USA's mest kendte indianske borgerrettigheds- aktivist, Leonard Peltier, har været fængslet i 35 år. Udelukkende på basis af udokumenterede anklager om "meddelagtighed" i to FBI-agenters død. Den daværende indianeropstand i 1973 i South Dakota skulle med alle midler inddæmmes og kriminaliseres.
Amnesty International betegner Leonard Peltier, der i år bliver 67 år, som politisk fange og kræver ham omgående løsladt. Han fik i 2009 konstateret kræft og har brug for en medicinisk behandling. Dette er indtil videre blevet ham nægtet af fængsels-myndighederne.
Her er hans historie.
I fængsel indtil 2024
Den 25. august 2009 afgjorde et amerikansk domstolskommissionsudvalg, at Leonard Peltier skal forblive i fængsel. Ihvertfald indtil den næste høring i 2024...
Hans forsvarsadvokat Eric Seitz kritiserede denne afgørelse ved at påpege, at Leonard Peltier, som allerede idag helbredsmæssigt er i en meget dårlig tilstand, på dette tidspunkt vil være 80 år. På en pressekonference kommenterede han dommen således:
"Dette afgøres af de samme juridiske myndigheder, som er ansvarlige for tortur og mord i CIA-fængslerne rundt om i verden. De samme institutioner, som aldrig har vist nogen respekt overfor de indigene folkeslag og aldrig har taget ansvar for intolerence og magtmisbrug."
Også Amnesty International beklager udvalgskommisionens afvisning af Leonard Peltiers løsladelse på trods af "åbenlyse mangler på en fair proces" og kræver ham omgående løsladt.
Forhistorien
Leonard Peltiers politiske biografi tager udgangspunkt i indianer-"reservatet" Pine Ridge i den amerikanske forbundsstat South Dakota, som i perioden omkring 1975 var præget af borgerkrigslignende tilstande. Væbnede paramilitære bander, der blev ledet af Lakota indianernes korrupte stammeformand Dick Wilson, terroriserede og overfaldt traditionsorienterede og politisk aktive indianere blandt reservatets beboere.
Dødspatruljer, udstyret og overvåget af FBI
Baggrunden for konflikterne var, at stammeformanden havde indgået en illegal afståelsesaftale, som overdrog den amerikanske stat 12 procent af reservatets område med lukrative uranforekomster.
Omkring 300 indianere blev myrdet under denne konflikt. Disse mord blev aldrig opklaret, og var i det hele taget ikke et tema, der beskæftigede politi- og justitsapparat synderligt meget. Tværtimod blev samtlige undersøgelser skrinlagt, angiveligt på grund af "manglende økonomiske midler", og endte derefter i arkiverne for uopklarede mordsager. Nødråbet fra Pine Ridge aktivister fra dengang taler om deciderede dødspatruljer, som opererede i Pine Ridge i 1970'erne, udstyret og overvåget af FBI.
American Indian Movement - AIM
I deres fortvivlelse over terrorens omfang bad de ældste i stammen, i 1975 den organiserede indianske borgerrettighedsbevægelse American Indian Movement (AIM) om hjælp. AIM blev dannet i 1968 i Minneapolis. Det var indianere fra 20 såkaldte reservater i forbundsstaterne Wisconsin, Minnesota, North og South Dakota, der grundlagde bevægelsen. I disse forbundsstater levede først og fremmest Sioux- og Chippewa-indianerne under de mest usle økonomiske og sociale forhold. I lighed med de sorte borgerrettighedsbevægelser blev AIM dannet med det
formål aktivt og ved hjælp af mangfoldige aktionsformer at kæmpe for indianernes rettigheder.
Væbnet konfrontation
Nogle AIM-aktivister, deriblandt Leonard Peltier, fulgte kaldet fra reservatet Pine Ridge. De kom med deres familier og opbyggede en større teltlejr på indianerklanen Jumping Bulls grund. Den 26. juni 1975 kom det så til en væbnet konfrontation mellem to FBI-agenter og nogle AIM-aktivister.
De to FBI-agenter Ronald Williams og Jack R. Colder kørte i en civil bil med fuld fart ind i AIM's teltlejr. Senere kom det frem, at de to FBI-agenter angiveligt var på jagt efter den 19-årige Jimmy Eagle, som de mistænkte for at have stjålet et par støvler. FBI-folkenes provokerende opførsel eskalerede i en væbnet konfrontation, der varede nogle timer og endte med, at begge FBI-agenter samt den 18-årige AIM-aktivist Joe Stuntz Killright blev dræbt.
Den dag i dag er det stadig uklart, hvem der startede skudvekslingen, og hvem der egentlig dræbte hvem. Alligevel valgte FBI at anklage fire kendte AIM-aktivister for drabet på deres agenter: Jimmy Eagle, Bob Robideau, Dino Butler og Leonard Peltier blev fængslet og anklaget for mord, skønt der ikke fandtes de mindste beviser for deres skyld.
Mange borgerrettighedsaktivister ser dette som en velkendt kriminaliseringmetode fra statsmagtens side. Formålet er ene og alene at bekæmpe og inddæmme organiseret modstand blandt de undertrykte etniske folkeslag i USA. Alternative medier skrev dengang mange artikler om myndighedernes forsøg på at standse AIM's mobiliseringer og protester imod bl.a. de tvivlsomme territoriale afståelses-aftaler mellem staten og korrupte indianske agenturer som Bureau of Indians Affairs (BIA).
FBI afpresser falske vidneudsagn
Med undtagelse af Leonard Peltier, der nåede at flygte til Canada, blev de øvrige tre anklagede AIM-aktivister anholdt. I den efterfølgende proces blev Dino Butler og Bob Robideau frikendt med den begrundelse, at de havde handlet i nødværge, mens anklagen mod Jimmy Eagle blev frafaldet. FBI fokuserede derefter på Leonard Peltier.
FBI's dødstrusler
Således forsøgte de at afpresse hans tidligere veninde, den kendte kvindeaktivist i AIM, Mae Aquash, til at aflægge falsk vidneudsagn. Mae Aquash informerede i 1975 medierne om FBI's dødstrusler mod hende i forbindelse med afhøringerne. Fem måneder senere, den 24. februar 1976, fandt beboere i udkanten af reservatet liget af Mae Aquash. Hun var blevet skudt.
I et andet afpresningsforsøg havde FBI mere succes. Den psykisk uligevægtige unge indianerkvinde, Myrtle Poor Bear, underskrev en erklæring, hvori hun bevidnede, at hun var Leonard Peltiers kæreste og at hun så, at det var ham, som skød de to FBI-agenter. På dette grundlag blev Leonard Peltier udleveret fra Canada til de amerikanske myndigheder.
Han blev straks forflyttet til det ekstremt højreorienterede domstolsdistrikt Fargo i North Dakota, som var kendt for sin fjendtlighed overfor indianerne. På den måde undgik FBI den domstol, der allerede havde frikendt de andre anklagede AIM-aktivister.
FBIs hovedvidne, Myrtle Poor Bear, bevidnede senere i retsprocessen mod Leonard Peltier, at forhørslederen havde vist hende et fotografi af den myrdede Mae Aquash og truet hende med en lignende skæbne, hvis hun ikke vidnede imod den anklagede. Hun sagde derudover, at hun ikke var Leonard Peltiers kæreste, at hun faktisk aldrig havde set han før, og at hun ikke var i nærheden af stedet, hvor skudvekslingerne fandt sted.
Andre AIM-aktivister sagde samstemmende, at de også var blevet sat under voldsomt pres af FBI's forhørsleder Gary Adams i hans forsøg på at få dem til at afgive falske vidneudsagn.
I løbet af processen fik FBI kendskab til, at ballistiske undersøgelser viste, at det våben, som tilhørte Leonard Peltier, ikke var identisk med det våben, som de to FBI-agenter var blevet dræbt med. Denne erkendelse fortiede politiets anklage-myndighed overfor domstolen. Det kom først frem mange år senere, efter at forsvaret havde kæmpet længe for at få udleveret bevisdokumenterne.
To gange livsvarigt fængsel
Uden bevisførelse blev Leonard Peltier den 1. juni 1977 dømt skyldig i mord. Dommen lød på to gange livsvarigt fængsel. Under en ankesag i 1985 måtte selv Justitsministeriets ansvarlige jurister erkende, "at ingen reelt vidste, hvem der havde dræbt de to agenter". Alligevel blev dommen mod Leonard Peltier opretholdt, idet begrundelsen for dommen blev omformuleret fra "skyldig i mord" til "meddelagtighed i mord".
COINTELPRO - programmet til bekæmpelse af oprør
De amerikanske myndigheder har gjort alt for at bekæmpe American Indian Movement som en social bevægelse, der formår at mobilisere den indianske befolkning til modstand mod undertrykkelse og diskrimination og til kamp for fælles interesser. I forsøget på at knuse AIM har politiet, efterretningstjenesten og justitsvæsenet anvendt metoder, som med succes blev brugt i 60'erne og 70'erne imod sorte organisationer som Black Panther Party og andre venstreorienterede. Metoderne er formuleret i de såkaldte »counter-informationprograms« - kaldet COINTELPRO. De består af en hel vifte af aktiviteter, som for eksempel målrettede desinformationskampagner i medierne, løgnekampagner om bestemte personer, infiltrering, interne splittelsesforsøg, overvågning, vilkårlige anholdelser, kriminalisering og "neutralisering" af konkrete individer og grupper.
(autonom info-service)
Leonard Peltier:
Til Mumia Abu-Jamal, min bror i denne kamp, til din familie og dine støtter
” Jeg sender dig mine hjerteligste hilsener. Hvilken skæbnens ironi, at jeg efter så mange år sender dig et brev fra et bur, som står i den samme forbundsstat som dit. Måske var det vores skæbne, at vi begge blev buret inde så tæt på hinanden, under lignende omstændigheder, af de samme magthavere, som benytter sig af de samme metoder, at vi er nået til de samme konklusioner – at vi må gøre modstand mod de samme undertrykkelsesmekanismer.
Måske var det vores skæbne, der gjorde det umuligt for os at se passivt til overfor de samme brutaliteter omkring os og den samme slags vold, der blev påduttet os som eneste middel til overlevelse. Stillet overfor valget mellem at lægge sig til at dø eller at kæmpe for oprejsning, for at leve, da valgte vi livet. At rejse sig for at leve er vores eneste forbrydelse i dette land - de frie menneskers land og de modiges hjemegn. Vores drøm er endnu levende og som den sultestrejkende Bobby Sands* engang sagde: ”Du kan indspærre drømmeren, men du kan ikke lænke idéerne.”
På trods af tilbageslaget for din ankesag efter det nylige afslag om en ny proces, så håber jeg det bedste ved den kommende høring om fastsættelsen af straffeudmålingen. Som det er sket for så mange af os, vil de små sejre på et tidspunkt munde ud i en endelig triumf og vi vil føre denne kamp indtil denne dag oprinder. For vi fører den samme kamp og vi er mange.
Vi er tilstedeværende og vi er tidsløse. Vi er Crazy Horse, vi er Geronimo, vi er Mumia, vi er Leonard Peltier, vi er Malcolm X og vi er Martin Luther King. Vi er retfærdighedens stemme for et liv i lighed. Vi er American Indian Movement, vi er Black Panthers, vi er MOVE, vi er Vietcong (= Vietnams befrielsesbevægelse FNL), vi er Irish Republican Army og Palestinian Liberation Organization. Vi er hver eneste mand, hver eneste kvinde og hvert eneste barn, som ønsker sig en solopgang i et land med frihed og lige chancer, et land af mæthed og ikke af sult, et land fuld af muligheder uden frygt, et land af fremskridt uden brutalitet. Vi er ikke kun beboere i Belfast og Pine Ridge, Philadelphia og Gaza. Vi er børn af denne jord, hvilket er et sted for livet og ikke bare en plads for overlevelse. Et sted, hvor ethvert liv er værdifuldt overfor vores respektive gud og overfor hinanden, ligegyldigt om vi er klædt i brun eller sort hud, i rød eller gul hud, i hvid hud eller en anden farve. Jeg beder og jeg lever for den dag, hvor vi alle vil mødes som frie mennesker og hvor vi omfavner hinanden i vores fællesskaber, med vores familier og hele verdenen som øjenvidner til vores befrielse og vores triumf.
Enhver krænkelse, enhver uretfærdighed, enhver fornærmelse, enhver bule, ethvert sår, ethvert tabt slag, ethvert sekund bag tremmerne, vil blive godtgjort af vores børns farveblinde latter. Det er deres fremtid, som vi kæmper for og derfor vil vi aldrig standse med at sige sandheden. Frihed for Mumia! ”
I Grazy Horse`s ånd,
Leonard Peltier, Lakota, Anishinabe
_________________
- •Bobby Sands, 27 år, poet og journalist, medlem af Provisional Irish Republican Army (IRA), døde den 5.maj 1981 efter 66 dage i tørst- og sultestrejke for bedre fængselsvilkår. Han var en af de IRA-aktivister, som ville koordinere de politiske fangers kamp på europæisk plan, for at opnå anerkendelse af status som ”krigsfanger” (Prisoners Of War). 17 dage før sin død blev Bobby Sands symbolsk valgt ind i det engelske parlament som en af de nordirske republikaneres repræsentanter. Over 100.000 irere deltog i hans begravelse. (Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Bobby_Sands ).
links
- Leonard Peltier Defense Committee http://www.leonardpeltier.net/theman.htm
- AIM`s hjemmeside http://www.aimovement.org/
Litteratur
- Paul Chaat Smith and Robert Allen Warrior: Like a Hurricane - The Indian Movement from Alcatraz to Wounded Knee, The New York Press, New York 1996, ISBN 1-56584-316-9.
- Ward Churchill, Jim Vander Wall: Agents of Repression. The FBI's Secret Wars Against the Black Panther Party and the American Indian Movement. South End Press, Cambridge 2002.