Folkeafstemning i Colombia: Nej til fredsaftalen med FARC

Et knebent flertal på 50,2  procent af de afgivne stemmer sagde søndag, den 2. oktober 2016 'NEJ' til den fredsaftale, som den colombianske regering for nyligt har indgået med guerilla- bevægelsen FARC.

Landets konservative statschef Juan Manuel Santos og FARC vil fortsætte freds- processen.  

Regionale forskelle

Ikke kun det knappe flertal afspejler polariseringen i Colombia. Også de regionale forskelle viser, hvor splittet landet er. Det var først og fremmest i de områder, som i særlig grad har lidt under den 50 år lange væbnede konflikt, at et flertal stemte for fredsaftalen.

I departementerne Nariño og Cauca ved Stillehavskysten stemte omkring 2/3 af de deltagende vælgere 'ja' til fredsaftalen. Også i nord, øst og syd var der mange steder mere end 60 procent, som stemte 'ja' til aftalen. Derimod var der i provinserne i den centrale del af landet et klart flertal imod fredsaftalen – undtagen i hovedstaden Bogotá og i departementet Boyaca.

Kampagnen imod fredsaftalen

Colombias tidligere præsident Alvaro Uribe har ledet den ekstreme højrefløjs kampagne imod fredsaftalen med begrundelsen om, at den bl.a. indeholder en generel amnesti til samtlige FARC-medlemmer, som ikke har "begået krigs- forbrydelser" .

"Jeg giver ikke op"

I en tale søndag aften (billede tv.)erklærede statschef Juan Manuel Santos, at han fortsat vil arbejde for en afslutning på den væbnede konflikt : "Jeg giver ikke op. Til det sidste minut i min embedstid vil jeg arbejde på at skabe fred, for det er vejen til at kunne efterlade vores børn et bedre land" , erklærede han omgivet af regerings- medlemmer.

Den eksisterende aftale om våbenstilstand er stadig gældende. Santos erklærede, at han omgående vil rådføre sig med alle politiske kræfter og først og fremmest lytte til argumenterne hos den del af befolkningen, som har stemt 'nej' til fredsaftalen. "Alle uden undtagelse vil fred", hævdede statschefen. "Nu må vi sammen beslutte, hvilken vej vi skal gå, for at gøre freden mulig".

 "Freden vil sejre“

I Havanna, hvor fredsforhandlingerne er foregået siden 2010, ytrede talspersonerne fra FARC sig skuffede over valgresultatet.

Mindre tilbageholdende end statschefen sagde den øverste guerilla-commandante Timoleón Jiménez (billede tv.) at " destruktive kræfter har sat sig igennem – kræfter som "sår had og vrede“ .

Ved deres nationale konference i september besluttede FARC at transformere sig til en legal, ikke-væbnet politisk bevægelse. Denne vej vil de fortsætte , skønt freds- aftalen blev nedstemt ved folkeafstemningen forleden. "Det colombianske folk, der drømmer om fred, kan regne med os“ , erklærede commandante Jiménez - "Freden vil sejre“.  

• Ikke alle af FARCs medlemmer støtter fredsaftalen

Overalt i landet dannes p.t. nye væbnede grupper og den gamle guevaristiske (*) guerillabevægelse Ejército de  Liberación Nacional / ELN får øget tilslutning fra aktivister, der ikke ønsker at stoppe den væbnede kamp nu.

Blandt andet fordi de frygter at blive ofre for de højreekstremistiske dødspatruljer, hvis de indvilger i at aflevere deres våben. Men også fordi de mener, at fredsaftalen mangler en garanti for mere social retfærdighed i landet.

(*) Se tidsdokumentet: Che Guevara - Mod strømmen

• Aktuelle kampe mellem FARC og regeringsstyrker

Trods fredsaftalen er den væbnede modstand ikke endegyldigt slut i Colombia. Det viser sig bla. i den lille provinsby Toribio, som gennem årene har været skueplads for heftige kampe mellem FARC og regeringsstyrkerne. For tre uger siden dukkede de første ELN paroler op på byens husmure. Guerillaorganisationen, der har omkring 2.000 væbnede aktivister, har indtil i dag ikke været present i denne region...  (shaggie/autonom infoservice)