Berlin: Kampen for frirum

"Forsvar de oprørske strukturer -  skab solidariske bydele"
"Forsvar de oprørske strukturer - skab solidariske bydele"

Det skulle være en "kampberedt, kraftfuld demo“ til forsvar for byens socialrevolutionære og  antifascistiske frirum.

Og det blev det også. Omkring 4.000 mennesker demonstrerede lørdag, d. 6. februar 2016 mod bystyrets gentrificeringspolitik og politiets konstante overgreb.

 

(Forstør ved at klikke på billedet)

  • Demoens motto var "Forsvar de oprørske strukturer – skab solidariske bykvarterer!“

Den mest effektive reklamering for demoen i lørdags (6. februar) kom ironisk nok fra politiet og bysenatoren selv.

Gennem flere dage i januar måned har den konservative bysenator Frank Henkel (CDU) hensat den nordlige del af  Berlins bydel Friedrichshain i sand belejrings- tilstand. Uden ransagningskendelser blev en hel række venstrefløjskollektiver og boliger stormet af politiet. Deriblandt en politiraid mod det bz'atte hus i Rigaer Strasse 94. Her beslaglagde politiet bygge - og brændselsmaterialer, der blev deklareret som "farlige genstande“ og beboerne blev groft chikaneret.

"Denne bydel er vores hjem, og vi sætter alt ind på, at det forbliver med at være det“ , råbte en taler ved demoens opstart. "Det nye i de aktuelle konfrontationer er, at myndighederne åbent indrømmer, at de i takt med gentrificeringen ønsker at fjerne ikke-ønskede lejere fra bydelen. Deres politiske koncept er, at satse på stigende huslejer, at fortrænge de oprindelige beboere – fordi kvarteret er en torn i øjet på de herskende".

Blandt de som har ytret deres solidaritet med husprojekterne i Friedrichshain er blandt andet infoladen M99 i Kreuzberg og Friedel 54 i Neukölln, der selv står overfor trusler om rydning.   

  • "Vi vil ikke overlade gaderne til den venstreorienterede mob“  (Bysenator Frank Henkel)

BZ'at hus i Rigaerstrasse 94 i Berlin Friedrichshain
BZ'at hus i Rigaerstrasse 94 i Berlin Friedrichshain

Dagen efter demonstrationen kom så den officielle reaktion fra bysenator Frank Henkel, der udtalte: "Vi vil ikke overlade gaderne til den venstreorienterede mob“.

Han refererede til et par ødelagte luksus- biler i bydelene Kreuzberg og Neukölln og betegnede det som „Venstreorienterede terroraktioner“

'Foreningen af lejere i Berlin' ser ander- ledes på sagen. De skriver blandt andet : "Mens kriminelle udlejere får frie tøjler, har bysenatoren indledt en kamp mod de sidste rester af venstrefløjens subkultur. Politiovergrebene i Friedrichshain for nyligt afsporer fra de virkelige problemer i vores kvarter og vores by.“ 

(al./ autonom infoservice)

           _______

         Relateret