Valget i Tyskland – Højrefløjens triumftog

Lederen af den konservative blok (unions-partierne CDU-CSU) Friedrich Merz bliver ny regeringsleder. Formentlig i en alliance med det svækkede socialdemokrati.
Det højreradikale parti AfD (Alternative für Deutschland) har fordoblet sit stemmetal siden valget i 2021. Med dobbelt styrke vil de drive den kommende regering frem til at føre en radikaliseret version af den tidligere politik. Med yderligere stram-ninger af migrationspolitikken, stagnation i klimapolitikken og nedskæringer på det sociale område.
Det eneste lyspunkt ved valget blev den markante fremgang for venstrefløjspartiet Die Linke, der gik fra 4,9 % ved sidste valg til 8,8 %. Resultat af partiets mobilisering på gaden mod den udbredte racisme og
for klimapolitiske, sociale og faglige krav. 
_______________________

• Hvad betyder valgets resultater for den udenomsparlamentariske revolutionære venstrefløj?

Den "genindustrialisering", som de konser-vative i valgkampen har lovet med henblik
på konkurrencen med Kina og USA, kan
kun realiseres på basis af lønnedgang og
en stærkt svækket arbejderklasse, hvilket garanterer en mere gnidningsløs teknologisk rationalisering i produktionen.
Den meget omdiskuterede ’gældsbremse’
vil sandsynligvis blive reformeret, først og fremmest med henblik på drastiske invest-eringer i militæroprustning.
Det truende brud i det transatlantiske forhold, omlægningen af den europæiske sikkerheds-politik, oprustning og militarisering vil afgøre udviklingen de kommende måneder.

• De konservative tabte en million stemmer til AfD

Sammenlignet med det sidste forbundsvalg har de konservative unionspartier CDU-CSU (Christlich Demokratische Union Deutschlands / Christlich-Soziale Union
i delstaten Bayern) tabt en million stemmer til AfD.  
Da de konservative, Socialdemokratiet og De Grønne er rykket markant til højre
i migrationspolitikken, kan der forventes en fortsættelse af den kurs, der allerede
er taget efter sidste valg. Denne fortsættelse kaldte de konservatives leder og kommende forbundskansler  Friedrich Merz på valgaftenen for "kursændring".
De ønskede, at vælgernes mandat skulle forstås med en endnu mere agressiv indvandrerfjendsk politik a la AfD, ikke mindre.
      -  De konservative vandt valget – pustet i nakken af den radikale højrefløj -

Som eneste parti i den tyske forbunds-dag har partiet været i stand til tro-værdigt at profilere sig selv som
en antifascistisk modstand, der fik opbakning langt ind i såvel De Grønnes som Socialdemokratiets traditionelle vælgerbasis. Således har ifølge ’Bundeswahlleiter Statistik’ (ARD-tv-kanal) 560.000 vælgere skiftet fra Socialdemokratiet og over 700.000 vælgere fra De Grønne til Die Linke.

Adskillelsen fra den tidligere fraktion inden-for Die Linke, Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW) i januar 2024, var en nødvendig forud-sætning for Die Linkes politiske fornyelse og samtidig et befriende træk ud af de langvarige interne stridigheder, personfokuseret fnidder og gensidige blokader.
En massiv forbedret tilstedeværelse på sociale medier har også åbnet døre for Die Linke til unge vælgere. Blandt de tyske vælgere mellem 18 og 29 år er Die Linke blevet det stærkeste parti, hvilket især er opmuntrende, fordi det højreradikale parti AfD har profiteret af de unge vælgere ved hjælp af sociale medier.
Også bemærkelsesværdigt: Die Linke er ikke længere et Øst-parti. Tre fjerdedele af partiets nye parlamentsmedlemmer kommer således fra Vesten.

En af hovedårsagerne til Die Linkes succes er en strategisk nyorientering efter partiledelsesskiftet sidste efterår, som markerer en reel kursændring.
I stedet for at fremstå som en lidt mere venstreorienteret udgave af alle de andre partiers politiske positioner, har Die Linke nu (igen) sat aktivistisk fokus på de klasse-mæssige og socialpolitiske spørgsmål: Huslejeloft, stigende priser på dagligvarer, faglige kampe, fattigdomsbekæmpelse, antiracisme samt klimapolitiske og køns-politiske krav. De Linke har derudover klart positioneret sig mod Nato (og Ruslands krig mod Ukraine) og mod flere penge til militæret.

Efter BSWs organisatoriske adskillelse fra Die Linke i starten af 2024, har ’Bündnis Sahra Wagenknecht’ (BSW) ført den længe internt propaganderede kurs ud i praksis.
Deres krav er frem for alt: En meget omfattende stramning af invandrer-politikken og afvisning af klima – og genderpolitik.
De kræver sociale reform tiltag med fokus på den del af befolkningen i det østlige Tyskland, som er særlig prekært stillet. Udenrigspolitisk er de på Ruslands side.
Fælles fodslag med AfD

Det var Sahra Wagenknecht, der i december sidste år lagde linjen ved at åbne op
for en fælles afstemning med det højreradikale AfD i tilfælde af politisk overens-stemmelse. Dette førte til, at BSW smed tidligere venstreorienterede principper fra sig og i december stemte sammen med de neoliberale, konservative og AfD for racistiske indvandrerfjendtlige regler, der overgik de i forvejen eksisterende indvandrerfjendtlige EU-retningslinjer.

Dette foregik dog ikke uden interne gnidninger indenfor BSW, idet nogle fagforenings-folk i Bayern meldte sig ud af partiet på grund af afstemningen med AfD. Tre ud af ti BSW-parlamentarikere holdt sig væk fra afstemningen. BSWs fremtid er uvis, men det kan ikke udelukkes, at partiet vil komme sig. Især da udenrigspolitikken vender tilbage som et centralt dagsordensemne i de kommende måneder.

• Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW) vs. Die Linke : 

I de østtyske delstater er AfD den førende kraft – med undtagelse af Berlin. Partiets vælgertilslutning spænder fra 32,5 procent (delstat Brandenburg) til 38,6 procent (delstat Thüringen).
I landsbyer og små byer er situationen endnu mere dramatisk. For venstre-orienterede eller åbent AfD-kritisk indstillede mennesker, men især for
ikke-tyskere og migranter, er disse egne for det meste fjendtlig sindede regioner.

Men AfD-resultatet er også alarmerende på landsplan: En femtedel af alle stemme-berettigede ønsker en stram højrefløjs-politik – eller har i det mindste ingen hæmninger om at stemme på det.
AfD har også trukket alle andre partier, med undtagelse af Die Linke, til højre. De Grønne lyder i dag, som det konservative CDU gjorde for fire år siden, mens det bayriske CSU har lanceret et valgprogram, der stort set svarer til det højreradikale AfD fra 2021.

• Forkvinden for AfD, Alice Weidel udtalte ved partiets partidag den
  11. januar 2025 i den østtyske by Riesa - mens omkring 12.000
  demonstrerede udenfor - ”Hvis vi kommer til magten, vil vi rive
  alle vindmøller ned - og smide alle woke professorer ud”:

Men et faktum er, at rigtig mange har støttet Die Linkes valgkamp, der nærmest er vokset til en slags social bevægelse i storbyområder som Berlin og Leipzig. I begge byer er Die Linke blevet den stærkeste kraft.

Hvis et større antal radikale venstre- orienterede rent faktisk har meldt sig ind i partiet, vil spørgsmålet om politisk perspektiv og organisering ud over partiet se noget anderledes ud end tidligere. Die Linkes konstant diskuterede krise har i de senere år lagt et vist slør over, at der også er tale om en politisk - og organisatorisk orienteringsdebat indenfor den udenomsparlamentariske venstrefløj. (Se autonom infoservice, 20. januar 2024: Hvor står Tysklands revolutionære venstrefløj i dag?  )

• I den skrumpede aktivistiske klimabevægelse eksisterer forskellige politiske forslag side om side, mens antiracistiske initiativer har trukket sig tilbage til individuelle projekter og lejlighedsvise, mindre protester mod stramning af migrationspolitikken.

Der er heller ikke noget klart svar fra venstrefløjen imod den aktuelle kriminalisering af den pro-palæstinensiske solidaritetsbevægelse. Den antifascistiske scene er regional opsplittet og organisatorisk overbelastet, bortset fra enkelte mobiliseringer som ved AfDs partikonference i Riesa i sidste måned samt solidaritetsmobiliseringer  med de kriminaliserede antifascister ifm. naziopmarchen i Budapest: