Storbritannien: Brexit, Lexit – "In" eller "Out" af EU?

Der er allerede skrevet op og ned af stolper for eller imod Storbritanniens udtræden af EU.

Men der er kun få danske medier, som har interesseret sig for de forskellige holdninger indenfor den britiske fagbevægelse og venstrefløjen i forbindelse med  folkeafstemningen den 23. juni.

Fronterne i den britiske fagbevægelse og venstrefløj er i de senere dage blevet mere tydeligt. Mens størstedelen af de britiske fagforeninger og ledelsen af Labour Party argumenterer for at blive i EU, så kæmper nogle socialistiske partier, valgalliancer samt progressive fagforeninger for et ”venstreorienteret exit” af EU. 

  • Andre dele af den britiske venstrefløj forholder sig kritisk til Lexit - kampagnen for udtræden af EU. Læs interviewet med en socialistisk feminist

UPDATE: 51,9 procent: OUT  -  48,1 procent: IN. * Se også erklæringen fra dele af den britiske venstrefløj, der aktivt agerede for et 'Brexit'

  • Pro & kontra "Brexit"

Labours progressive partichef siger nej til "Brexit" 

Labours nyligt valgte partichef Jeremy Corbyn fra partiets venstrefløj, har i en fjernsynstale fornyligt fastslået sin position i EU spørgsmålet.

Han ser EU som en internationalistisk alliance, indenfor hvilken man må kæmpe for et venstrefløjsflertal. Et ”Brexit” er først og fremmest til fordel for de britiske konservative, der vil benytte en evt. udtræden af EU til at afskaffe lønarbejdernes rettigheder i stort omfang. EU trænger ganske vist til at blive reformeret, men er ikke desto mindre garant for en række sociale rettigheder. Derudover kan man ikke gøre EU ansvarlig for neoliberalismen i Storbritannien. Det er ikke EU men de britiske konservative, som har privatiseret jernbanerne.   

           __________________________

  • ”EU fremmer systematisk løn- og social dumping...”

Transportarbejdernes fagforening siger Ja til "Brexit"

Transportarbejderfagforeningen (The National Union of Rail, Maritime and Transport Workers – RMT , ca. 82.000 medlemmer) har et helt andet syn på dette.

De påpeger, at det er et direktiv fra EU, som har leveret de konservative det juridiske grundlag for at kunne gennem- føre privatiseringen af jernbanerne. 2012 er disse juridiske retningslinjer blevet yderligere skærpet med kravet om ”konkurrence på jernbanedriften”.

Transportarbejdernes generalsekretær Mick Cash erklærer i den nyeste udgave af fagforeningens avis, at EU systematisk fremmer løn- og social dumping: ” Flere og flere arbejdere lider under resultaterne af denne politik med konstante angreb på jobs, lønninger og arbejdsforhold”.

Transportarbejderfagforeningen har siden 1979 kæmpet mod EU. Dengang var EU-fjendtlige holdninger mainstream i den britiske arbejderbevægelse. Labour Party var i 1975 modstander af, at Storbritannien gik ind i EU og i 1993 afviste Jeremy Corbyn Maastricht traktaten.  

  • ”TUSC - koalitionen af progressive fagforeninger og venstrefløjsorganisationer”

De fleste fagforeningsspidser og ledelsen i Labour Party går ud fra, at de konservative sidder fast i sadlen. På trods heraf forsøger de progressive dele af fagbevægelsen at opbygge sammen med venstrefløjsorganisationer en modvægt til den nuværende regering.  

 

Som led i dette støtter Transportarbejderfagforeningen valgalliancen ”Fagforenings og socialistisk koalition” (TUSC), som i de senere år er gået sammen om at opstille kandidater til byrådsvalgene, der er klare modstandere af de massive kommunale spareforanstaltninger.

Denne alliance støttes af bl.a. RMT, tidligere Labour borgmestre, samt venstrefløjs-organisationer som Socialist Party og Socialist Workers Party, det britiske kommunistparti CPB, etc. TUSC står for en ”socialistisk argumentation for at forlade EU”.

  • Fagforbundsbosser og Labours ledelse støtter pro-EU kampagne 

Blandt venstrefløjens EU-modstandere ser man folkeafstemningen som en chance for at komme af med regeringen. Men Jeremy Corbyn og flertallet af Labours ledelse ser slet ikke denne oplagte chance, fordi de sover og fordi de ikke vil, lyder kritikken.

Fagforbundsbosserne i Trades Union Congress - TUC (LO-ledelsen) har fornyligt gjort deres position i EU spørgsmålet klart: Politiske indrømmelser fra regeringens side er en betingelse for, at de indgår i en fælles kampagne med regeringen for at forhindre, at Storbritannien forlader EU.

Prompte har regeringen trukket dele af deres forslag til en antifagforeningslov tilbage. Den ærkekonservative premier-minister David Cameron har brug for arbejderorganisationen i sin pro-EU kampagne.  

___________________________

Den parti-interne opposition i Labour: "Labourleave"

  • "Exit Left"

Derudover støtter transportarbejderfagforeningen initiativet "Exit Left“ ( Udgang til venstre), som støttes af bl.a. fagforeningen ”Associated Society of Loco- motive Engineers and Firemen” (Aslef ), samt en del  revolutionære venstrefløjs organisationer og venstrefløjs publikationer.

Denne alliance står også for et socialistisk alternativ til at forblive i EU og henviser til Grækenlands erfaringer. Her ser man tydeligt, hvorfor EU og dets institutioner er arbejderbevægelsens og venstre- fløjens fjender og ikke en progressiv alliancepartner.

  • ‘The Left Leave Campaign – Lexit’ på facebook

(ikh., shaggie, al. / autonom infoservice)


Andre dele af den britiske venstrefløj, som for eksempel det Enhedsliste-lignende parti Left Unity , der deltager i "in"- alliancen Another Europe is Possible , forholder sig kritisk til den venstreorienterede kampagne for udtræden af EU. Først og fremmest på grund af "venstre-nationalistiske tendenser" i den britiske og europæiske venstrefløj. En af disse kritikere er Camila Bassi. 

__________

INTERVIEW med Camila Bassi - lektor i humangeografi ved Sheffield Hallam University, socialistisk feminist .

  • I din blog har du kritiseret Socialist Workers Party (SWP) og den såkaldte "Lexit" - kampagne – altså den venstreorienterede kampagne for udtræden af EU. Hvorfor ?

Camila Bassi: "Lexit" - kampagnen er organiseret af nogle britiske trotskister og enkelte stalinistiske strømninger. Årsagen til at grupper som Socialist Workers Party (SWP) og Socialist Party (SP) indtager en venstre-nationalistisk position, ligger i den stalinistiske idé om ”socialisme i et land”.

- En anden grund til SWPs og SPs positioner er den forkerte forestilling om, at en udtræden af EU vil forbedre betingelserne for den britiske arbejderklasse, fordi den konservative regering så vil løbe ind i en alvorlig krise. Men faktisk er det modsatte snarere tilfældet: Hvis ”Leave”-kampagnen vinder og Storbritannien forlader EU, vil det betyde en stor sejr til højrefløjen. Parolen ”Britain out” artikulerer intet andet end racistisk nationalisme.  

  • Hvad forbinder de venstreorienterede og de højreorienterede EU modstandere i Storbritannien med anti-EU populisterne i andre europæiske lande?

Camila Bassi: Den britiske situation står i direkte forbindelse med den voksende anti-europæiske populisme og racistiske nationalisme, der ser nationalstaten som den eneste beskyttelse mod globaliseringens farer. Det er en populisme, som forsøger at indskrænke rum og at dreje tiden tilbage. Det er et dybt reaktionært tilbageslag, en proces som den potentielle desintegration af Europa kun er en mindre del af.

  • Hvordan argumenterer venstrefløj og højrefløj i valgkampen, når det drejer sig om flygtninge?

Camila Bassi: På den ene side frygter højrepopulisterne en ”invasion” af flygtninge og gør EU ansvalig for dette. På den anden side ser den venstrefløj, som går ind for et ”Lexit”, EU som den største fjende for de mennesker, der flygter fra krig, forfølgelse og fattigdom for at finde et bedre liv i Europa.

- Central i mainstream-kampagnen for at forlade EU er den indirekte, men også åbne racisme overfor immigranter og flygtninge, der omtales som årsagen til de sociale og økonomiske problemer for befolkningen i Storbritannien. Det fører til, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved den britiske regerings nedskæringspolitik.

- Noget lignende sker på venstrefløjen: Dens vigtigste argument, at EU er inkarnationen af neoliberalisme. Også dette argument skåner i virkeligheden den britiske regering for kritik.

  • Hvordan vil du karakterisere den vælgergruppe, som støtter kampagnen for at forlade EU og hvilken rolle spiller den britiske arbejderklasse ?

Camila Bassi: Arbejderklassen i England og Wales, der altid har stemt på Labour, bliver i stadig højere grad tiltrukket af højrepopulistiske partier som f.eks. Ukip (UK Independence Party).

- Mens skotterne formodentlig vil stemme imod at forlade EU. Hvorfor er sådan? Det er resultatet af, at Labour Party er rykket til højre under Tony Blair og samtidig er det resultat af svaghed og inkompetence i en organiserede radikale venstrefløj og ikke mindst af arbejderbevægelsens mange nederlag.

- Det spiller også en rolle, at den racistiske tone i omgangen med den europæiske flygtningekrise, er blevet salonfähig. Et står fast: Det er arbejderklassen, som til syvende og sidst bestemmer folkeafstemningens valgresultat.

  • I artikel rækken ”Dear Britain” lader dagbladet The Guardian prominente intellektuelle og filosofer komme til orde i anledning af den kommende folkeaftemning. Slavoj Zizek plæderer for en fælles europæisk venstrefløj. Sådanne tanker kommer også fra bla. den forhenværende græske finansminister Yannis Varoufakis, som med initiativet ”DiEM25” har lanceret et venstreorienteret proeuropæisk projekt. Hvad mener du om det ?

Camila Bassi: Såvel Zizek som Varoufakis har i princippet ret. En paneuropæisk venstrefløj kan kæmpe for et andet Europa, arbejderklassernes Europa. Er det muligt? Ja, det tror jeg, det er – for dermed udbygges netværket mellem de forskellige arbejderkampe, idet fagforeninger og venstrefløjsgrupper og organisationer mobiliseres i fælles modstand.

- DiEM25-manifestet siger det helt rigtigt: ” EU bliver enten demokratiseret – eller det falder fra hinanden”. Europas sammenbrud forårsaget af tsunamien af fremmed- fjendtlige nationalismer ville være et forfærdeligt tilbageslag for det historiske fremskridt.

___________________________

(Interviewet er et mindre udrag af et længere interview med Camila Bassi i ugeavisen  Jungle World Nr. 24, 16. Juni 2016 . Oversat og forkortet af ikh/autonom infoservice) 

UPDATE

  • Statement fra dele af den britiske venstrefløj, der aktivt agerede for et 'Brexit':
    ________________
    Statement on the Leave Vote

The Leave vote is above all else a rejection of the entire political establishment by millions of working class people who have been left to suffer austerity for decades with few defenders among the mainstream parties.
This is now a social crisis of the first order. Every institution of the British establishment backed Remain. The Tory party, despite professions of unity, is beginning an internal war. 'It's a hammer blow to Cameron', reported the BBC this morning. Osborne is already talked of in the past tense.
This could have been a great Labour crusade if it had put itself at the head of this working class revolt but the Blairites forced Jeremy Corbyn to abandon his long held opposition to the EU.
This has left the right to claim a victory which is not in truth theirs. Nearly 17 million people voted Leave, but only 3.8 million voted UKIP at the last election. But it is up to the left to now put itself squarely at the centre of opposition to the Tories and the right.
If you don't want the racists to be the face of today's result, then don't let them. There is a significant proportion of those who voted Leave that did so on the basis of opposing the austerity and the neoliberal order that has directly impacted their lives and is part and parcel of the EU. Don't be so quick to paint millions of people with the same brush as Farage.
Many on the left voted Remain for understandable reasons in a very divisive referendum. It is now time to unite around the most elementary demands that millions of working people will readily support.
The ONLY thing the left can do now, is to rally around this result and take the fight to the Tories.
End austerity now! *  Cameron must resign! *  General election now! *  No more 'Fortress Europe' - equality for migrant workers!
8.30am Friday 24th June.