Diskurs. ”Kvindeforskningen blev institutionaliseret og muterede til 'Gender Studies' ...”

Roswitha Scholz er journalist og forfatter. Var med til at grund- lægge tidsskriftet »Exit!«, hvor hun idag er del af redaktionen.

Hun blev kendt som værdikritisk feminist, da hun i 1992 offentlig- gjorde sin teori om afspaltning af det kvindelige, af husarbejdets værdi, af det abstrakte arbejde i det vareproducerende patriarkalske system.

• I dette interview taler hun bla. om identitetspolitik og marxisme. 

 ____________________

Vi bringer dette interview, fordi det er et interessant indlæg i feminismediskursen. Vi er dog ikke enige med Roswitha S. i alle spørgsmål  

autonom infoservice / femi-redaktionen                                                                                                 

  _______________

Interview med Roswitha Scholz , journalist og forfatter

”De grundlæggende samfundsstrukturer er ikke længere temaet ...”

- Her foregår der en afspaltning af det kvindelige, af husarbejdets værdi, af det abstrakte arbejde og de dermed forbundne rationalitetsformer, samtidig med at bestemte egenskaber som sanselighed og emotionalitet tilskrives kvinden.

- Manden derimod står for forstand, karaktermæssig styrke og mod. I den moderne udvikling sættes manden lig med kultur, kvinden med natur. Værdi og afspaltning står altså i et dialektisk forhold til hinanden.

Således gennemsyrer værdiafspaltningen alle samfundsmæssige områder - økonomi, politik, videnskab og tilmed privatsfære og offentlighed.  

• I 2000 offentliggjorde du bogen „Geschlecht des Kapitalismus“  (Kapitalismens køn)

Roswitha S.: Ja, heri har jeg udarbejdet og modificeret min tese. Men det har jeg også gjort i en række artikler, som er offentliggjort i tidsskriftet Exit! . I 2013 har jeg for eksempel skrevet en tekst om ”Care” / Omsorgsbegrebet.

• Hvad synes du om hele Care-debatten? Er det for naivt at fokusere på en omsorgsrevolution?

Roswitha S.: Jeg synes, at Care- diskussionerne er alt for moralsk anlagt. Care betragtes for det meste som et etisk problem, frem for som et objektivt problem i det kapitalistiske patriarkat. ( ...) Egentlig kunne man godt diskutere Care konceptet uden overhovedet at nævne feminisme, for det idealiserer ikke specifikt kvinders arbejde, men derimod ikke- kommercielle aktiviteter i almindelighed.

- Samfundets samlede reproduktions- arbejde på det overodbede plan , altså værdiafspaltningen, mangler i Care teorierne. Det er ærgerligt, for Care – eller genoptagelsen af kvinders reproduktions- arbejde – er oprindeligt en materialistisk, marxistisk koncept.

- Jeg siger slet ikke, at man ikke skal kæmpe for forbedringer på hospitaler og pleje- hjem eller for bedre lønninger. Jeg bryder mig bare ikke om et kampbegreb som ”Care-Revolution” - det er ren kitsch. Ligesom det er ren sludder at tro, at man kan transformere dette samfund til et Care-samfund / et omsorgssamfund.  

Når queerfeminister nu begynder at interessere sig for økonomikritik, så undrer det mig. Kritikken af den politiske økonomi og queerfeminismen bygger på præmisser, der står i mod- sætning til hinanden.

- Forholdet mellem dekonstruktivistiske feminister og materialistiske feminister har derfor været konfliktfyldt. I 1990erne blev du latterliggjort som en ”fordummet bedstemor”, hvis du som feminist refererede til Marx.

- Der var dengang kun ganske få, der betegnede sig som marxistiske feminister – en af dem var Frigga Haug

( ...)

- Jeg tror, det var meget vanskeligt at blive taget alvorligt på universitetet med radikal samfundskritik. Det skal ses i sammenhæng med, at kvindeforskningen blev institutionaliseret og muterede til Gender Studies.

- Jeg blev politisk socialiseret i den sidste del af 1970erne, dengang var feminismen en udenomsparlamentarisk bevægelse imod establishment og imod den andro- centriske teoridannelse. Fra midt i 1980erne blev femismen mere og mere institutionaliseret . ( ...)

_____________________________________

”Feministiske teorier blev mere og mere orienteret mod identiteter og identitetspolitik”

• Er det altså umuligt at praktisere værdiafspaltningskritik på universitetet?

Roswitha S.: I 1980erne var det det ikke så usædvanligt at tale om afspaltning af det kvindelige. Men disse ansatser er gået i glemmebogen i takt med den tiltagende institutionalisering og paradigmeskiftet fra kvindeforskning til kønsforskning/Gender Studies. ( ...)

- Feministiske teorier blev mere og mere orienteret mod identiteter og identitetspolitik. Enten i form af rekonstruktion og positiv henvisning til kvindeligheden eller i form af dekonstruktion af identiteter.

- Pga. den stærke fokusering på identiteter, blev de grundlæggende samfundsstrukturer ikke længere tematiseret. Samtidigt hermed fokuserede kvindebevægelsen mere og mere på det lokale og det partikulære. I det postmoderne herskede der en aversion mod det grundlæggende; teorier om de store sammenhænge blevet hånet – de var ”yt”.

_____________________________________________

”Queer er ofte ikke andet end et partymotto har derfor uden problemer indføjet sig i 1990ernes underholdningssamfund”

• Har det forandret sig ?

Roswitha S.: Der er sket en drejning. Den har sat sig igennem siden midten af 00erne, hvor Nancy Fraser var en af de førende feministiske teoretikere, der kritiserede identitetspolitikken og i særdeleshed kvindebevægelsen for i alt for høj grad at have orienteret sig mod en integration i det bestående. Dekonstruktivismen har været gunstig for neoliberalismen, konstaterede hun.  (...)

Hvad synes du om den aktuelle politiske situation og de højreorienterede bevægelsers fremmarch ?

Roswitha S.: Jeg skriver i øjeblikket på et essay om queer, gender und højre- drejning. Min tese er, at queer und gender passer godt sammen med neoliberalisme og flex-ideologier. Queer er ofte ikke andet end et partymotto har derfor uden problemer indføjet sig i 1990ernes underholdningssamfund.

- Nu er det ikke sjovt længere, stemningen er vendt. Kriseudviklingen strammer til, ressentiments blusser igen op og retter sig mod såkaldte randgrupper. Man forsøgte jo også at dekonstruere racisme og antisemitisme – nu hvor krisen banker på for alvor, blamerer disse overfladiske teorier sig pga. deres misagtelse af feks. Marx og af psykoanalysen .

- Kønsidentitet kan da synes som den sidste bastion, når intet andet er sikkert. Her hjælper dekonstruktion ikke ret meget. Jeg ville da synes godt om et emancipatorisk samfund, hvor alle former for seksualitet kan udleves, men uden repressiv sublimering. (2) 

Befriet seksualitet i kapitalismen er ikke virkelig fri. At knytte an til det idenitetsmæssige plan, til en identitet eller en afvigende identitet, er altså ikke tilstrækkeligt .  

__________________________

(Interviewet er oprindelig offentliggjort i "Jungle World" nr. 44 / 2016. Oversat og forkortet af ikh./ autonom infoservice)

Relateret

autonom infoservice

• Feminist kongres 2015: "Feminisme og marxisme - et ulykkeligt ægteskab”?
• Tidens feminismer
• Sex, løgne og revolution - et interview med en radikal feminist
• Feminisme – en intro

_________

• Intro til kapitalismens univers

• For tysk kyndige

Roswitha Scholz: Das Geschlecht des Kapitalismus: Feministische Theorie und die postmoderne Metamorphose des Patriarchats (pdf- fil )