeringer i sundheds – og uddannelsesvæsen samt en reduktion i det førhen lovede statslige boligprogram.

Dilma Rousseff forsvarer hendes regerings krisepolitik med det sædvanlige erhvervs-orienterede mantra, at ”indskrænkningerne er nødvendige, for at det igen kan føre til vækst”. 

Kritikerne frygter derimod alvorlige beskæringer af arbejdernes og de arbejdsløses tilkæmpede rettigheder. I en fælles henvendelse til regeringen fra en alliance af basisfagforeninger, og landets store ”Bevægelse af landarbejdere og jordløse” – ”Movimento dos Trabalha- dores Rurais Sem Terra” (MST) samt en række intellektuelle, protesteres der imod sparepolitikken: ”Det er ikke retfærdigt, at de mest fattige lag i befolkningen skal betale regningen for krisen”, hedder det i erklæringen.

Også sekretæren for ”Solidarisk Økonomi” i det nationale arbejds-ministerium, Paul Singer, udtalte en skarp kritik af regeringens kurs, i det han betegnede sparprogram- met som ”fuldstændigt unødvendigt” og ”asocialt”. Paul Singer, som er født i Østrig og tidligere var en engageret faglig funktionær, advarer mod faren for splittelse af Arbejderpartiet. Samtidigt kritiserer Brasiliens store fagforbund Central Única dos Trabalhadores - CUT  Arbejderpartiets ledelse. De skriver således i en aktuel pressemeddelelse: ”Regeringen har valgt et kursskifte i sin hidtidige økonomiske politik ved at angribe arbejdernes rettigheder og uden at føre en dialog med fagbevægelsen”.  

Arbejderpartiet har mistet tilliden

På Arbejderpartiets netop overståede kongres i Salvador da Bahia, den 11.-13. juni 2015 blev den udbredte kritik fra de sociale bevægelser ned-  dæmpet af flertallet af ledelsen med henvisning til de ”objektive ramme-  betingelser”...

Partiet, som for 35 år siden vedtog et socialistisk program for at ”gøre op med de borgerlige partiers dominans og kæmpe for et socialistisk demokrati”, står i dag overfor sin værste krise. På grund af korruptionsskandaler og nedskæringer af tilkæmpede sociale og politiske landvindinger har partiet mistet tilliden fra store dele af befolkningen. Det er i dag kun de færreste, der tror på, at Arbejderpartiet – PT vil vende tilbage til dets tidligere socialistiske positioner.

         Koalitionspartnerens ”snigende magtovertagelse”

Arbejderpartiets handlingsmuligheder er ifølge forskellige kommentatorer begrænset på grund af det manglende flertal i det brasilianske forbundsparlament. Arkitekten bag spareprogrammet er finansminister Jaoquim Levy fra koalitionspartneren, det centristiske midterparti ”Partido do Movimento Democrático Brasileiro” – PMDB. Han er tidligere bankdirektør og kendt for sine udprægede neoliberale holdninger.

Partiet har udover af stille de fleste senatorer også kunnet indtage posterne som formanden for senatet og parlamentet. Mange opfatter PMDBs tiltagende indflydelse som en ”snigende magtovertagelse” af regeringskoalitionen.

Partiet, som udover en strikt neoliberal politik ikke har nogen klar ideologisk profil, gør i stigende grad sin indflydelse gældende i tæt samarbejde med andre konservative partier. Et typisk udslag af denne tendens er den for nyligt vedtagne sænkning af den kriminelle lavalder fra 18 til 16 år...