Hvert år den 17. november demonstrerer titusinder af mennesker i Athen og andre større græske byer for at mindes
folke-opstanden mod det fascistiske militær-diktatur i 1973.
Dengang besatte oprørske
studenter
det tekniske universitet i Athen, hvor de blev angrebet af såvel det fascistiske militær som af civile fascistgrupper, der under konfrontationen dræbte 34 og sårede over 800
demonstranter.
Efter militærjuntaens fald dannedes byguerillagruppen "Revolutionære
Organisation 17.November" (17N). Navnet skulle erindre om modstanden mod diktaturet.
Folkeopstanden mod militærdiktaturet
Besattelsen af det tekniske universitet (Polyteknikum) i Athen den 17. november 1973, udløste folkeopstanden mod Papadopulous-diktaturet. Opstanden samt en mindre krigskonfrontation med Tyrkiet, den såkaldte "Cypernkrise", førte et år senere til det fascistiske regimes endelige fald.
Et ukendt antal venstreorienterede aktivister, hvoraf nogle menes at have en fortid i PASOK’s partisangruppe, dannede efter juntaens fald byguerillagruppen "Revolutionære Organisation 17.November" (17N). Navnet skulle erindre om modstanden mod diktaturet.
-
Billeder fra folkeopstanden mod det fascistiske militærdiktatur i 1973
(Forstør ved at klikke på billedet):
____________________________
- "Jeg kysser deres hænder af glæde!" (Mikis Theodorakis)
I starten gennemførte organisationen først og fremmest aktioner rettet mod fascistiske militærpersoner og amerikanske torturspecialister, som var aktive i militærdiktaturets tid. Likvideringen af den frygtede politiofficer og torturbøddel Evangelos Mallios, den 14. december 1976, udløste en decideret folkefeststemning i hele landet. Den kendte komponist Mikis Theodorakis udbrød efter gruppens aktion: "Jeg kysser deres hænder af glæde!".
Attentat mod "skrivebordsmorder"
17N opbyggede sin logistik gennem velorganiserede overfald på politistationer, og tømte såvel en del af militærets våbendepoter som det nationale krigsmuseum. Fra 80’erne og frem til i dag har »17N« rettet sine aktioner mod personer og institutioner, der repræsenterede det militærindustrielle kompleks: først og fremmest NATO’s og CIA’s repræsentanter i Grækenland, korrupte politikere og embedsmænd, samt industrielle finansfolk som f.eks. rederikapitalisten Kostas Peraticos, som blev likvideret af »17N« i 1997.
Gruppens aktioner er globalt orienteret: Således gennemføres anslag mod tyske, spanske og tyrkiske virksomheder og ambassader i protest mod statslig under trykkelse af politiske fanger i disse landes fængsler.
- Attentat mod højtstående NATO-officér
Det foreløbigt sidste attentat var rettet mod en højtstående NATO-officér – den engelske
militærattaché i Athen, Stephen Saunders (billede tv.). 17N-aktivister begrunder deres likvidering af Saunders med hans rolle som
strateg og skrivebords-morder under Natos bombeaktioner på Balkan.
Byguerillagruppen opfatter sig som en anti-imperialistisk, anti-fascistisk aktionsgruppe i den græske partisan-tradition fra borgerkrigen i 40’ernes
Grækenland. Indtil i dag har »17N« gennemført omkring 200 væbnede aktioner og 23 attentater.
- "De undertrykte og fornedredes forsvarer"
Store dele af den græske befolkning betragter byguerillagruppen 17N som "de undertrykte og fornedredes forsvarer", og gruppen er faktisk blevet en »næsten accepteret del af det offentlige liv i Grækenland« (citat fra Georg Kassimeris kendte bog: «Europe’s Last Red Terrorists» ).
På trods af politiske og lovmæssige tiltag til øget kontrol og overvågning samt større beføjelser til politiet, er det indtil i dag ikke lykkedes at anholde nogen af byguerillaens gamle aktører.
Selvom politiet og politikerne jævnligt fremfører påstande om, at en opsporing af byguerillaens aktører er nært forestående, så fortsætter gruppens aktiviteter tilsyneladende helt uforstyrret.
- Ny anti-terrorlov
På baggrund af de kommende olympiske lege i Athen i 2004 forbereder det social-demokratiske, neoliberalistiske regeringsparti PASOK udformningen af en ny såkaldt «anti-terrorlov». Denne lov vil bl.a. betyde, at man opretter et genteknologisk arkiv og at domsmandsretten afskaffes til fordel for en rent professionel sammensat domstol. Med disse repressive tiltag håber magthaverne ikke bare at kunne sætte en stopper for »17N’s« aktiviteter.
__________________________________
"Prisen for denne stramning af retsplejelovgivningen vil landets anarkistisk-autonome komme til at betale"
"Anti-terror"- loven har også til formål til at kriminalisere de mest aktive dele af det store venstreradikale,
anarkistiske og kulturelt subversive miljø i Athen:
"Prisen for denne stramning af retsplejelovgivningen vil landets anarkistisk-autonome komme til at betale", udtaler professor Ioannis Manoledakis i et
interview med dagbladet Eleftherotypia.
Han var selv medlem af det juridiske ekspert-team, som udarbejdede lovforslagene for regeringen. Han trådte senere ud af denne kommission i protest mod lovforslagets repressive udformning.
( al./ autonom infoservice. Artklen er oprindelig skrevet til leksikon.org , 2001)
