Endnu en politiagent afsløret i Hamburgs venstreradikale miljø

Indenfor de seneste 18 måneder er tre undercover politibetjente blevet afsløret af en 'researchgruppe’ fra Hamburgs venstrefløjsmiljø.

Den seneste er Astrid Oppermann fra Hamburger Landeskriminalamt (LKA), som under dæknavnet "Astrid Schütt” siden 2006 har været aktiv i forskellige venstreradikale grupper og tilholds- steder.

I april 2013 trak hun sig ud af miljøet med den begrundelse, at hun ville bosætte sig i Italien. I oktober samme år vendte hun ifølge researchgruppen tilbage til Hamburg og er nu igen aktiv i polititjenesten i politipræsidiet i bydelen Alsterdorf.

  • Her er historien om politiagenten "Astrid Schütt”. 

___________________________

"Astrid Schütt” eller Astrid Oppermann som politiagenten (på tysk: "Verdeckte Ermittlerin" – VE) i virkeligheden hedder, er den tredje undercover, som en ’researchgruppe’ indenfor det autonome, venstreradikale miljø har afsløret inden for de sidste 18 måneder.

 


  • De andre to afslørede undercover politikvinder er: 

”Irsi Schneider” / Iris Plate, der agerede i det venstreradikale miljø i Hamburg i årene 2001 til 2006

____________________

Se autonom infoservice: Hamburg: Mangeårig aktivist i ’Rote Flora’ afsløret som politiagent 

 

”Maria Block” / Maria Böhmichen, der agerede som politiagent 2008 til 2012 . Under infiltrationen var politiagenten Maria Böhmichen bl.a. i Danmark og blev angiveligt også anholdt af dansk politi under COP15-klimatopmødet i december 2009 i København.

 ______________________

Se modkraft: Tysk undercover-agent opererede i Danmark under klimatopmødet”   

  • Billede tv.: Under infiltrationen var Maria Böhmichen bl.a. i København og blev angiveligt også anholdt af dansk politi under COP15-klimatopmødet i december 2009.
  • Billede th.: I "Polizeispiegel" fra 2003 ses Maria Böhmichen i aktiv polititjeneste 

______________________

Knyttede kontakt til en lokal antifascistisk ungdomsgruppe

Den dengang 24-årige Astrid Oppermann alias "Astrid Schütt” knyttede i slutningen af 2006 de første kontakter til Hamburgs venstreradikale miljø i ”Café Flop”, der er del af ungdomscentret ”Unser Haus”. Her søgte hun især kontakt til den lokale antifa - ungdomsgruppe.

Efter initiativet opløste sig på grund af interne uenigheder, tog politiagenten sammen med nogle unge aktivister til bydelen Altona, hvor hun blev aktiv i den antifascistiske ungdomscafé ”Mafalda” , der var del af et større bofællesskab. 

  • Det autonome kulturcentrum 'Rote Flora'

Indtil afslutningen af sit undercover virke i april 2013 var Astrid Oppermann aktiv i forskellige venstreradikale projekter. Blandt andet i ’Rote Flora’ og husets aktive antirepressionsgruppe.

Her deltog hun i forberedelse af en husbesættelse og deltog regelmæssigt i ’Rote Flora’s husplenum samt i autonome stormøder i huset. Ifølge researchgruppen var Astrid Oppermann ”siden slutningen af 2010 tilstede i samtlige gruppediskussioner og aktiviteter med udgangspunkt i ’Rote Flora’. Ved møderne skrev hun flittig med og adspurgt hvorfor hun gjorde det, henviste hun til hendes glemsomhed ift. påtagede opgaver... 

ROTE FLORA  i Hamburg 2016 - 27 år med alternativ kultur og oprør
ROTE FLORA i Hamburg 2016 - 27 år med alternativ kultur og oprør

Hun var ovenikøbet med til at danne en nu ikke længere eksisterende antifascistisk gruppe: ”Nella Faccia”. Ifølge researchgruppen var det afgørende for den dengang 24-årige politiagents arbejde, at hun fortrinsvis arbejdede sammen med helt unge aktivister, der ”ikke havde tilstrækkelige erfaringer i omgåen med sikkerhedskriterier indenfor politisk militante strukturer”.

Det lykkedes derfor for hende uden at vække mistanke at opsamle informationer, observere og udfærdige rapporter om disse unge aktivister, der forsvarede sig mod byens nazibander.

Den første vage mistanke opstod, da nogle aktivister i hendes bolig fandt en hengemt nærkampsknippel – en såkaldt ”Tonfa”- som politiet benytter sig af (billede tv.)  ”Disse uklarheder blev dog dengang ikke tilstrækkeligt undersøgt” , skriver researchgruppen i dens beretning om sagen.

I april 2013 trak Astrid Oppermann sig pludseligt tilbage fra de politiske strukturer, indtil hun i oktober 2013 vendte tilbage til polititjenesten. Efter research- gruppens vurdering har Astrid Oppermann afløst den afslørede politiagent Iris Plate , som var sat til at udspionere venstreradikale grupper, der angiveligt skulle være aktive i militante aktioner. I perioder var de to politiagenter aktive i de samme miljøer.

  • Lukning af miljøerne udadtil – ingen løsning mod politiagenter

Aktivister i såvel ’Rote Flora’ som i det bz’atte ”Centro Sociale” i Hamburgs Karolinen-kvarter slår dog samstemmende fast, at det at lukke miljøerne udadtil, ikke er nogen løsning overhovedet. Tværtimod er åbne, gennemskuelige og aktive strukturer også den bedste måde at beskytte sig modr fordækte operationer.

Hamburgs venstreradikale miljø vil dermed forebygge, at politiagenternes infiltration spreder paranoia og indbyrdes mistro. Researchgruppen betoner, at man bør omgå mulig mistanke om undercover-virksomhed med omhu.

Gruppen anbefaler i den forbindelse en seriøs, fair og transparent opklaring af en opstået mistanke, der under visse forudsætninger må koordineres med andre sammenhænge, som den pågældende er/var aktiv i. Researchgruppens arbejde og erkendelser er tænkt som metodisk bidrag til diskussionen af og erfaringsformidling om politiets undercover praksis i de revolutionære miljøer.

(ikh. , al./ autonom infoservice)

___________________________

Impressioner fra Hamburgs venstreradikale miljø (Forstør ved at klikke på billedet):