
På trods af mediernes skræmmekampagner og trusler om repression, gik titusinder af aktivister fra ”De Gule Veste” i dag på gaden igen i flere franske byer. På baggrund af sidste ugers konfrontationer havde statsmagten ændret sin taktik: Allerede fredag aften blev flere personer, som angiveligt opfordrede til militans, således anholdt præventivt ...
(Forstør ved at klikke på billedet):
- Over 300 ’GuleVeste’ anholdt på vej til samlingssteder for demonstrationerne
Fra omkring kl. 7 lørdag morgen den 8. december blev folk i gult kropsvisiteret af mobile politipatruljer på banegårde og i gaderne. Politiet beslaglagde bla. beskyttel-sesmasker og skibriller, som demonstranterne havde medbragt for at kunne beskytte sig mod tåregas. Inden kl. var 9 lørdag morgen var mere end 300 ’Gule Veste’ blevet anholdt ved disse politikontroller.
- Politiet anvendte massiv tåregas ved den mindste anledning
Dette afholdt dog ikke tusindvis af demonstranter i at finde vejen frem til Avenue des Champs-Elysées, hvor der foran stjernepladsen med Triumfbuen var opstillet en massiv politikæde.

I timerne der fulgte strømmede flere og flere demonstranter til den brede avenue, hvor det hele tiden kom til kortere sammenstød med politiet, deriblandt det berygtede opstands-bekæmpelsespoliti CRS (Compagnies Républicaines de Sécurité).
Flere af byens sidegader var afspærret og ved den mindste anledning brugte politiet massiv tåregas og kastede tåregasgranater.

- Der blev sunget Marseillaisens omkvæd: "Aux armes citoyens!“ ("Borgere til våben!“)
De ’Gule Veste’ begyndte igen og igen at synge Marseillaisen og råbte det gamle fagforeningsslogan: ”Tous ensemble, he, he“ (Alle sammen, ja, ja). Ofte gjaldede Marseillaisens omkvæd i gaderne: „Aux armes citoyens!“ („Borgere til våben!“). I talrige andre franske byer demonstrerede "De Gule Veste" også. Flere motorveje blev blokeret.
Ifølge de franske medier var der 89.000 politifolk i indsats , heraf 8.000 i Paris. Omkring 1700 ”Gule Veste” blev anholdt i dagens demonstrationer ...

- Deltagerne i klimamarchen iklæder sig gule veste
Samtidigt med konfrontationerne på Champs-Elysées fandt der en klimamarch sted i Paris (billede tv.)
Mange af deltagerne her bar gule veste, fordi de ikke vil have, at sociale krav og klimapolitik spilles ud mod hinanden.
(folk fra autonom infoservice)
”Gule Veste” - demonstrationer rundt om i Frankrig - et udpluk:
Grenoble
Nantes

Relateret autonom infoservice : Frankrigs ”Gule Veste” – en folkelig revolte nedefra
- Update
EUNOMIA, d. 13. december : Le Zbeul : Enclave insurrectionnelle contre Révolution nationale * oversat til engelsk: An Anarchist’s Perspective of the Yellow Vests (Gatorna, svensk)
PS.
Der er imidlertid en del eksempler på, at de deltagende højrekstremister slet ikke har den indflydelse, som medierne vil gøre det til. I
hvert fald ikke i de større byer.
Et af eksemplerne er kollektivet ”Adama Traoré” – et kendt antiracistisk initiativ mod politivold fra Paris’ forstæder (banlieues). De har lige fra starten været med til at mobilisere og deltage
i ”De Gule Vestes” store demonstrationer og blokader.
8.december 2018: Videoen viser den social-revolutionære blok med deltagelse af ”Adama Traoré”

Le cri du peuple / Folkets råb ...
Kommentar schreiben