Den iranske revolte fortsætter

Demonstranter har trængt politistyrker op mod en mur og sat ild til deres motorcykler
Demonstranter har trængt politistyrker op mod en mur og sat ild til deres motorcykler

I flere måneder har det ulmet af uro. Søndag den 27. december kulminerede det i voldsomme kampe i Irans hovedstad Teheran samt i større byer som Tabriz, Isfahan, Najafabad og Babol.

Alene i Teheran gik titusinder på gaden for at vise deres støtte til den iranske opposition. Det kom til heftige sammenstød med politiet. Mindst 15 demonstranter blev dræbt. 

 

  • "Ned med diktatoren!"

På hjemmesiden Djaras, der er tæt knyttet til „Håbets grønne bevægelse“ kunne man læse om konfrontationerne i Enghelabgaden midt i Teheran: Demonstranter råbte slagord som "Ned med diktatoren!“ 

Politiet forsøgte at opløse demonstrationen ved at affyre advarselsskud og angribe demonstranterne med tåregas, peberspray og knipler. Til sidst skød politiet for alvor. Direkte ind i menneskemængden.

Øjenvidner berettede om en 50-aarig mand, som blev dræbt på stedet. Hans lig blev båret væk af demonstranter for derefter at blive borttransporteret af politifolk i en ambulance.

  • Basij-milits , deriblandt kvinde-enheder, anholder demonstranter: 
  • "Slut jer til os, vi står foran sejren!"

Gadekampene udviklede sig hurtigt og demonstranterne gik offensivt til værks: Bankruder og vinduer i regeringsbygninger blev knust og der blev sat ild til de motorcykler, Basij-militsens folk plejer at terrorisere demonstrantionerne med. Overalt i byen hørtes lyden af hylende sirener. Gader og pladser fyldtes af tunge røgskyer. På websites og i sms-beskeder lød opfordringen: "Slut jer til os, vi står foran sejren!“   

Urolighederne, som begyndte efter det omstridte præsidentvalg i juni 2009, har taget et nyt opsving de seneste dage pga. storajatollah Hossein Ali Montaseris død. Montaseri var oppositionens åndelige mentor og ca. en million mennesker fulgte ham for nyligt til graven i den hellige by Ghom. 

Dagene der fulgte var præget af protester. Regeringen havde forbudt alle mindehøjtideligheder for Montaseri og lukkede derfor moskeerne. Absurd nok, at et regime der påberåber sig islam lader moskeerne lukke, forbyder sørgeritualer og lader paramilitære bander overfalde huse tilhørende kritisk indstillede ajatollaher.  

 

  • Regimets landlige opbakning på retur

I øjnefaldende er det også, at regimet ikke længere kan arrangere større offentlige manifestationer. Mens oppositionen på trods af massive angreb kan mobilisere til store demonstrationer over hele landet, kan regimet næppe stable mere end titusind tilhængere på benene.                                                                                                    Flere vidner fra søndagens demonstrationer har berettet, at flere og flere politifolk nægtede at følge ordrene om at skyde på demonstranterne. Skulle dette være tegn på, at de statslige sikkerhedsstyrker er splittede, så bekræfter det blot den besnærende tanke, at regimets dage for alvor er talte.  (Kilde: Bahman Nirudmand, venstreradikal iraner, bosat i Tyskland)